Peter Abelard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Abelard (c.1079-21. april 1142) født i le Pallet nær Nantes, Frankrig som søn af en lavadelsmand. Han havde fire søskende, som alle havde frankiske navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af bretonsk oprindelse.
Abelard studerede og underviste flere steder, blandt andet i Paris fra omkring 1100. I 1118 blev han gift med Héloïse, men blev i følge hans egen selvbiografi kastreret af hendes formynder, da de begge ønskede at gå i kloster. Han grundlagde et eremithus, som han senere kaldte Le Paraclet, nær Nogent sur Seine, som han senere gav til Héloïses nonnesamfund. I 1125-1127 var han abbed for St. Gildas Rhys i Bretagne, men måtte flygte, da han ville reformere det kloster.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Peter Abelard og striden om almenbegreberne
I striden om almenbegreberne (universalerne) havde Peter Abelard lært de to modstridende holdninger at kende hos sine lærere. Først den vidtgående nominalisme hos Roscelinus og derefter den markante realisme hos Wilhelm af Champeaux.
Abelard flyttede i sine skrifter, Logica Ingredientibus og Logica Nostrorum Petitioni Sociorum hovedvægten i argumentationen fra den ontologiske synsvinkel til den sprogfilosofiske.
Universalerne er ifølge den tolkning hverken "før tingene" (som realisterne påstod) eller "efter tingene" (som nominalisterne påstod), men de skal betragtes som abstraktioner ud fra de enkelte ting, der er opstået i forstanden. De ligger på den måde "i tingene" (in rebus). Ordene som naturlyde (vox) er noget, som hører skabelsen til. Derimod er ordet som mening (sermo) en menneskelig dannelse (institutio). Almenbegreberne står som betydningsbærende mellem de reelle ting og de rene, tankemæssige begreber (ficta). Universaler eksisterer dermed i semantisk forstand (de er mentalt virkelige).
Peter Abelards holdning blev senere betegnet som konceptualisme.
Abelard blev dømt for kætteri både i 1121 (Soissons) og i 1140 (Sens), her efter en strid med Bernhard af Clairvaux.
[redigér] Peter Abelards værker
- Collationes
- Abaelardi ad amicum suum consolatoria; Historia Calamitatum
- Hymnarium Paraclitensis
- Sic et Non
[redigér] Se også
- Abelard og Héloïse
- Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
[redigér] Litteratur
- Grane, Leif (1964). Pierre Abélard : filosofi og kristendom i middelalderen. Gyldendal. 206 sider. DK5=99.4 Abailard, Pierre
-
- Bogen behandler også striden mellem Peter Abelard og Bernhard af Clairvaux.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Bernard of Clairvaux (The contest with Abelard) (engelsk Wiki)
![]() |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |