Cykel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En cykel er almindeligvis et pedaldrevet køretøj, hvor en let ramme forbinder to eger-opspundne hjul. Der findes dog mange cykeltyper, som ikke holder sig inden for denne beskrivelse - f.eks. handicapcykler der drives af armkræfter, vandcykler uden hjul og ladcykler med tre hjul.
Den der bidrager til en cykels fremdrift kaldes for en cyklist. Selve ordet "cykel" er en forkortet udgave af bicykel, der i 1868 er hentet fra det engelske ord "bicycle", der betyder to-hjul. (Oprindeligt græsk: Cyklus = ring/kreds).
Det er omstridt, hvem der opfandt cyklen, men der er enighed om, at Karl von Drais' sparkecykel fra 1817, udgør et afgørende gennembrud. Denne grundmodel, hvor rytteren sad overskrævs, og sparkede sig frem ved at sætte fødderne på jorden, er siden blevet videreudviklet med bl.a. pedaler, kædetræk, luftringe, friløb og gear.
Siden ca. 1890 har cykeltrafikken haft enorm betydning for bevægelsesfriheden for den brede befolkning. Frem til slutningen af 1950'erne udgjorde cyklen sammen med den offentlige transport den vigtigste del af almindelige menneskers mulighed for at komme omkring. I dag er cyklen især vigtig i de største byer, og i København udgør cykeltrafikken f.eks. 30% af den samlede trafik i centrum.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historisk udvikling
Cyklen, som vi kender den i dag, blev ikke opfundet af en person på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor pedaler, kædetræk, diamant-rammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen, som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede nutidens cykler.
Det er heller ikke helt sikkert, hvem der opfandt sparkecyklen. Der findes angiveligt tegninger af Leonardo da Vinci-eleven Giacomo Caprotti, som forestiller en cykel, men det er omstridt, hvorvidt der er tale om en forfalskning, ligesom det er omstridt, om konstruktionen reelt kunne fungere som en cykel. Andre kilder angiver franskmanden de Sivac som den første - i 1791 - til at opfinde en sparkecykel, men historien er omstridt.
[redigér] Karl von Drais' sparkecykel
Langt mere pålidelige er beretninger om tyskeren Karl von Drais, der i 1817 opfandt det, der blev døbt draisinen. Her var tale om en to-hjulet sparkecykel, hvor rytteren sad overskrævs og sparkede sig frem ved at sætte benene på jorden. Bemærkelsværdigt ved von Drais' sparkecykel var også, at forhjulet kunne styres.
Von Drais forlod Tyskland og tog til den moderne verdens centrum, Paris for at fremvise sin opfindelse, og den blev også populær, men von Drais fik ikke del i succesen, da han ikke fandt en producent. Derimod blev den produceret af forskellige smede o.a., der også tilføjede nye detaljer, såsom jernhjul og indstillelig sadel. Sparkecyklen blev angiveligt produceret i flere tusinde eksemplarer.
Allerede i 1818 blev sparkecyklen brugt til et rekordforsøg, hvor strækningen mellem de to franske byer Beaune og Dijon på 37 km tilbagelagdes med ca. 15 km/t.
Sparkecyklen får også i England succes, hvor Denis Johnson fra London i 1818 får patent på sin såkaldte "hobby-horse" eller "dandy-horse". Johnson selv bygger ca. 100 eksemplarer, herunder også damecykler med den velkendte sænkede overstang. Mange andre producenter startede også køreskoler, hvilket øgede udbredelsen. Sparkecyklen var dog stadig forbeholdt de rige befolkningsgrupper.
Sparkecyklens popularitet faldt dog hurtigt, sandsynligvis fordi den var for ubekvem, fordi et nyt transportmiddel udvikledes, jernbanen i 1830. Få arbejdede dog stadig videre med cyklen, særligt arbejdede man på en ny fremdriftsform med pedaler.
[redigér] Pedalcyklen
Den første cykel med pedaler blev konstrueret af skotten Kirkpatrick MacMillan i 1839, inspireret af dampmaskinernes bevægelse. Pedalerne trak via stænger baghjulet, og cyklen havde derfor ingen kæde. Denne type blev plagieret af mange, men slog ikke bredt igennem.
