Shinto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Kamidana - et shinto-alter i hjemmet

Shinto (神道, shintō, "gudernes vej") er den oprindelige japanske religion. Hovedingredienserne kan siges at være en tilbedelse af naturånder og af forfædre. Shinto har dog også mange elementer formet af påvirkning fra andre asiatiske religioner og filosofier.

[redigér] Gudebegrebet kami

I Shinto tilbeder man kami (神, shin, kami) - ophøjede væsener spændende fra deciderede gudefigurer til blot væsener med særligt attraktive værdier. Solguden er dermed på den ene side kami, mens ræven også er kami, fordi den fremstår som et særligt intelligent dyr.

Kami tilbedes som mi-tama, dvs. ånder der bebor de altre, der er centrale for religionen. Der findes mange særlige typer af kami, f.eks. Ujigami, slægtsånder, eller Kunidama, en provins' eller et områdes ånd.

Kami kan indeles i to hovedgrupper: Naturånder og ophøjede væsener (primært mennesker), der igen kan inddeles i tre klasser: Dem, der repræsenterer et enkelt objekt, dem, der repræsenterer en gruppe objekter og dem, der repræsenterer et abstrakt begreb.

Eksempler kunne være:

	Naturånd:	Ophøjet væsen:
Objekt:	Amaterasu - Solen eller solgudinden	Temmangu - en guddommeliggjort embedsmand
Gruppe:	Kukuchi - gud for træer	Koyane - Nakatomi-klanens gud
Abstrakt begreb:	Musubi - gud for vækst	Tajikara no wo - direkte oversat hånd-styrke-mand

[redigér] Gudsdyrkelsen

Shinto er en mangeartet religion, der kan være svær at definere. Indenfor dyrkelsen kan man skelne mellem fire grupper:

[redigér] Statsreligion

Som resultat af shogunatets fald og den såkaldte Meiji-restauration, forsøgte Meiji-kejseren at rense shinto for buddhistiske og konfuzianistiske elementer; med det resultat at kejseren igen ansås for guddommelig. Efter Japans nederlag i anden verdenskrig blev stats-shinto afskaffet, og kejseren var tvunget til at afgive sine guddommelige rettigheder.

[redigér] Alterdyrkelse

Tilbedelsen af altre er en af de ældste og mest gennemgående former for shinto-dyrkelse. Shinto-altret i de japanske hjem kaldes kamidana. Alterdyrkelse har altid været en del af Japans historie og vedbliver at være hovedstrømningen indenfor shinto.

[redigér] Sektdannelse

Baseret på en række grupperinger der opstod i løbet af det 19. århundrede. Disse har ikke altre, men afholder deres religiøse arrangementer i store haller. Sekterne omfatter bjerg-tilbedende sekter, healer-sekter og konfuzianistiske sekter.

[redigér] Folketroen

Folketroen er den varierede og fragmenterede del af shinto, der omhandler tro på ånder og guder. Indeholder elementer som åndebesættelse og shamansk healing. Traditionerne er blandet med taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer.

[redigér] Tekster

Hovedparten af de shinto-myter, vi kender, stammer fra skrifterne Kojiki og Nihongi, begge fra omkring år 720.

[redigér] Myter

Se Skabelsesmyten i Shinto.

[redigér] Guder og gudinder

Amaterasu, Ama-no-uzume, Ame-no-mihashira, Asuha, Futsunushi, Hachiman, Izanagi, Izanami, Kagutsuchi, Ko-dama, Kuknochi, Kuni-no-mihashira, Kunu-toko-tachi, Midzuha-no-me, Musubi, Nakatsu-wata-zumi, Naru-kami, Ninigi, Ogetsu-no-hime, Ohonamochi, Saruta-hiko, Sokotsu-wata-zumi, Susa-no-o, Take-mika-dzuchi, Take-miakata, Temmangu, Toyotama-hiko, Tsuki-yomi og Ukemochi.

[redigér] Kilder/litteratur

W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
Roy Willis et.al.: World Mythology, Duncan Baird Publishers, London 1993
Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996