Propaganda
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Propaganda er når et budskab bliver præsenteret som den hele og fulde sandhed - eller som hvilende på den hele og fulde sandhed, mens det i virkeligheden er rettet fuldkommen ind efter målsætningerne i en dagsorden, som ikke bliver bragt direkte til torvs. Grebet med at dække sit endemål bag en retorisk pæn og mere appellerende indpakning kendes fra felter som f.eks. reklamer, men ordet propaganda bruges næsten udelukkende om dygtigt udvalg af nogen dele af sandheden, i politiske sammenhænge; og er overordentlig negativt ladet.
Den dygtigste propaganda fortæller ikke sit budskab direkte, men fremstiller sammenhængene sådan, at folk selv skaber budskabet ved at blande sammenhængene sammen.
Propaganda bruger ofte (altid) stærke følelser så som angst, had, latter og stolthed. Adolf Hitler og hans propaganda-minister brugte f.eks. stærk propaganda henvendt til det tyske folk under anden verdenskrig.
Men også Ruslands tidligere diktator Josef Stalin brugte propaganda på den russiske befolkning, DDR, og andre lande som Sovjetunionen havde under kontrol. Et eksempel på en frigørelse fra propaganda kunne man se i foråret i dengang, Tjekkietslovakiet (i dag Tjekkiet), se evt. Forår i Prag. I det tilfælde invaderede Rusland endnu engang Tjekkoslovakiet, for at sætte en stopper for udgivelser af "ulovlige" aviser, der ville ødelægge den kommunistiske progaganda.
En anden ting propaganda er blevet brugt til i gennem tiden, er at sænke fjendens moral, eller ligefrem få dem til at overgive sig ved at smide flyblade ned over deres byer.
Propaganda er ikke et nyt fænomen. Der har været eksempler på propaganda i den danske senmiddelalder under Margrete 1. sidst i 1300-tallet.[Kilde mangler]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
