Australien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Intet | |||||
| Nationalmelodi: Advance Australia Fair | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Canberra 35°18′ S 149°08′ E |
||||
| Største by | Sydney | ||||
| Officielle sprog | Engelsk | ||||
| Regeringsform
Dronning
Premierminister |
Konstitutionelt monarki Elizabeth II John Howard |
||||
| Uafhængighed • Erklæret • Anerkendt |
Fra Storbritannien 1. januar 1901 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
7.686.850 km² (nr. 6) 1,0 % |
||||
| Indbyggertal • 2005 anslået • 2001 folketælling • Tæthed |
20.090.437 (nr. 54) 18.972.350 2,6/km² (nr. 191) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2004 anslået 611,7 mia. USD (nr. 18) 30.700 USD (nr. 16) |
||||
| Valuta | Australsk dollar (AUD) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+8 - +10) (UTC+8 - +11) |
||||
| Internetdomæne | .au | ||||
| Telefonkode | +61 |
||||
Australien er et kontinent og samtidig en stat på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. største i verden. Navnet 'Australien' kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis ("ukendt sydligt land").
Selv med et areal kun lidt mindre end Europa har dette kontinent kun en befolkning på omkring 20 millioner. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiater og den oprindelige befolkning, aboriginerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Australiens historie
Det menes, at de første indbyggere i Australien kom fra Indonesien for mere end 50.000 år siden og spredte sig ud over hele kontinentet. Den første europæer til at udforske lidt af Australien var formodentlig den spanske kaptajn Luis Vaez de Torres, som sejlede gennem strædet, som ligger mellem Australien og Papua Ny Guinea. Dette hedder nu Torresstrædet.
Kontinentet blev opdaget af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Janszoon i 1606, men egentlige ekspeditioner hertil blev ikke indledt før i 1700-tallet. I 1770 gik den britiske kaptajn James Cook i land i nærheden af det nuværende Sydney og tog kontinentets østlige 2/3-del i besiddelse for Storbritannien. I 1788 begyndte Australiens tid som straffekoloni, hvilket fortsatte til 1868. Efter 1850 fandt der en stor indvandring af briter sted.
I 1800-tallet blev Australiens seks dele styret som kronkolonier. New South Wales var den første koloni i Australien, som fik en vis grad af selvstyre i 1823, og som i 1855 fik sin egen grundlov. I 1859 havde alle kolonierne/områderne, bortset fra Western Australia, selvstyre. Den 1. januar 1901 grundlagdes det australsk statsforbund, og landet blev en selvstyrende dominion inden for det britiske imperium.
Australien deltog i såvel 1. Verdenskrig som i 2. Verdenskrig og blev bombet af Japan under den sidste krig. Det kom til at betyde, at Australien ændrede udenrigspolitisk kurs og fulgte USA både i Koreakrigen og Vietnamkrigen.
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Australiens politik
Australien er et konstitutionelt monarki, og den britiske dronning Elizabeth II er dronnning af Australien (og dermed statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hendes rolle som dronning af Storbritannien. Dronningen er til daglig repræsenteret ved generalguvernøren og selv om Australiens forfatning giver meget udøvende magt til generalguvernøren anvendes den generelt kun efter samråd med premierministeren. Der har været tilfælde, hvor generalguvernøren har ageret uden premierministerens samråd, et eksempel var afskedigelsen af Whitlam-administrationen under Australiens forfatningskrise i 1975.
Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:
- Den lovgivende forsamling: Australiens parlament, bestående af dronningen (repræsenteret ved generalguvernøren), repræsentanthuset og senatet.
- Den udøvende magt: det Føderale Udøvende Råd (generalguvernøren, rådgivet af medlemmerne i rådet); i praksis er medlemmerne i rådet premierministeren og de forskellige ministre, hvis råd generalguvernøren generelt altid følger.
- Den dømmende magt: Australiens højesteret og andre føderale domstole.
Parlamentet er et tokammerparlament og består af dronnningen, senatet (overhuset) bestående af 76 senatorer og repræsentanthuset (underhuset) bestående af 150 medlemmer, som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Repræsentationen i repræsentanthuset afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som har valgt medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige stater (12 per stat, mens de føderale distrikter, Northern Territory og Australian Capital Territory begge har 2 senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; men eftersom senatets medlemmer sidder i 6 år, vælges halvdelen af dets medlemmer ved hvert valg. Partiet med flertal i repræsentanthuset danner regering.
Det findes tre større politiske partier: Australian Labor Party, Liberal Party of Australia og National Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamententer, men har generelt haft lille gennemslag. Siden valget i 1996 har en koalition mellem de liberale og det nationale parti styret landet med premierminister John Howard i spidsen. Australien har tvungen valgdeltagelse.
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Australiens geografi
Australien har et areal på 7.686.850 km², og ligger på den Indo-Australske Plade. Landet er omgivet af det Indiske Ocean, Sydhavet og Stillehavet. Australien er adskilt fra Asien af Arafurahavet og Timorhavet. Australien har en kystlinje på totalt 25.760 kilometer.
Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme, inklusive El Niño, hvilket skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skaber cykloner i det nordlige Australien.
Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken. Great Barrier Reef, verdens største koralrev, ligger ikke langt fra den nordøstlige kyst, og strækker sig over 2.000 kilometer. Verdens største monolit findes i Western Australia og hedder Mount Augustus. Mount Kosciuszko er fastlandets højeste bjerg med en højde på 2.228 m., men Mawson Peak i territoriet Heard- og McDonaldsøerne er højere (2.745 m). Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findes Uluru (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet.
[redigér] Delstater og territorier
Australien er en forbundsstat, som består af seks delstater og diverse territorier.
For det meste fungerer territorierne på samme måde som delstaterne, men det føderale parlament kan tilsidesætte territoriernes lovgivning. I kontrast til det tilsidesætter føderal lovgivning staternes lovgivning inden for visse områder, disse områder er defineret i den australiske grundlov. Områder af lokal interesse som sundhed, uddannelse, politi m.m. er reguleret af staternes parlamenter.
Australien har også flere mindre territorier, den føderale regering administrerer et separat område i New South Wales, Jervis Bay-territoriet, som skal fungere som hovedstadens havn. Andre eksterne territorier er Norfolk Island, Juleøen, Heard- og McDonaldsøerne, Cocosøerne, Ashmore- og Cartierøerne, Koralhavøerne og Australiens antarktiske territorium
Delstater
Territorier
De to største territorier er:
- Australian Capital Territory
- Northern Territory
[redigér] Flora og fauna
- Uddybende artikel: Australiens flora og fauna
Selv om Australien for det meste består af savanne eller ørken findes der også en stor diversitet i naturen, alt fra alpine sletter til tropiske regnskove. På grund af kontinentets høje alder og dets lave fertilitetsniveau, dets meget varierende vejrmønstre, og dets lange geografiske isolation er meget af Australiens flora og fauna unik og forskelligartet. Ca. 85% af blomsterne, 84% af pattedyrene, mere end 45% af fuglene og 89% af de kystnære fisk er endemiske. Mange af Australiens økologiske regioner og arterne i disse regioner trues af menneskelig aktivitet og importerede planter og dyr. Den føderale Environment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999 er et antal love, som er vedtaget for at beskytte truede arter. Mange naturreservater og beskyttede områder er skabt for at værne om og bevare Australiens flora og fauna.
De fleste af de australske planter er grønne hele året, og mange er tilpasset påvirkning fra ild og tørke, inklusive eukalyptusen og akacien. Australien har et stort antal endemiske bælgfrugter som vokser i næringsfattig jord takket være deres symbiose med rhiozobiabakterien og mykorrhizasvampe. Velkendt australsk fauna omfatter koalaen, kænguruen, vombatten og fugle som emuen, kakaduen og kookaburraen. Dingoen blev introduceret af austronesiske folkeslag, som handlede med aboriginere ca. 4000 f. Kr. Mange planter og dyr døde ud, efter at mennesket slog sig ned i Australien, inklusive den australske megafauna, og mange flere døde ud, efter at europæerne slog sig ned i Australien, eksempelvis den tasmanske tiger.
[redigér] Økonomi
- Uddybende artikel: Australiens økonomi
Australien har en blandingsøkonomi med et BNP per capita noget højere end i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Landets bruttonationalprodukt var 611 mia. US dollar i 2004, hvilket svarer til 30.700 USD per capita. Landet blev i 2005 placeret på en tredjeplads i FN's HDI for 2005 og på sjettepladsen i The Economists indeks over livskvalitet.
I de senere år har Australiens økonomi været fleksibel sammenlignet med den globale økonomiske nedgang. Stigende afkast i indenlandske virksomheder har holdt landet oppe gennem en global nedgang, og tiltroen til den australske økonomi er stor.
