Sonate
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En sonate er et musikstykke i sædvanligvis 3 eller 4 satser for klaver og violin, altså et eller to instrumenter.
[redigér] Historie
Sonaten blev kendt fra starten af det 17. århundrede, hvor formen var det instrumentale modstykke til den i tiden så udbredte kantate, et sangstykke.
I barokken var en sonate almindeligvis bygget op med 1-3 soloinstrumenter ledsaget af generalbas. Den var en videreudvikling af canzone francese.
Kirkesonater (italiensk: sonata da chiesa) blev normalt spillet af to violiner med generalbas - den såkaldte triosonate. Det var en musikform, der var beregnet på opførelse i kirker. En af de store komponister af kirkesonater var Arcangelo Corelli.
Kammersonaten (italiensk: sonata da camera) var en form, der blev spillet i musikelskende kredse, og formen er kendetegnet ved hyppig anvendelse af danseinspirerede satser.
I wienerklassikken fandt sonaten sin mest udbredte form bestående af fire satser:
