Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Royal Navy - Wikipedia, den frie encyklopædi

Royal Navy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Royal Navys flag

Royal Navy var oprindeligt den kongelige engelske flåde og blev senere Storbritanniens flåde.

Starten på Royal Navy er ret usikker, i begyndelsen var det private kaperskibe, der nødtvungent kunne komme under fælles kommando.

I 1588 var England omgivet af stærke katolske lande og den spanske kong Filip 2. sendte den uovervindelige armada på 130 krigsskibe mod England. Den engelske dronning Elisabeth (1.) mobiliserede 55 kaperskibe mod armadaen. Den engelske styrke sænkede kun 3 skibe, hvorimod en storm sænkede 67 af kong Filips armada. Den engelske propaganda udlagde det som en stor sejr for England, og England blev tilskyndet til at have en stærk flåde.

I 1805 blev slaget ved Trafalgar udkæmpet mellem en mindre britisk flåde og en større fransk-spansk flåde. Det var et af Royal Navys største søslag. Briterne, anført af Admiral Lord Nelson, var sejrherrer og Trafalgar gjorde at Napoleon opgav sin plan om at invadere England. Det blev slået fast at Royal Navy var den stærkeste sømagt, en position det beholdt indtil midten af Anden Verdenskrig. Det var også på det tidspunkt at det Britiske Imperium var i færd med at udvide sig og udvikle sig til at være det største imperium i verdenshistorien.

Skibe i Royal Navy har præfikset HMS, hvilket betyder Her (His) Majesty's Ship. Krigsskibe fra Commonwealth-flåder hed HMAS Her Majesty's Australian Ship, HMCS - Canada, HMNZS - New Zealand o.s.v.

Rule Britannia, Britannia rule the waves! Britons never, ever, ever shall be slaves! er en patriotisk nationalsang der hylder Royal Navy i et imperium hvor Solen altid var på himlen, et eller andet sted.



Indholdsfortegnelse

[redigér] Royal Navy i dag

Royal Navy indgår i Naval Service sammen med Royal Marines, RFA og Royal Naval Reserve. Ialt er der 39.400 ansatte (2006). I dag er Royal Navy verdens næststørste flåde, både med hensyn til skibsantal og bruttoregistertons (US Navy er den største flåde).

[redigér] Surface Fleet

Flåden af overfladefartøjer er den største del af Royal Navy. Tilsammen udgør den 80 skibe, herunder tre hangarskibe, tre amfibieangrebsskibe, 8 destroyere, 17 fregatter samt minestrygere, patruljefartøjer og inspektionsskibe. Ved årtusindeskiftet blev overfladeflåden reorganiseret til flere mindre enheder (korvetter), samt udskiftning af ældre skibe i enerne, tierne og tyverne blev igangsat.

[redigér] Submarine Service

Royal Navy har kun atomdrevne kampubåde tilbage. Det drejer sig om 4 ubåde med Trident atommissiler og 11 flådeubåde med krydsermissilkapacitet. I Submarine Service indgår også ubådsredningstjenesten Submarine Rescue Service, der har flere små redningsubåde og dykkerrobotter til rådighed.

[redigér] Fleet Air Arm

Fleet Air Arm er Royal Navys luftvåben, med fastvingefly og helikoptere. Fleet Air Arm skal med tiden udrustes med flådeversionen af Joint Strike Fighter og har i mellemtiden afskaffet sine Sea Harrier jetkampfly. Imens har Fleet Air Arm lånt 26 Harrier GR9 fra RAF. Udstationeret på skibene er der ligeledes 44 EH-101 Merlin-, 54 Lynx- og 60 Westland Sea King-helikoptere.

[redigér] Royal Marines

Royal Marines er ca. 7.000 marineinfanterister, med henblik på landgangsoperationer. De træner jævnligt med landgangsbåde, helikoptere og luftpudebåde. Royal Marines-enheder er udstationeret rundt omkring i Verden i Commonwealth og i 'kolonier'. Royal Marines er elitesoldater, der har været indsat langt fra havet i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Nordirland sammen med den britiske hær. Royal Marines har et frømandskorps kaldet Special Boat Service. Disse specialstyrker bliver anvendt bag fjendens linier og i krigen mod terrorisme.

[redigér] Royal Fleet Auxiliary

Royal Fleet Auxiliary er et paramilitært rederi på 18 skibe. Det består af handelsskibe, der kan forsyne krigsskibe med brændstof, ammunition, reservedele, ferskvand og fødevarer til havs. RFA's skibe er malet grå, har NATO pennant numre, kan kommunikere i de militære frekvenser, har forberedt plads til luftværnskanoner og har ofte helipads. Besætningerne er civile, men med Royal Navys uniformer. RFA har også landgangsskibe.

[redigér] Støttepunkter


[redigér] Royal Navy skibe

[redigér] External Links

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu