Sibenik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sibenik (Šibenik) er en kroatisk by beliggende i Dalmatien ved Adriaterhavet.
På en stenforhøjning 70 m over havet, på den nordlige del af en naturlig havn, rejste tilflyttede kroatere fortet Šibenik, som i starten kun tjente som forsvarsværk. Der er ingen nøjagtige oplysninger om, hvornår fortet er blevet bygget, men det menes at det var senest i det 9. århundrede. Med tiden blev der bygget bosættelser udenfor fortet som senere blev til en by. Šibenik nævnes som by første gang den 25. december 1066 i noteringer fra Kong Petar Krešimir IV (1058-1074), som dengang boede i byen. Efter militær- og politisk intervention af den ungarske konge Ladislav kommer Kroatien ind i et statsfællesskab med Ungarn i 1102. Hermed blev de kroatiske-ungarske konger herskere over Šibenik.
I tiden fra det 12. århundrede til det 15. århundrede kommer det til mange udskiftninger af herskere over byen: fra kroatiske-ungarske konger til forskellige grever, den middelaldrende Bosniske stat, og i flere omgange under Venedig.
I 1409 sælger den napolitanske konge Ladislav sine rettigheder over Dalmatien til Venezia for 100.000 dukater. Straks derefter ankommer venezianerne til Šibenik, og forlanger at byen skal overgives. Byen afslår det og i 3 år modstår de venezianernes angreb. Den 30. december 1412 bukker byen under for belejringen, og anerkender Venezias styre. Under Venezias styre får byen status som autonom bykommune - men med begrænsninger.
Fra det 15. århundrede falder en ny trussel over Šibenik - tyrkerne og deres indtrængen mod vest. De forsøgte i flere omgange at erobre byen (i 1570; i 1647 og i 1659), men uden held. I 1649 bliver byen ramt af pesten, som dræber en tredjedel af byens befolkning.
Med Venezias fald i 1797 beslutter byens styre at stille byen under kontrol af den kroatisk-ungarske konge og østrigske tsar Franjo II. Under det østrigske styre beholdt Šibenik sin status som områdets hovedsæde. Da Østrig blev besejret af Frankrig, mistede de herredømmet over Dalmatien, som de måtte overgive til franskmændene. Den franske arme kom ind i byen den 18. februar 1806. Efter Napoleons nederlag ved Leipzig begynder den østrigske arme med erobringen af det sydlige Kroatien, og de kommer ind i byen den 1. november 1813.
Under østrigsk herredømme, som en del af kongeriget Dalmatien, bliver Šibenik igen områdets center, og indbyggertallet vokser. I året 1879 åbnede vandforsyningen, i 1883 åbnede hospitalet, i 1895 byggedes hydro el-værket på floden Krka. I 1900 er byens befolkning oppe på 10.000 indbyggere. Da 1. Verdenskrig startede, indførte de østrig-ungarske myndigheder straks et strengt militær/politi regime, som varede til deres nederlag i 1918, da byrådet proklamerede afslutningen af det østrig-ungarske styre og byens forening med Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener.
I tiden mellem verdenskrigene vokser byens rolle som havneby og transitcenter, især efter byggeriet af jernbanen i Lika området i 1925 som førte mod Zagreb.
I april 1941 angriber og okkuperer tyske og italienske tropper Kongeriget Jugoslavien, og den 15. april 1941 kommer de fascistiske italienske styrker ind i Šibenik, og okkuperer hele området. Efter italienernes ankomst i byen starter de med denationalisering og italianisering af byens indbyggere. Dette føre til, at der i byen og området dannes antifascistisk modstand mod besættelsesmagten. Efter Italiens kapitulation i 1943, besættes Šibenik af tyske tropper, som bliver i byen i 14 måneder. Efter tre dages kampe mellem de tyske og partisanske enheder befrier Titos partisaner byen, og kommer ind i den d. 3. november 1944.
Efter 2. Verdenskrig bliver Šibenik en del af den Jugoslaviske Republik Kroatien. Midt i 1960'erne er byen industricenter og en stor havn i Adriaterhavet. På grund af den tætliggende flod Krka med sine flotte vandfald, vokser turismen og der bygges flere store turistkomplekser i byen og området.
I 1980'erne havde papirfabrikken i Næstved en stor eksport af papirruller til Šibenik, hvor der kørte 2 lastbiler om ugen med papir til Šibenik. Her blev papiret fortoldet på havnen, og kørt videre til papirfabrikken i byen Knin 53 km fra Šibenik.
[redigér] Kildehenvisninger
- Gamle Jugoslaviske skolebøger
- Official Šibenik City Council website
- Sibenik Travel Guide
- Sibenik Foto Gallery
- Sibenik on-line
- Sibenik Region Tourist Board
- Photo Šibenik
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Store byer i Kroatien |  |
|---|---|
| Zagreb | Sisak | Karlovac | Rijeka | Opatija | Split | Dubrovnik | Zadar | Pula | Karlovac | Šibenik | Gospić | Vinkovci | Varaždin | Osijek | Novska | |
