OPEC
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) er en organisation bestående af 11 lande, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport. OPEC's hovedformål er at sørge for stabile og rimelige oliepriser. OPEC-landene råder ifølge de officielle tal over ca. 75% af verdens beviste oliereserver og står for 40% af olieudbuddet.
[redigér] Historie
OPEC blev stiftet i 1960 på en konference i Bagdad af Iran, Irak, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela. Formålet med at stifte organisation var at skabe en organisation der kunne sørge for at landene fik noget ud af deres store olieressourcer. Og for at de 5 lande, der på det tidspunkt var forholdsvist fattige u-lande kunne stå imod de store oliefirmaer.
Organisationen gjorde dog ikke meget opmærksom på sig selv i de første mange år af dens eksistens. Det var først med oliekrisen i 1973 at den for alvor kom på verdenskortet. I den forbindelse med den steg landenes indtjening fra olien dramatisk og verden lærte at de havde mere kontrol over markedet end man før havde troet. I de næste år fortsatte olieprisen med at svinge meget med en stor stigning i 1979 og et stort fald i 1986. Organisation begyndte dog at se at det vil være fordelagtigt at holde en nogenlunde konstant oliepris. Det er dog ikke lykkedes for OPEC og i august 2005 nåede olieprisen i New York for første gang over $70 efter i 1998 at have været nede omkring $10.
[redigér] Oliereserver
Hvor store OPEC's samlede oliereserver reelt er, er vanskeligt at besvare. Tallet for "beviselige oliereserever", der er den almene standard for måling af oliereserver, blev i 1980'erne afgørende for, hvor meget olie, hvert enkelt OPEC-land måtte sælge. OPEC-landende opjusterede derfor disse tal kraftigt (mellem 47 og 197%). Derudover nedjusteres tallene ikke, på trods af, at man dagligt pumper store mængder olie op. (Se ASPO's oversigt over olieopskrivninger i OPEC-landene). Om OPEC har så store olieressourcer, som de påstår, kan derfor betragtes som værende tvivlsomt.
[redigér] Medlemsstater
I parantes dmåned og år for optagelse
- De Forenede Arabiske Emirater (november 1967)
- Kuwait (september 1960)
- Irak (september 1960)
- Iran (september 1960)
- Qatar (december 1961)
- Saudi-Arabien (september 1960)
- Venezuela (september 1960)
- Indonesien (december 1962. medlemsskab overvejes i øjeblikket da OPEC ikke længere anser landet som nettoeksportør af olie)
- Tidligere medlemsstater