Omkring 1860 udviklede franskmanden Ernest Michaux og hans søn, Pierre, "velocipeden". Denne cykel havde pedalarme og pedaler ved forhjulet og frem for alt en klodsbremse ved baghjulet. Små fordele i forhold til den engelske hobby-horse var også anvendelse af mere jern til hjul og ramme og en forbedret sadel. Det første år produceredes 142 stk. I 1867 blev den præsenteret på verdensudstillingen i Paris. I 1868 produceredes cyklen på en fabrik med 300 arbejdere, der kunne fremstille 5 cykler om dagen.
England blev snart igen det førende cykelland. Ved verdensudstillingen var en agent fra den engelske symaskinefabrik "Coventry Sewing Machines Comp." (der senere ombenævntes til "Coventry Machinists Comp.") tilstede, og han overtalte sin onkel til at producere 400 velocipeder til salg i Frankrig, der også senere blev solgt let i Frankrig. Snart opstod i England mange store cykelproducenter, der så store muligheder i den branche.
Efter nogle år skulle velocipeden dog igen miste populariteten, fordi den stadig var for ubekvem. Den havde i øvrigt fået navnet "Boneshaker" (knogleryster).
[redigér] Væltepeteren
- Hovedartikel: Væltepeter
For at gøre det muligt at køre hurtigere på velocipeden, blev forhjulet gjort større, og dermed blev den karakteristiske væltepeter-cykel udviklet. I starten af 1870'erne havde væltepeterens forhjul en diameter på ca. 125 cm, i 1880'erne var den på ca. 150 cm. Dog var der en naturlig grænse ved cyklistens benlængde. For at kunne øge hastigheden endnu mere, benyttede man bl.a. et tandhjulspar mellem hjulnav og pedalarm. Væltepeteren blev vidt udbredt, særligt i England.
[redigér] Den endelige form
Cyklen med kædetræk til baghjulet blev opfundet i 1879, men blev først udviklet i en populær udgave i 1885. Denne type var langt lettere at komme af og på end væltepeteren, og den blev derfor kendt som "safety-cyklen". Ved at benytte forskellige størrelser af tandhjul var det stadigt muligt at holde en høj hastighed. Samtidigt fik man løst komfortproblemet ved indbygning af fjedrer mellem sadel og sadelpind. Kuglelejre blev også benyttet, hvilket både mindskede belastningen ved hjulomdrejninger og i kranken, og det gjorde det lettere at styre cyklen. Det er grundkonstruktionen i denne cykeltype, der stort set svarer til nutidens cykler.
Selv om Danmark længe har været en nation med mange cyklister, er mængden af særlige danske cykelopfindelser releativt lav. De fire mest iøjenfaldende undtagelser er Dursley-Pedersen cyklen, Mollers autocykel, Longjohn ladcyklen og Leitra-kabinecyklen.
[redigér] Cykeltyper
- Hovedartikel: Cykeltyper
Der findes en meget stor variation af cykeltyper. Nogle typer er tilpasset helt bestemte formål, mens andre er variationer over den samme grundcykel. For hverdagscyklernes vedkommende ses ofte, at en let variation i en cykeltype markedsføres under et andet navn.
En af de mest basale forskelle på en række cykeltyper er, at de findes som både herre- og damerammer. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved, at ikke at have en overstang eller ved at have en meget lav overstang. Det gør det nemmere at stige af og på cyklen, samt at køre med f.eks. nederdel/kjole. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme.
Cykler kan inddeles i hverdagscykler, sportscykler, transportcykler, HPV-cykler/liggecykler, børnecykler og en lang række andre typer.
[redigér] Cykelteknik
Pedaler og kæder fandtes ikke på de første cykler. Her sad cyklisten overskrævs på cyklen, og sparkede cyklen frem. De første pedaldrevne cykler havde pedalerne monteret direkte på forhjulet. På Safety-cyklerne, der blev den dominerende cykeltype fra ca. 1890 var pedalerne flyttet til kranken og med det tilhørende kædetræk var trækkraften nu flyttet over på baghjulet. Der har igennem tiderne været eksperimenteret med både remtræk og kardantræk som alternativ til cykelkæden, men ingen af opfindelserne har fået en større udbredelse.
