Tennis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tennis er et indendørs og udendørs boldspil med strengede ketsjere, hvor man slår bolden frem og tilbage over et net på tværs af en rektangulær bane. Bolden skal returneres direkte eller efter et hop på jorden.
Det spilles single hos begge køn (en mod en), double hos begge køn (to mod to) eller mixed double (en mand og en kvinde per hold).
I dag er tennis en af verdens mest udbredte sportsgrene med nogle af de bedst betalte idrætsudøvere. Sporten var blandt andet en olympisk gren fra starten i 1896 frem til 1924, hvorefter det var taget af programmet. I 1988 kom tennis atter på det olympiske program.
[redigér] Historie
Moderne tennis opstod i Storbritannien i 1870'erne, oprindeligt kaldet lawn tennis (plænetennis), da det blev spillet på græs. Tennis spilles i dag typisk på grus eller hardcourt, men enkelte turneringer holder fast ved at spille på græs.
[redigér] Turneringer
Blandt de mest kendte tennisturninger er Wimbledon, French Open, US Open og Australian Open og disse 4 turneringer er kendt som Grand Slam-turneringer og er de mest prestigefyldte turneringer. Tennis er også en olympisk sportsgren. Den største landskampturnering for hold hedder Davis Cup (for mænd) og Federation Cup (for kvinder).
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |