Tunnel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En tunnel er en underjordisk passage gennem et bjerg eller under vand, vej eller jernbane.
En tunnel kan være lavet til fodgængere og/eller cyklister, normal gadetrafik, kun motorkøretøjer, jernbanetrafik eller bådfart. Nogle tunneller er lavet kun med henblik på at indeholde vand (f.eks. til vandrør, hydroelektriske formål eller kloakker). Andre er lavet til at indeholde f.eks. kabler til telekommunikation.
Der findes også tunneller, som kombinerer ovenstående.
Den centrale del af et metrosystem, såsom Københavns Metro, føres ofte igennem tunneller. For at gøre krydsninger mulige, placeres sporene ofte i forskellige højder. På metrostationer er der typisk gangtunneller, så man kan gå fra en perron til en anden.
På togstationer over jorden er der ofte gangtunneller under sporene, sådan at man kan komme frem til perronerne.
I Storbritannien betegner subway en gangtunnel under en vej.
Blandt de længste vejtunneler i verdenen er den 24,5 kilometer lange Lærdalstunnel i Norge og Nordøtunnelen (6,2 km) og Vagartunnelen på Færøerne. Sænkekassetunnelen Øresundstunnelen mellem Kastrup og Peberholm er 3.750 meter lang. Østtunnelen (8 km) ved Storebælt er for togtrafik.
[redigér] Eksterne hevisninger
- July 11 2005, iol: Knights may have travelled beneath citadel Citat: "...discovery at Cairo's citadel of an underground passageway tall enough to accommodate a mounted horseman...150-metre-long tunnel..."