Det luftfyldte dæk blev (gen)opfundet af John Boyd Dunlop i 1888, og det gav cyklisterne en langt blødere kørsel.
Affjedring fandtes allerede på nogle af de tidlige Safety Cykler. I dag er det hovedsageligt mountainbikes, der leveres med støddæmpere på et eller begge hjul for at skåne cyklisten for vejens ujævnheder. Nogle cykler har støddæmpere indbygget i selve stellet eller i saddelpinden.
Gearet blev opfundet af franskmanden Paul de Vivie i 1905. De to grundlæggende geartyper er hhv. det indvendige navgear og det udvendige gear. Sidstnævnte er også kendt som derailleur-gearet, hvor kæden skifter mellem klinger i forskellige størrelser.
[redigér] Cyklen i samfundet
Cyklen var på væltepeterens tid hovedsageligt et redskab for den øvre middelklasse. Men allerede fra begyndelsen af det 19-århundrede blev cyklen populær blandt den bredere befolkning, selv om prisen for en cykel oversteg månedslønnen for en ung pige på landet.
Cyklen gav større bevægelsesfrihed i forhold til offentlige sporvogne, tog og busser, og da bilen ikke var en økonomisk mulighed for ret mange, var cyklen det oplagte middel til både person- og varetransport. Det i en grad, så bybilledet fra 1920 til 1950 fuldstændigt var præget af cykler.
Under 2. verdenskrig (1940 - 1945) var benzinen rationeret, hvilket øgede cyklens betydning som transportmiddel. Cyklen blev det vigtigste transportmiddel, og tillige en vigtig måde at få varer rundt.
Først fra midten af 1950'erne, blev bilen så udbredt, at cyklen kom til at stå i skyggen af biltrafikken. Faktisk styrtdykkede cykeltrafikken lige så hurtigt som bilismen vandt frem.
Det varede helt frem til midten af 1970'erne, hvor oliekrisen og en stærk miljøbevægelse var med til at gøre cyklen populær igen. I den sidste halvdel af halvfjerdserne var der hvert år store cykeldemonstrationer i København, Århus og flere andre byer. Efter årtusindskiftet er et stort antal danskere begyndt at deltage i årlige "Cykel-til-arbejde"-kampagner på deres arbejdsplads.
Cyklen i erhvervssammenhænge
Nogle erhvervsopgaver bliver stadig i stor stil udført på cykel. Det drejer sig især om budkørsel i byområder og om erhverv med mange ærinder i byområder.
- Cykelbud var i starten af det tyvende århundrede et erhverv med mange tusinde ansatte, og med firmaer, der havde hele flåder af ladcykler og hurtige telegrafbude. Fra 1988'erne fik erhvervet en genopblomstring, da De Grønne Bude åbnede en ny budcykeltjeneste, som siden spredte sig til Århus og Odense. Siden da har flere andre firmaer også åbnet budtjenester.
- Postbude benytter i byområder meget ofte cykler til at fragte dagens post rundt. Cyklen gør det nemt at holde tæt på de enkelte opgange, og cyklen er langt billigere i anskaffelse end en bil.
- Hjemmehjælpere der dagligt besøger en hel stribe ældre mennesker benytter ofte cykel til at komme fra sted til sted.
- Cykeltaxichauffører findes der nogle få af i de større danske byer, hvor de ofte bringer turister rundt imellem forskellige serværdigheder.
- Turister har siden 1995 kunne benytte de ca. 2000 københavnske "Bycykler" til at fragte sig rundt inden for søerne. Cyklerne er gratis af benytte og finansieres hovedsageligt af reklamer på siden af cyklerne. Projektet har vagt så stor opmærksomhed, at det i mindre omfang er blevet kopieret i en række andre byer i Europa.
Enkelte firmaer udnytter, at de kan anskaffe firmacykler, som medarbejderne kan benytte, ligesom det også er muligt at få transportfradrag på selvangivelsen, hvis man har langt (mere end 24 km) til/fra arbejde.
Trafikpolitik
Trafikpolitik hører til de emneområder, som mange kan forholde sig til fordi de konkrete løsninger ofte betyder, at en trafikantgruppe må afgive plads, vige eller vente på andre trafikantgrupper. Af samme grund har der gennem tiderne været en konstant debat om (magt)forholdet mellem offentlig transport, cykler og biler.