I 1980'erne startede arbejderpartiet, ledet af Australiens premierminister Bob Hawke og skatteminister Paul Keating, en reform, som gik ud på at lade den australske dollar flyde frit fra og med 1983, samt at foretage en afregulering af det finansielle system. Siden 1996 har Howard-regeringen fortsat mikroøkonomiske reformer, inklusive en afregulering af arbejdsmarkedet og en privatisering af statligt ejede virksomheder, hvilket først og fremmest er blevet mærket inden for den australske telekommunikationsbranche. Skattesystemet blev reformeret i juli 2000, og en skat på varer og tjenester på 10% blev indført. Denne skat mindskede kraftigt statens tidigere store afhængighed af indkomstskatter.
Den australske økonomi har ikke lidt af recession siden de tidlige 1990'ere. I juli 2005 var 5,0% af befolkningen arbejdsløse. Økonomiens tjenestesektor, inklusive turisme, uddannelse og finansielle tjenester, udgør 69% af landets BNP, mens landbrug og forskellige naturresurser kun udgør tre respektive fem procent af BNP, men bidrager til en stor del af landets eksport. Australiens største eksportmarkeder omfatter Japan, Kina, USA, Sydkorea og New Zealand.
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Australiens demografi
Flertallet af de ca. 20 millioner australiere nedstammer fra indvandrere, som kom til Australien i 1800- og 1900-tallet, de fleste kom fra Storbritannien og Irland. Australiens befolkning er firdoblet siden afslutningen af 1. Verdenskrig, i høj grad på grund af et ambitiøst indvandringsprojekt. De fem største grupper blandt de 27,4% af alle australiere, som er født i udlandet, var i 2001 briter, newzealændere, italienere, vietnamesere og kinesere. Efter st White Australia policy blev afskaffet i 1973, er der taget mange regeringsinitiativer for at fremme et mulitikulturelt samfund. Australiens befolkning er vokset ca. 60 gange, siden landet først blev befolket af europæere.
Landets urbefolkning aboriginerne bestod i 2001 af 410.003 personer (2,2% af den totale befolkning), en stigning fra 1977, hvor tallet var 115.953. Blandt urbefolkningen er andelen af fængslede og arbejdsløse højere, og uddannelsesniveauet og den forventede levetid er lavere end hos andre australiere. Raceulighed og menneskerettigheder er fortsatte politiske emner i Australien.
Som mange andre industrilande oplever Australien en demografisk forskydning mod en ældre befolkning med flere pensionister og en mindre andel af befolkningen i arbejde. Et stort antal australiere, 759.839 (2002), bor i udlandet. På grund af disse forhold fører Australien fortsat en aktiv indvandringspolitik for at tiltrække arbejdskraft til landet og for at øge landets fødselstal.
[redigér] Sprog
Engelsk er de facto-sproget, men ikke det officielle sprog, og tales med dialekten australsk engelsk. I 2001 var engelsk for 80% af befolkningen det eneste sprog som taltes i hjemmet. Andre sprog er kinesisk (2,1%), italiensk (1,9%) og græsk (1,4%). En væsentlig andel af første- og andengenerationsindvandrerne taler mere end ét sprog. Det antages, at der fandtes omkring 200 - 300 aboriginersprog, da europæerne kom til Australien. 70 af disse har overlevet, og alle bortsat fra 20 er truet af udryddelse. Forskellige aboriginersprog er modersmål for ca. 0,02% af landets befolkning.
[redigér] Religion
Australien har ingen statsreligion. I 2001 betegnede 68% af alle australiere sig som kristne, hvoraf 27% var katolikker og 21% anglikanere. Fem procent identificerede sig med ikke-kristne religioner, 16% havde ingen religion, og 12% svarede ikke på spørgsmålet.
[redigér] Kultur
- Uddybende artikel: Australiens kultur
[redigér] Sport
Store sportsgrene i Australien er australsk fodbold og rugby, hvor det australske landshold er et af de mest fremtrædende i verden. Også cricket og svømning er populære sportsgrene.
Inden for tennis findes turneringen Australian Open som spilles i begyndelsen af hvert år i Melbourne.
[redigér] Verdensarv
[redigér] Eksterne henvisninger
- (Engelsk) Foto af Australien
| Australiens delstater og territorier |  |
|---|---|
| Delstater: New South Wales | Queensland | South Australia | Tasmanien | Victoria | Western Australia | |
| Territorier: Australian Capital Territory | Northern Territory | |
| Lande i Oceanien | |
| Australien | Fiji | Kiribati | Marshalløerne | Mikronesien | Nauru | New Zealand | Palau | Papua Ny Guinea | Salomonøerne | Samoa | Tonga | Tuvalu | Vanuatu | |
| Verdens lande | |
