Serbien og Montenegro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Само слога Србина спасава (Serbisk: Kun enhed redder serberne) |
|||||
| Nationalmelodi: Hej Sloveni | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Beograd 44°49′ N 20°28′ E |
||||
| Største by | Beograd | ||||
| Officielle sprog | Serbisk | ||||
| Regeringsform
Præsident
|
Forbundsrepublik Svetozar Marović |
||||
| Statsdannelse |
Ved Jugoslaviens ophør 4. februar 2003 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
102.350 km² (nr. 107) 0,25 |
||||
| Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
10.829.175 (nr. 74) 105,8/km² (nr. 70) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 26,24 mia. USD (nr. 70) 2.400 USD (nr. 127) |
||||
| Valuta | Serbisk dinar (i Serbien) Euro (i Montenegro) ( CSD/EUR) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
CST (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
| Internetdomæne | .yu | ||||
| Telefonkode | +381 |
||||
Serbien og Montenegro (Србија и Црна Гора / Srbija i Crna Gora) var indtil 3. juni 2006 et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen. Forbundsstaten Serbien og Montenegro bestod af delrepublikkerne Serbien og Montenegro og de autonome provinser Vojvodina og Kosovo og Metohija, og landet grænsede til Ungarn, Kroatien samt Bosnien-Hercegovina mod vest, Rumænien og Bulgarien mod øst og mod Albanien og Makedonien mod syd.
Parlamentet som havde 126 medlemmer, en fælles præsident og ministerpræsident, havde sæde i hovedstaden Beograd, og i Podgorica (tidligere Titograd) lå forfatningsretten.
Serbien og Montenegro lavede en ny aftale i 2002, hvor blandt andet det gamle navn Jugoslavien bortfaldt ved en parlamentsbeslutning den 4. februar 2003 og Forbundsstaten Serbien og Montenegro blev dannet.
Serbien og Montenegro var arvtager til det tidligere Jugoslavien, og i følge grundloven fra den 4. februar 2003 kunne hver delrepublik tidligst ansøge om selvstændighed i 2006.
Da Serbien og Montenegro blev grundlagt i 1992 som restjugoslavien ønskede de Forenede Nationer og nogle enkelte stater (især USA) ikke at anerkende landet som arvtager til det tidligere Jugoslavien, men efter en årrække med isolation blev landet igen modtaget som medlem i FN i 2000.
I september 2004 blev gamle socialistiske symboler erstattet med et nyt flag.
Hver delstat havde sin egen økonomiske politik og valuta. I Serbien var møntfoden dinar (CSD) og i Montenegro euro. Serbien og Montenegro hørte til de fattigste lande i Europa. Nettoindkomsten var 2002 pr. indb. ca. 149 euro om måneden.
[redigér] Landet deles
Den 21. maj 2006 afholdte Montenegro valg om uafhængighed fra Serbien. Mandag den 22. maj samme år erklærede valgkommisionen, der var godkendt af både EU og NATO, jasiden for vinder med 55,4 procent af stemmerne. Dermed opfyldte afstemningen EU's krav om, at der minimum skulle være 55 procent af de afgivne stemmer før Montenegro som en selvstændig stat kunne blive en realitet.
3. juni 2006 erklærede Montenegro sin uafhængighed, efter at landets parlament formelt havde anerkendt resultatet af folkeafstemningen den 21. maj. Dagen efter, 4. juni erklærede Serbien så sin uafhængighed. Serbien overtog unionens sæde i FN.
[redigér] Se også
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Store byer i Serbien og Montenegro |  |
|---|---|
| Beograd | Podgorica | Novi Sad | Subotica | Zrenjanin | Kragujevac | Kraljevo | Niš | Priština | Kosovska Mitrovica | Ulcinj | Bar | Kotor | Sutomore | Tivat | Nikšić | Herceg Novi | Cetinje | |