Blandt de emner der ofte er blevet bragt på bane i forbindelse med cykeltrafik er:
Cykelstier – anses generelt for at være med til at skabe større tryghed for cyklister, og dermed for at kunne øge antallet af cyklister. Visse rapporter har dog peget på, at cykelstier måske øger den oplevede sikkerhed, men i nogle tilfælde giver flere uheld i kryds.
Cykelmedtagning i tog – har været et ønske fra mange cyklister, som ønskede at kombinere cyklens fleksibilitet på korte distancer, med togets hurtige forbindelser på tværs af landet. Over for dette ønske har stået de mere praktiske forhold om plads og rentabilitet i medtageordninger.
Skiltede Cykelruter – har til formål at anvise en enten sikrere, fredeligere eller mere direkte rute for cyklister. Skiltede cykelruter findes både som pendlerruter og som rekreative ruter, og anlægges både på cykelstier i eget tracé, cykelstier eller på biveje og grusveje. Blandt stridspunkterne er, hvor store omveje cyklister er villige til at tage, før en rekreativ cykelrute bliver uinteressant.
Cykelhjelme – er et af de mere kontroversielle emner. En større brug af cykelhjelme vil ifølge nogle undersøgelser resultere i færre hovedskader og færre trafikdræbte, men flere undersøgelser fra steder hvor cykelhjelme har været påbudt, tyder på at de ikke forbedrer sikkerheden. Kritikere har videre påpeget, at et pres for at bruge cykelhjelm - og især krav om obligatorisk hjelmbrug - kan få færre til at cykle. Det kan resultere i at man går glip af den store sundhedsgevinst, som cykelmotion giver.
Øvrige emner - Mange andre emner har været diskuteret som mulige måder at fremme cykeltrafikken på. Det drejer sig f.eks. om cykelcentre ved stationer, højklassede pendlerruter i byerne og mulighed for at dreje til højre i lyskryds selv om der er rødt.
Kulturforskelle
På verdensplan er der store forskelle i cyklens popularitet. Cyklen er populær nogle udviklingslande, fordi den gør det muligt for den brede befolkning at dække større distancer og at transportere varer billigt. Men i andre lande er cyklen af kulturelle årsager ikke populær.
De samme kulturforskelle gør sig gældende i Europa og Nordamerika, hvor det ikke er økonomi, men snarere kulturforskelle, der giver udsving i, hvor populær cyklen er. I dag benyttes cyklens i det nordvestlige Europa (Holland, Nordtyskland og Danmark) ofte som et transportmiddel i hverdagen, mens cyklen i det sydlige Europa langt mere er et legetøj for børn, et redskab til korte weekend-ture i parken eller et sportsredskab.
[redigér] Cyklen i sporten
Allerede de første cykelkonstruktører forsøgte at bevise værdien af deres opfindelse ved at køre lange strækninger. Deciderede væddeløb lod heller ikke vente på sig.
Danmarks første cykelløb (på velocipeder) i Danmark fandt angiveligt sted den 22. april 1869 i København. Der blev siden afholdt cykelløb i Tivoli i 1882, og det første landevejsløb blev afholdt i 1884 ved Århus. Den dedikerede cykelbane "Ordrupbanen" åbnede i 1888 som en 333 meter lang sandbane.
Dansk Bicycle Club blev stiftet i 1881 netop med det formål at fremme "velocipedesporten". Danmarks Cykle Union (DCU) blev stiftet i 1907 og er i dag samlingspunkt for næsten 20.000 cykelryttere, der er organiseret i 274 klubber. DCU arrangerer mesterskaber i discipliner som f.eks. landevejsløb, baneløb og cyklecross. Dansk Mountainbike Klub arrangerer mesterskaber for mountainbikes, mens HPV Club Danmark arrangerer sprint- og landevejs-mesterskaber for liggecykler.
Blandt de mest kendte danske cykelryttere gennem tiderne er Thorvald Ellegaard (6-dobbelt verdensmester i sprint), Palle Lykke, Kay Werner, Evan Klamer og senere Gert Frank (alle vindere af utallige seksdagesløb), Hans-Henrik Ørsted (Flerdobbelt verdensmester i forfølgelsesløb), Henrik Djernis (verdensmester i cyklecross og tredobbelt verdensmester i mountainbike) samt Bjarne Riis (Tour de France-vinder 1996) og Michael Rasmussen (Verdensmester i mountainbike og vinder af den prikkede bjergtrøje i Tour de France).
Der organiseres hvert år mere end 100 cykelmotionsløb i Danmark, som f.eks. Sjælland Rundt. De største internationale cykelløb tiltrækker stor mediedækning, og det tre uger lange Tour de France hører til blandt de arrangementer i verden, som følges af flest sportsinteresserede.
[redigér] Cyklens stelnummer
- Hovedartikel: Det danske stelnummersystem for cykler
Danmark har et særligt stelnummersystem, der blev indført i 1942. Nummeret er opbygget med en kombination af bogstaver og tal, der giver hver cykel et unikt nummer. Samtidigt er det muligt at se cyklens alder og navnet på fabrikanten/importøren.
[redigér] Cyklen i tal
Udvikling i cykeltrafikken
Udviklingen i cykeltrafikken opgøres bl.a. i Vejdirektoratets "Cykel- og knallertindex". Knallerttrafikken udgør en meget lille del, og derfor regnes indexet ofte blot som værende en indikator for cykeltrafikken. Fra år til år sker der store udsving alene på grund af vejret.
- 1984: 100,0 (udgangsår for indexet)
- 1985: 99,8
- 1990: 117,5
- 1995: 110,9
~ - ~
- 2000: 100,0
- 2001: 96,6
- 2002: 101,6
- 2003: 99,9
- 2004: 94,7
Antal kørte kilometer på cykel
Cykeltrafikkens betydning kan både regnes i antallet af kørte ture og i antal kørte kilometer. Regnes der i antal kørte kilomter rangerer cyklen som vigtigere end S-togs-nettet, men lidt mindre vigtig end togtransport.
- 1993: 3.065.000.000 km
- 2001: 2.229.000.000 km
- 2002: 2.344.000.000 km
Til sammenligning tal for andre trafikformer (2002):
- Biler: 59.884.000.000 km
- Tog: 4.622.000.000 km
- S-tog/metro: 1.132.000.000 km
- Fly: 304.000.000 km
Transportmiddel til arbejde for h.h.v. mænd / kvinder)(2004)
- Bilen: (62% / 46%)
- Cyklen: (17% / 36%)
- Off. transport: (9% / 12%)
- Til fods: (7% / 5%)
Antal dræbte cyklister
Går man tilbage til sen-tresserne, blev der dræbt tre gange flere cyklister i trafikken end i dag. Der er flere årsager til faldet, men den væsentligste er sandsynligvis indførelsen af lavere hastighedsgrænser. I 1980'erne lå antallet af dræbte cyklister konstant lige omkring 100. Det tal er dalet betydeligt senere.
- 1969: 166
~ - ~
- 1985: --
- 1990: 126
- 1995: 77
~ - ~
- 2000: 58
- 2001: 56
- 2002: 52
- 2003: 47
- 2004: 53
Antal cykeltyverier
Antallet af cykeltyverier har i perioder ligget omkring eller over 100.000 om året. Rekorden blev sat i 1994, hvor 125.407 cykler blev meldt stjålet. Antallet faldt dog kraftigt da forsikringsbranchen skærpede kravene til, hvilke cykellåse, der kunne godkendes.
- 1985: 75.666
- 1990: 94.798
- 1995: 112.966
~ - ~
- 2000: 71.766
- 2001: 64.796
- 2002: 68.817
- 2003: 69.603
Antal solgte cykler pr. år (cirkatal)
- 2003: 450.000
[redigér] Lovgivning
Der findes forskellige love og bekendtgørelser, som regulerer forhold for trafikanter generelt. Udstyrsbekendtgørelsen regulerer udelukkende forhold for cykler.
- Færdselsloven vedrører alle trafikanter. Kapitel 7 vedrører cyklister særskilt.
- Bekendtgørelse om vejafmærkning regulerer skiltning for alle trafikanter - herunder cyklister.
- Vejledning om bødetakster i politisager regulerer størrelsen på bøder generelt - herunder for cyklisters færdselsforseelser og for fx. brugstyveri af cykler.
- Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr (udstyrsbekendtgørelsen) regulerer specifikt, hvordan cykler må indrettes og benyttes.
Udstyrsbekendtgørelsens vigtigste regler er:
Antal personer
- En cykle må maksimalt benyttes af tre personer, samt to børn under otte år.
- Der må være op til to børn i en anhænger.
- Medbringer man passagerer (f.eks. børn) på cyklen, skal føreren være fyldt 15 år.
Antal hjul og dimensioner
- En cykel må maksimalt have fire hjul. Anhængere må maksimalt have to hjul.
- Cykler må ikke være bredere end 1,0 meter. Styret dog højest 70 cm. Cykler med mere end to hjul, må dog være 1,25 m.
- Cykler må - inkl. anhænger - ikke være længere end 3,5 meter.
- Cykler må være forsynet med anhænger eller sidevogn.
Sikkerhedsudstyr
- En cykel skal have to uafhængige bremser, der virker på hhv. for- og baghjul. Ladcykler skal derudover have en parkeringsbremse.
- En cykel skal i lygtetændingstiden være forsynet med for- og baglygter, der kan ses på mindst 300 meters afstand. Lygterne skal være synlige fra siden. Blinkende lygter er tilladt.
- En cykel skal være forsynet med en klokke. Horn, mm. må ikke benyttes.
- En cykel skal være forsynet med en hvid refleks fortil, en rød refleks bagtil, to gule, bevægelige reflekser, der er synlige bagfra, og mindst en refleks, der er synlig fra siden, eller med hvidt reflekterende dæk. Det er tilladt at montere flere reflekser.
- Der er yderligere sikkerhedskrav til lygter og reflekser på brede cykler, ladcykler og anhængere.
- Børn der medbringes på en cykel eller i en anhænger skal være fastspændt, og der skal være afskærmet mod hjulegerne.
Der findes derudover detaljerede regler for:
- Antal, kvalitetsmærkning og placering af reflekser.
- Cykellygters lysstyrke.
- Forhandling af lygter reflekser.
- El-cyklers ydelse og indretning.
- Undtagelser vedr. cykelløb.
- Undtagelser for ældre cykler.
[redigér] Organisationer
Interesseorganisationer
Forhandler- og producentorganisationer
- Københavns Cykelhandlerforening
- Cykelhandlernes Centralforening
- Coliped - Foreningen af europæiske cykelproducenter (Comité de Liaison des Fabricants de Pièces et Equipements de Deux-roues des pays de la C.E.)
Sportsorganisationer
Offentlige myndigheder
[redigér] Kilder / Litteratur
Cykelhistorie
- Wikipedia: en:History of the bicycle
- På cykel i 100 år - Dansk Cyklist Forbund 1905-2005.
- Wodschow, Finn. Frem paa det rullende hjul, Forlag: Nationalmuseet, 1983.
- Fabre, Maurice: Hjulets kavalkade, dansk udgave 1963
- Leufen, Julius; Möller, Eckhard: Das Fahrrad, 3. oplag, Forlag: Moby Dick Verlag KG, Kiel
Cykelteknik
- Sidwells, Chris. Cykelbogen, Forlag: Atelier, 2004
- Døygaard, Heino. Politikens store cykelbog, Forlag: Politiken, 2002.
- Ballentine, Richard. Politikens bog om cykelreparation og vedligeholdelse, Forlag: Politiken, 1994.
Cykelsport
- Roberts, Oliver. Cykeltræning, Forlag: Aschehoug, 2004.
- Mountain bike, Forlag: Atelier, 2001
Cykeljura
- Retsinfo: Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr
- Retsinfo: Færdselsloven (Kapitel 7 vedrører specielt cykler
- Retsinfo: Vejledning om bødetakster i politisager
- Retsinfo: Bekendtgørelse om vejafmærkning
- På cykel - håndbog for cyklister, Forlag: Dansk Cyklist Forbund / Trafikministeriet, 2002.
Tal om trafik
- Det Kriminalpræventive Råd: Så mange cykler stjæles der
- Vejdirektoratet: Cykel- og knallerttrafikindeks
- Danmarks Statistik: Familiernes miljøvaner
[redigér] Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
