Voldtægt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Voldtægt er den kriminelle handling, at tvinge nogen til sex, enten ved trusler om vold eller ved at gøre offeret ude af stand til at modsætte sig (fx ved at bedøve offeret). I Danmark er voldtægt en afart af frihedsberøvelse, og strafferammen er blandt andet derfor høj.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Definition
I straffeloven defineres voldtægt således [1]:
- § 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
- Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Tilkomne love har siden udvidet definitionen til også at omfatte tvungen oral- og analsex, samt sex mellem personer af samme køn. Endeligt er også forsøget på ovenstående blevet strafbart. I en strafferetssag om voldtægt fungerer ofret ikke - som man kunne tro - som anklager, men snarere som vidne for en offentlig anklager.
[redigér] Omfang
Mange eksperter mener, at der er et stort mørketal af voldtægter, der ikke anmeldes. Der blev anmeldt 453 voldtægter i Danmark i 2003 [2].
Der synes dog også at være et stort antal falske anmeldelser. I 2003 blev 42 voldtægter politianmeldt [2] i Fyns Amt, herunder Odense. Men pr. 1. Juli 2004 melder Odense politi om foreløbig 15 falske anmeldelser for voldtægt i første halvdel af 2004 [3]. I Odense udgør de falske anmeldelser altså mindst en tredjedel af de anmeldte voldtægter (ifølge politiet).
[redigér] Ofre og gerningsmænd
Overtrædelser af straffelovens særlige del | |
---|---|
§ 114 | Terrorisme |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 140 | Blasfemi |
§ 203-4 | Hasardspil |
§ 210 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Rediger |
De fleste gerningsmænd er mænd og de fleste ofre er kvinder. Ifølge Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet er 10 % af ofrene for "drug rape" mænd [4], det vil sige den type voldtægt, hvor offeret bedøves med stoffer, mens andelen af mandlige ofre ved andre typer voldtægt udgør under 1%.
[redigér] Teorier om voldtægt
Voldtægt anses normalt ikke for en perversion men en voldeligt motiveret forbrydelse. Der findes mange teorier om voldtægt.
En (ekstrem) feministisk teori går ud på, at voldtægt er mænds måde at fastholde undertrykkelsen af kvinder.
I krigssituationer ses ofte hvordan "almindelige" mænd voldtager fjendens kvinder, hvoraf en del efterfølgende føder børn. Børnene får en del af voldtægtsmandens fysiske kendetegn, men vokser til gengæld op med moderens etnicitet og vil derfor uden tvivl ofte nære et stærkt had til sit biologiske ophav på faderens side.
Voldtægt har formentlig eksisteret i alle samfund.
Én teori fremsat af Robin Baker i bogen "Sædkrigen" (ISBN 8721004935) er den biologiske motivation for at viderebringe sine gener. Her fungerer voldtægt blot som "usamtykkende forplantning" og tjener således et biologisk formål. Som understøttelse for dette nævnes observerede tilfælde af voldtægt blandt (patte-)dyr, hvor normen er at tage én mage og samarbejde om afkoms-plejen. Denne teori er blottet for det etiske aspekt af forplantning igennem voldshandlinger og tager således udelukkende stilling til instinkter og de biologiske konsekvenser af disse instinkter.
En anden teori er at forbryderen (i det civile samfund) blot er mentalt afvigende og voldelig.