Straffeloven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Overtrædelser af straffelovens særlige del | |
|---|---|
| § 114 | Terrorisme |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 140 | Blasfemi |
| § 203-4 | Hasardspil |
| § 210 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
| Rediger | |
Straffeloven eller den borgerlige straffelov er en dansk lov, og indeholder en almindelig og en særlig del.
Den almindelige del indeholder de almindelige betingelser for straf. Den særlige del indeholder de traditionelle forbrydelser, bl.a. forbrydelser imod staten, den offentlige orden, liv og legeme, den personlige frihed, kønssædeligheden, berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet m.m. Det er dog ikke alle strafbelagte lovovertrædelser, der findes i straffeloven.
Et utal af andre love indeholder også strafbelagte regler. Man kalder normalt overtrædelser af sådanne regler for "særlovsovertrædelser", fordi der er tale om overtrædelse af en anden lov end straffeloven.
I udenlandsk ret sondrer man ofte mellem forbrydelser (felonies) og forseelser (misdemeanors). Det er tvivlsomt, om samme sondring kan overføres til dansk ret. Tidligere har man anvendt sondringen i forbindelse med domsforhandlingen, hvor mindre lovovertrædelser, der kun medførte bøde (eller evt. det nu afskaffede hæfte) blev betegnet som forseelsessager, hvorimod sager, hvori der var påstand om fængselsstraf blev betegnet som forbrydelsessager. Denne sprogbrug anvendes stadig, men genfindes ikke i straffeloven.
[redigér] Straffelovsemner - almindelig del
- Nødværge - § 13
- Nødret - § 14
- Konfiskation - §§ 75-77
