Louis Althusser
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Louis Pierre Althusser (født d. 16. oktober 1918 - død d. 23 oktober 1990) var en marxistisk filosof. Han blev født i Algeriet og studerede ved det prestigefyldte universitet École Normale Supérieure i Paris, hvor han med tiden også blev professor i filosofi. Han var blandt den ledende akademisk fortrop i det franske kommunistparti, og hans argumenter var et svar på de mange trusler imod hin socialistiske projekts ideologiske fundament. Disse trusler inkluderede blandt andet empirismens stigende indflydelse, hvilket var begyndt at påvirke marxistisk sociologi og økonomi, og den stigende interesse for humanistiske og demokratiske socialistiske retninger, som var begyndt at skabe splittelse i de europæiske kommunistiske partier. Althusser bliver ofte omtalt som marxistisk strukturalist, selvom hans forhold til andre franske, struktualistiske skoler ikke er af simpel karakter.
[redigér] Bibliografi
Louis Althusser har udgivet 15 bøger, hvoraf følgende er blevet oversat til dansk:
- Althusser, Louis (1969): For Marx, Rhodos
- Althusser, Louis (1972): Om ideologiske statsapparater, Forlaget København
- Althusser, Louis (1975): Filosofi, Ideologi og Videnskab, Rhodos
- Althusser, Louis (1976): Marxisme og Klassekamp, Aurora
- Althusser, Louis (1978): Opgør med Stalinismen, Rhodos
- Althusser, Louis (1983): Ideologi og ideologiske Statsapparater, Grus