Taurin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Taurin (C2H7NO3S) er en organisk syre (aminosyre) som mennesker og dyr danner i galden. Navnet kommer fra latinsk taurus (tyr), fordi stoffet først blev opdaget i galden på en okse (Bos taurus). Stoffet findes i alle animalske næringsmidler.
Taurin er i den senere tid blevet en populær ingrediens i energidrikke, for eksempel Red Bull. Stoffet har imidlertid ingen dokumenteret præstationsfremmende effekter. Det er ukendt hvorfor taurin inkluderes i energidrikke, men en teori er at det kommer af ordets mandlige karakter (tauris = tyr), og at det derfor skulle have en psykologisk placeboeffekt.