Tankfly
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tankfly er flyvemaskiner med indrettet tankkapacitet til at lufttanke andre flyvemaskiner.
Det foregår på en af to måder: Enten ved hjælp af en løsthængende slange med en særlig ventil for enden. Denne ventil er monteret i en bagudvendt 'kurv' (basket), der gør det nemmere for det tankende fly at ramme med sin tankprobe, der med sin studs går i indgreb med slangens ventil og åbner denne - Probe and drogue.
USAF benytter en bagudrettet bom på tankflyet. Bommen er forsynet med et par små vinger forneden, og den styres af tankoperatøren i tankflyet. Bommen ender i en studs der føres ind i en ventil på det modtagende fly - Boom and receptacle (danske F-16 kan tankes af USAF tankfly). Disse tankfly kræver et ekstra besætningsmedlem, til gengæld kan de overføre store mængder af brændstof på kort tid.
Lufttankning sker ved ferryflights, hvor et eller flere militærfly skal tilbagelægge længere afstande end deres tankkapacitet muliggør, eller ved kamphandlinger, hvor kampflyenes base ligge et stykke væk fra krigsskuepladsen, f.eks. ved luftangrebene over Irak, hvor flyene meget vel kunne starte fra baser i Tyskland. Da fløj en flåde af tankfly i fastlagte ruter i sikker afstand fra kampområdet, så jagerbombere m.m. kunne søge brændstof, når de var nået ned til mindstebeholdningen (bingo fuel).
Modsat den almindelige opfattelse, kan visse helikoptere også lufttanke. De har en fuelprobe, der kan skydes langt fremad, så slangen fra tankflyet ikke ødelægges af rotorbladene.
De store tankfly er som regel ombyggede transportfly, men mindre fly kan også udstyres med droptanke og en pod med slange og kurv, så et tankfly kan sendes op fra et hangarskib for at give ventende fly ekstra brændstof til dækket er klar til at de kan lande. Et eksempel på mindre tankfly er KA-6 (en ombygget A-6 Intruder). 'K'-et er en forkortelse for Kerosene - petroleum, der er en væsentlig bestanddel af jetbrændstof.
