Tabernaklet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tabernaklet. Latin tabernaculum, "telt", "barak". Hebrasik Mishkan ( משכן "stedet hvor Gud hviler/er"). Betegnelse for den transportable helligdom som israelitterne ifølge Det Gamle Testamente førte med sig under ørkenvandringen på Moses' tid. Tabernaklet dannede forbillede for det senere tempels indretning.
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente/Tanakh er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |