Mitokondrie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Indre membran.
- Ydre membran.
- En crista.
- matrix.
Mitokondrier er cellens kraftværk. Her frigøres ved respirationsprocessen den energi, den har brug for. Mitokondrier har selvstændige arveanlæg (DNA), og det skyldes formentlig, at de har været selvstændige, bakterieagtige væsener engang. Mitokondrie-DNA'et bliver kun videreført af moren og farens mitokondrie-DNA går så at sige til grunde når han selv dør. Heraf taler nogen om den mitokondrielle Eva.
Mitokondrier varierer i form og størrelse, men er ofte aflange, cigarformede. De er omgivet af en dobbeltmembran. Den inderste cellemembran er foldet og danner fingerlignende strukturer der kaldes for cristae. Denne indfoldning øger overfladearealet af den indre membran i forhold til voluminet af organellen. Cristae-strukturerne kan danne et varieret mønster, afhængig af art og celletype.
Den indre membran deler mitokondrierne i to adskilte rum – et ydre rum mellem den ydre og den indre membran, og et indre rum som kaldes matrix. I matrix findes enzymer, der hører til Krebs' cyklus (citronsyrecyklen) – med undtagelse af ravsyredehydrogenase, som er bundet til den indre membran – og dehydrogenaser som katalyserer oxidationen af fedtsyrer. På cristae'ene sidder enzymer der hører til elektrontransportkæden. Den sidste del af respirationen foregår her.
