Neandertaler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kranium af en Neandertaler
|
|||||||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Homo neanderthalensis William King 1864 |
|||||||||||||||||||
|
Neandertalere var fortidsmennesker hvis spor er fundet i Europa og det vestlige Asien. De opfattes enten som deres egen art Homo neanderthalensis eller som en underart af Homo sapiens: Homo sapiens neanderthalensis og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk Homo sapiens også kendt som Homo Heidelbergensis. Fossiler er fundet i intervallet fra mellem 28.000 år siden (i Gorhams hule i Gibraltar[1]) og tilbage til 200.000 år (Wales-fund) siden. De menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. De levede derfor under Weichsel-istiden, Eem-mellemistiden, Saaleistiden og Holsten-mellemistiden.
Neandertalere var meget kraftige i forhold til nutidsmennesker. Det betød at de ikke så nemt fik forfrysninger og at de, på grund af deres styrke, kunne klare sig med grovere redskaber end nutidsmennesket. De havde nok også svært ved at lave finere ting med deres store korte fingre. Men der er ingen grund til at tro at de var dummere end nutidsmennesket, da man ved at det tog mange årtusinder inden at nutidsmennesket fortrængte neandertalerne. Muligvis var det nye sygdomme der slog Neandertalerne tilbage i flere omgange.
Neandertalerens hjerne har nok i gennemsnit været større end nutidsmenneskets. Men på grund af neandertalerens kraftigere bygning har den relative hjernestørrelse været omkring den samme som nutidsmenneskets.
En fortolkning af en analyse af det mitokondrielle DNA fra neandertaler siger at moderne mennesker ikke nedstammer fra neandertalere, og at den tidligste fælles forfader for det moderne menneske og neandertaleren skal findes omkring 500.000 år siden.
Der er to teorier om homo Sapiens' indtagelse af verdenen og de gamle arters skæbne. Ifølge den ene blev de gamle arter udkonkurreret, og selvom der nok er sket blandinger er det kun meget lidt af den gamle arts DNA der har overlevet i den nye art.
Ifølge en anden teori har homo Sapiens blandet sig med de gamle arter der hvor den er kommet fra, i hvilket tilfælde europæerne og østasiaterne vil have overtaget en del af Neandertalernes arveegenskaber. Ifølge denne teori er grunden til forskellen i udseende hos homo Sapiens i de forskellige dele af verden at de har overtaget visse gener og tilpasninger fra de gamle arter. Enheden som art er blevet opretholdt ved opblanding mellem de forskellige mennesketyper omkring grænseområderne (for eksempel ved overgangen fra Afrika til Eurasien)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fund
Den første kendte fund af neandertaler var i Kleine Feldhofer grotten ved et kalkbrud i Neanderdalen nær Düsseldorf i 1856[2]. Dvs. et par år før Charles Darwin's bog Arternes Oprindelse udkom. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere der gav knoglerne videre til en lokal skolelærer, Johann K. Fuhlrott, der mente at de måtte være meget gamle. Fuhlroot gav dem videre til en professor i anatomi i Bonn, Hermann Schaffhausen. Skeletresterne fra dette fund er: Begge lårbensknogler, en del af bækkenet, nogle ribben, lidt af skulderbladet, de mest af begge overarmsknogler, noget af underarmsknoglerne, kraniet og nogle andre små rester. De var fra dette fund at det lykkedes at udvinde mitokondrie-DNA[3].
Indtil videre er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder[2].
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/referencer
[redigér] Bøger
- Peter K. A. Jensen, Menneskets oprindelse og udvikling.
- Richard Dawkins, The Ancestor's Tale.
[redigér] Noter
- ↑ Clive Finlayson og mange andre, "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe", Nature, 443:850-853, 2006 oktober 19.
- ↑ 2,0 2,1 Peter K.A. Jensen, "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", Aktuel Naturvidenskab, nummer 6, 2006.
- ↑ Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og Svante Pääbo, "Neandertal DNA Sequences and the Origin of Modern Humans", Cell, 90(1):19-30, 11. juli 1997.
[redigér] Eksterne henvisninger
- 27 April, 2005, BBC News: Jawbone hints at earliest Britons Citat: "...Early Neanderthal teeth dating to about 200,000 years ago have been found at Pontnewydd, Wales..."
- 20 June 2006, BBC News: Front garden yields ancient tools Citat: "...The tools display exquisite, almost flamboyant, workmanship...Homo neanderthalensis..."