Shinto
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shinto (神道, shintō, "gudernes vej") er den oprindelige japanske religion. Hovedingredienserne kan siges at være en tilbedelse af naturånder og af forfædre. Shinto har dog også mange elementer formet af påvirkning fra andre asiatiske religioner og filosofier.
[redigér] Gudebegrebet kami
I Shinto tilbeder man kami (神, shin, kami) - ophøjede væsener spændende fra deciderede gudefigurer til blot væsener med særligt attraktive værdier. Solguden er dermed på den ene side kami, mens ræven også er kami, fordi den fremstår som et særligt intelligent dyr.
Kami tilbedes som mi-tama, dvs. ånder der bebor de altre, der er centrale for religionen. Der findes mange særlige typer af kami, f.eks. Ujigami, slægtsånder, eller Kunidama, en provins' eller et områdes ånd.
Kami kan indeles i to hovedgrupper: Naturånder og ophøjede væsener (primært mennesker), der igen kan inddeles i tre klasser: Dem, der repræsenterer et enkelt objekt, dem, der repræsenterer en gruppe objekter og dem, der repræsenterer et abstrakt begreb.
Eksempler kunne være:
Naturånd: | Ophøjet væsen: | |
Objekt: | Amaterasu - Solen eller solgudinden | Temmangu - en guddommeliggjort embedsmand |
Gruppe: | Kukuchi - gud for træer | Koyane - Nakatomi-klanens gud |
Abstrakt begreb: | Musubi - gud for vækst | Tajikara no wo - direkte oversat hånd-styrke-mand |
[redigér] Gudsdyrkelsen
Shinto er en mangeartet religion, der kan være svær at definere. Indenfor dyrkelsen kan man skelne mellem fire grupper:
[redigér] Statsreligion
Som resultat af shogunatets fald og den såkaldte Meiji-restauration, forsøgte Meiji-kejseren at rense shinto for buddhistiske og konfuzianistiske elementer; med det resultat at kejseren igen ansås for guddommelig. Efter Japans nederlag i anden verdenskrig blev stats-shinto afskaffet, og kejseren var tvunget til at afgive sine guddommelige rettigheder.
[redigér] Alterdyrkelse
Tilbedelsen af altre er en af de ældste og mest gennemgående former for shinto-dyrkelse. Shinto-altret i de japanske hjem kaldes kamidana. Alterdyrkelse har altid været en del af Japans historie og vedbliver at være hovedstrømningen indenfor shinto.
[redigér] Sektdannelse
Baseret på en række grupperinger der opstod i løbet af det 19. århundrede. Disse har ikke altre, men afholder deres religiøse arrangementer i store haller. Sekterne omfatter bjerg-tilbedende sekter, healer-sekter og konfuzianistiske sekter.
[redigér] Folketroen
Folketroen er den varierede og fragmenterede del af shinto, der omhandler tro på ånder og guder. Indeholder elementer som åndebesættelse og shamansk healing. Traditionerne er blandet med taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer.
[redigér] Tekster
Hovedparten af de shinto-myter, vi kender, stammer fra skrifterne Kojiki og Nihongi, begge fra omkring år 720.
[redigér] Myter
[redigér] Guder og gudinder
Amaterasu, Ama-no-uzume, Ame-no-mihashira, Asuha, Futsunushi, Hachiman, Izanagi, Izanami, Kagutsuchi, Ko-dama, Kuknochi, Kuni-no-mihashira, Kunu-toko-tachi, Midzuha-no-me, Musubi, Nakatsu-wata-zumi, Naru-kami, Ninigi, Ogetsu-no-hime, Ohonamochi, Saruta-hiko, Sokotsu-wata-zumi, Susa-no-o, Take-mika-dzuchi, Take-miakata, Temmangu, Toyotama-hiko, Tsuki-yomi og Ukemochi.
[redigér] Kilder/litteratur
- W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
- Roy Willis et.al.: World Mythology, Duncan Baird Publishers, London 1993
- Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996
![]() |
Minibusruten Religion![]() ![]() |