Sukkersyge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Diabetes mellitus eller sukkersyge er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
- Type 1 - diabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
- Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Typer af diabetes
[redigér] Type 1
Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt -dvs. der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret retter et inflammatorisk angreb mod bugspytkirtlen (pancreas), hvorved kroppens egne insulinproducerende celler destrueres (beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas). Sygdommen er kronisk og uhelbredelig, og type 1-diabetikere er derfor afhængige af at tage hormonet insulin flere gange hver dag for at opretholde livet.
[redigér] Type 2
Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin.
Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.
Derudover findes der andre sukkersygeformer:
- Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
- Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en betændelse bugspytkirtlen og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især behandling med binyrebarkhormon.
[redigér] Årsager til sukkersyge
Mellem 200.000 og 300.000 personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det. Tallene stammer fra den fælles offentlige sundhedsportal: sundhed.dk
Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.
Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.
- 80 procent bruges til behandling af komplikationer.
- 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
- 10 procent bruges på medicin.
Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.
Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.
Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.
[redigér] Symptomer
[redigér] Lavt blodsukker
- Humørsyg
- Hovedpine
- Træt
- Bleg
- Sulten
- Svedig
- Indre uro
- Synsforstyrrelser
- Svimmel
[redigér] Højt blodsukker
- Søvnig
- Træt
- Mundtør
- Tissetrængende
- Tørstig
[redigér] Hvad sker der i kroppen?
Bugspytkirtlen (Pancreas) er et hormonproducerende organ. Spredt i kirtelvævet i pancreas findes der nogle øer at et specielt kirtelvæv, de Langerhanske øer. Øvævet i pancreas består af to typer af celler, alfa- og betaceller. Alfa-cellerne producerer hormonet glukagon og beta-cellerne danner hormonet insulin. Insulinets opgave er at fremme gennemstrømningen af glukose og aminosyrer igennem alle cellemembraner. Det er især gennem muskler og fedtvæv. Derudover er opgaven at øge forbrændingen af glukose i vævene og at stimulere dannelsen af glykogen, protein og fedtsyrer. Når insulinet har transporteret glukosen fra blodet til cellerne, og at den øgede glukoseforbrænding i cellerne også sker, så resulterer det i at blodsukkerniveauet falder, evt. til under det normale: hypoglykæmi.
Kort kan man sige at insulinets virkning er:
- fremme cellernes glukoseoptagelse og glukoseforbrænding som er resulterende i et faldende blodsukker og evt. hypoglykæmi
- fremme cellernes aminosyreoptagelse
- fremme dannelsen af glykogen, protein og fedt
Insulinudskillelsen fra de Langerhanske øer er styret af glukoseindholdet i blodet. De insulinproducerende celler er indstillet på at opretholde et blodsukkerniveau på mellem 3,0-6,0 mmol/l. Går blodsukkeret op øges insulinsekretionen, cellernes glukoseoptagelse sættes i vejret, og mere glukose omdannes så til glykogen. Går blodsukkeret ned, så nedsættes insulinudskillelsen, cellernes glukoseoptagelse og forbrænding af glukose falder, og glykogendepoterne i leveren tømmes ud i blodbanen som glukose.
[redigér] Hypofunktion
Når man har diabetes mellitus mangler man insulin i kroppen. Når der ikke bliver produceret insulin så vil udnyttelsen af glukosen være meget lav. Det resulterer i at man har et forhøjet blodsukker, (hyperglykæmi), og at der optræder sukker i urinen, (glykosuri). Der er sukker i urinen fordi nyrens tærskel for sukker er overskredet. Det sker ved en koncentration på over 10,0 mmol/l = 180 mg%. Det vil så give en øget vandladning som er for stor, som så resulterer i dehydrering. For at skaffe mere glukose til cellerne øges glykogennedbrydningen til glukose. Desuden sker der en forøgelse af glukosedannelse fra fedt og protein, men især fra fedt. Den øgede nedbrydning af fedt giver en merproduktion af fedtstoffernes nedbrydningsprodukter: acetone, aceteddikesyre og beta-hydroksysmørsyre. Disse bliver omdannet til CO2 og H2O. For at forbrænde disse affaldsstoffer kræves der i midlertidigt også insulin. For at organismen kan komme af med disse syrebasserede affaldsstoffer vil den øge vandladningen, som så fører til endnu mere dehydrering. Det giver et energitab for kroppen.
