Germanien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Germanien var i romertiden området der spændte fra Rhinens vestbred til Elben, og som blev beboet af forskellige stammer, hvoraf de fleste vist nok talte oldgermanske sprog. Det var delt i to områder, 'det indre Germanien', vest og syd for Rhinen, som var besat af romerne og 'det frie Germanien' øst for Rhinen. Det romerske Germanien var fordelt i to provinser: Germania Inferior (der nu nogenlunde svarer til de sydlige Nederlandene) og Germania Superior (der nu nogenlunde svarer til Schweiz og Elsass/Alsace).
[redigér] Historie
I 50 f.v.t. erobrer Cæsar det mest af Gallien sammen med de af Germanien som lå syd for Rhinen. Derved kommer de fleste germanske stammer i direkte kontakt med romerne, også det danske område oplever en forøgelse af de kulturelle fra Romerriget. Mellem år 12 f.v.t. og år 9 e.v.t. forsøger Augustus at erobre resten af Germanien. De romerske hære underlægger sig i første omgang også landet indtil Elben, men efter det katastrofale nederlag ved Teutoburgerskoven opgives erobringen. Nederlagets størrelse for desuden Augustus til at beslutte, at Romerriget ikke bør udvides mere.
Indtil Domitians regeringstid havde Germania ikke status af provins, men var pga. den urolige situation som grænse helt underlagt militær kommando. Men selv efter etableringen som normal provins havde hæren meget stor betydning. Omkring 100 e.v.t. var der permanent udstationeret fire legioner i de to provinser, og byerne voksede primært op imkring legionslejrerne og grænsens kasteller. Byerne forbliver dog meget mindre og svagere udviklet end fx byerne i Gallien, en undtagelse er dog Køln.
Selve udstrækningen af romersk Germanien er ukendt idag, men ud fra udgravninger i området, hvor der konstateret teglsten kan der dannes en formodning. Det er her vigtigt at huske på at det urbane tyngdepunkt lå omkring limes, og den romerske indflydelse har derfra rakt langt ind i landet mod nord. Romerrigets nordgrænse lå derfor ikke præcist ved Limes men snarere omkring en dagsrejse nord herfor. Floderne var i Germanien var ikke grænser, men vigtige transportveje for både handel og militær.
[redigér] Eksterne links
Græske bystater: Det Deliske Søforbund | Det athenske demokrati | Dorer | Græske kolonier | Ioner | Makedonien | Milet | Mykene | Olympia | Oraklet i Delfi | Peloponnes | Peloponnesiske Krig | Perikles | Perserkrigene | Polis | Slaget ved Marathon | Sparta | Troja | Æoler
Hellenismen: Alexander den Store | Athens historie | Diadokerne | Græsk mytologi | Makedonerne | Theben | Thrakien |
Græsk litteratur: Aischylos | Aristofanes | Aristoteles | Demosthenes | Euripides| Herodot | Hesiod | Homer | Iliaden | Lysias | Menander | Odysseen | Platon | Sofokles | Thukydid | Xenofon
Den romerske republik: Det romerske Senat | Etruskerne | Forbundsfællekrigen | Gaius Julius Caesar | Gallerkrigene | Latium | Puniske krige | Romersk borger | Romersk arkitektur | Romersk religion | Slaver | SPQR | Triumviratet
Det romerske kejserrige: Armenien | Augustus | Germanien | Hadrian | Hadrians mur | Kejserkult | Limes | Mysteriereligion | Pannonien | Pax romana | Prætorianergarden | Trajan | Urkristendom
Det østromerske rige (Byzans): Belisar | Byzans | Cæsareopapisme | Eksarkat | Katafrakt | Hagia Sophia | Justinian 1. | Konstantin den Store | Økumeniske Konciler | Ravenna | Tetrarkiet | Theodora | Varægergarden
Romersk litteratur: Augustin | Aulus Gellius | Cicero | Horats | Juvenal | Livius | Lukrets | Martial | Metamorfoserne | Ovid | Plautus | Plinius den Ældre | Plinius den Yngre | Properts | Quintilian | Sallust | Seneca | Sueton | Sulpicia | Tacitus | Terents | Tibul | Vergil | Æneiden |
Persien: Achæmenide-dynastiet | Dareios den Store | Kyros 2. | Mederne | Partherriget | Perserkrigene | Sasaniderne Seleukiderne | Xerxes 1. | Zarathustra | Zarathustrianisme
Se også: Andre indgange til historien