EF-domstolen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
EF-domstolen er EU's domstol og dermed den dømmende magt i EU.
EF-domstolen træffer afgørelser om anvendelsen og fortolkningen af traktater og retsakter i EU, jf. artikel 220 i Traktaten om Det Europæiske Fælleskab (forkortet TEF). EF-domstolen sikrer dermed en ensartet fortolkning af EU-reglerne i alle medlemsstater.
Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg.
EF-domstolen behandler følgende type sager:
- Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandene (TEF artikel 234)
- Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
- Annullationssøgsmål (TEF artikel 230)
- Passivitetssager (TEF artikel 232)
- Erstatningssager (TEF artikel 235)
EF-domstolen har én dommer pr. medlemsstat, dvs. 25 dommere i alt i 2006, jf. TEF artikel 221. Dommere og generaladvokater udvælges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvælgelse, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en tre-årig periode, jf. TEF artikel 223.
Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i plenum (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genvælge dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.
Dommerne bistås af et otte generaladvokater, der uafhængigt og upartisk skal komme med begrundede forslag til afgørelsen af sagerne, jf. TEF artikel 222.
Sager kan anlægges af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller juridiske personer. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte.
EF-domstolen har siden 1989 bestået af to instanser; Domstolen og Retten i første instans. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Retten i første instans har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.
Den danske dommer ved EF-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006. I Retten i første instans sidder den danske dommer Bo Vesterdorf, der har været dommer i Retten siden september 1989 samt præsident for Retten i første instans siden marts 1998.
Der har været flere sager vedrørende Danmark ved EF-domstolen.
EF-domstolen er én af EU's fem institutioner. De øvrige er Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Revisionsretten.