Bliver blodsukkeret derimod for højt (hyperglykæmi), f.eks. på grund af forkert insulindosis eller feber, er symptomerne på en begyndende såkaldt syreforgiftning (diabetisk coma, ketoacidose), at patienten tisser meget, bliver tørstig, får kvalme, vejrtrækningen bliver dyb og hurtig (Kussmauls respiration), og ånden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstløs. Denne livstruende tilstand kræver hospitalsbehandling. Denne syreforgiftning ses i praksis kun hos type 1-diabetikere, hvorimod type 2-diabetikere, der har svær hyperglykæmi, vil få det man kalder hyperosmolært, non-ketoacidotisk koma. Denne tilstand er ikke en syreforgiftning, men giver nogle af de samme symptomer: væskemangel, bevidsthedssløring og ofte ledsagende infektioner. Ligesom syreforgiftningen er denne tilstand livstruende, uden behandling fører den til døden i løbet af 1-2 døgn. Behandlingen består af væske, insulin og korrigering af elektrolyt-forstyrrelser.
[redigér] Hyperfunktion
Den hyppigste årsag til en for høj insulinkoncentration i kroppen og hypoglykæmi, er når diabetikeren skal behandle sin egen sukkersyge. Insulindosisen er simpelthen for stor i forhold til behovet. Gør man det over en periode er der en risiko for at man udvikler svulster i de Langerhan’ske øer. De er opbygget af beta-cellerne og kan være godartede og ondartede. Disse svulster hedder insulinoma og det som kendetegner dem er, at sekretet/udskillelsen ikke tager hensyn til glukoseniveauet i kroppen. Insulinet bliver bare pumpet ud i kroppen hvorved der sker en øget forbrænding af glukose i cellerne, samt glukoseoptagelse og glykogendeponering. Deraf kommer hypoglykæmi som at resultere i insulintilfælde med sultfølelse, ængstelse og uklarhed. Det går stærkt over og bliver farligt ved at man går over i kramper og bevidstløshed. Bevidstløshed er livstruende fordi man slapper af i musklerne, og derved kan kvæles i sin egen tunge. Årsagen til bevidstløshed skal findes i at hjernen ikke får energi nok. Glukose er nemlig den eneste forbindelse der kan passere blod-hjernebarrieren hurtigt nok til at det kan blive en effektiv nok energikilde. Neuronerne i hjernen er meget følsomme overfor mangel på glukose. Dette kan hurtigt føre til død, hvis ikke der tilføres sukker til personen.
Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der virker hurtigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chok med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp.
[redigér] Hvad går der galt i kroppen?
Immunsystemet består af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer er nogle særlige celler som laver en række af stoffer. Det er modstoffer og signalstoffer. I modsætning til de fleste af kroppens celler, der er samlet i afgrænsede organer, så er immunsystemets celler enkelt-celler. De transporteres med blodet rundt i kroppen hvor de trænger ind i kroppens væv, hvorefter de siden hen føres med lymfen tilbage til blodet. Immunforsvarssystemets celler kan opdeles i forskellige celler: Lymfocytter, T-lymfocytter, T-dræberceller, B-lymfocytter, Monocytter og Granulocytter. Disse celler får formodentlig, for man ved det ikke, et eller andet galt i halsen. De får nemlig den tossede idé at begynde at angribe de insulindannende celler. Det resulterer i en manglende insulinproduktion. Man mener at det er ens arvelige anlæg der er medbestemmende herfor.
[redigér] Mad og diabetes
Det er altid vigtigt at man har sunde madvaner. For en diabetiker er det især vigtig fordi målet for deres kost er, at indholdet af sukker og fedtstoffet i blodet holdes så nært det normale som muligt. Men det er ikke ensbetydende med at deres mad skal være kedelig. Som sådan er diabetesmad almindelig sund mad, som med fordel kan spises af hele familien. Faktisk er den mad som diabetikeren bør spise den samme som alle danskere tilrådes at spise. Fra maden henter vi energi, byggesten og næringsstoffer til vores krop. Vores mad består af fire typer næringsstoffer. Fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og alkohol. Derudover indeholder den vitaminer og mineraler.
[redigér] Behandling
Behandlingen af sukkersyge baseres på tre principper: diæt, motion og eventuelt antidiabetisk medicin, det sidste i form af tabletter ved diabetes type 2 og insulin ved diabetes type 1.
[redigér] Komplikationer
Dårlig regulering af diabetes med for mange udsving i blodsukkeret kan med tiden medføre sygdomme i både kroppens store og små blodkar. Dette kan yderlige betyde, at der er en forhøjet risiko for blindhed, hjerte- og karsygdomme, koldbrand med risiko for amputation, nyresygdomme og død i en ung alder.
[redigér] Se også
[redigér] Danske henvisninger
Google indeks kategori diabetes
