Sommer-OL 1896
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Den I. Olympiades Lege | |
 |
|
| Værtsby | Athen, Grækenland |
| Deltagende nationer | 13[1] |
| Deltagende idrætsfolk | 245[2] |
| Konkurrencer | 43 i 9 sportsgrene |
| Åbningsceremoni | 6. april 1896[3] |
| Afslutningsceremoni | 15. april 1896 |
| Officielt åbnet af | Georg 1. af Grækenland |
| Olympisk løfte (idrætsmand) | (ingen) |
| Olympisk løfte (dommer) | (ingen) |
| Olympisk fakkel | (ingen) |
| Stadion | Panathinaiko Stadion |
Sommer-OL 1896 hedder formelt Den I. Olympiades Lege, og det var det første sommer-OL i moderne tid - de første lege siden den romerske kejser Theodosius I forbød de antikke olympiske lege i 393 e.Kr. som led i en kristen kampagne mod hedenskab.
På en kongres i Paris i 1894 arrangeret af Pierre de Coubertin blev den Internationale Olympiske Komite (IOC) dannet, og den græske hovedstad Athen blev valgt som værtsby for det første OL. Grækerne havde ikke meget erfaring med at arrangere idrætsstævner, og i begyndelsen havde de også økonomiske problemer, men de fik det hele klar til tiden.
Efter datidens målestok var arrangementet enormt og havde det største internationale deltagerantal for et idrætsstævne indtil da. På trods af, at mange af datidens topnavne manglede, var legene en folkelig succes i Grækenland. Det sportslige højdepunkt for grækerne var Spiridon Louis' hjemmebanesejr i maratonløbet, men den mest vindende deltager ved legene var den tyske bryder og gymnast Carl Schuhmann.
Efter legene blev de Coubertin og IOC anmodet om efterfølgende fortsat at afholde legene i Athen. Det var bl.a. den græske kong Georg og nogle af de amerikanske deltagere i Athen, der fremkom med forslaget. Men sommer-OL 1900 var allerede blevet tildelt Paris, og hvis man ser bort fra de olympiske mellemlege 1906, vendte OL ikke tilbage til Grækenland før sommer-OL 2004 i Athen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Valg af værtsby
I løbet af 1800-tallet blev der afholdt adskillige "olympiske" idrætsfestivaller i forskellige europæiske lande. De moderne olympiske lege opstod faktisk (også ifølge de Coubertin) i den landlige engelske markedsby Much Wenlock i Shropshire. Det var her, at den lokale læge, William Penny Brooks, i 1850 grundlagde Much Wenlock Olympiske Lege. De første lege blev afholdt i oktober 1850 og var en blanding af konkurrencer, herunder atletik, cricket, fodbold, ringkast m.fl.
Pierre de Coubertin havde også fået ideen at genoplive de olympiske lege som et internationalt multisportsstævne. Han fremlagde sine ideer på en kongres i 1894, der blev holdt på Sorbonne-universitetet i Paris med deltagere fra 11 landes idrætsforbund.
Efter det var blevet besluttet at genoplive de olympiske lege, skulle der vælges en værtsby for det første OL. De Coubertin foreslog at afholde legene i Paris i 1900 samtidig med Verdensudstillingen samme sted. Kongressen var imidlertid bekymret for at interessen for legene ville dale, hvis der gik hele seks år før de første lege, så den besluttede at afholde det første OL i 1896. Flere af deltagerne foreslog London som værtsby, men efter en kort snak med den græske delegerede Demetrius Vikelas forslog de Coubertin Athen som en mulighed. Grækenland var OL's oprindelige hjemsted, og kongressen vedtog forslaget enstemmigt. Vikelas blev valgt som den første formand for den netop dannede Internationale Olympiske Komite (IOC).
[redigér] Organisation
Nyheden om at de olympiske leges tilbagevenden til Grækenland blev positivt modtaget af det græske folk og de græske medier. Men landet var politisk ustabilt og i økonomiske problemer. Premierministerposten gik hastigt på skift mellem Charilaos Trikoupis og Theodoros Deligiannis. Og sidst i 1894 fremlagde organisationskomiteen med Etienne Skouloudis i spidsen en rapport, der viste at udgifterne til legene ville blive tre gange så høje som de Coubertin oprindelig havde skønnet. De konkluderede at legene ikke kunne afholdes og tilbød at træde tilbage.
Den græske kronprins Konstantin, der støttede legene, besluttede at udpege en ny komite med ham selv som formand. Hans entusiasme fremkaldte en bølge af bidrag fra det græske folk, hvorved der blev indsamlet 330.000 drachmer. Et særligt sæt frimærker skaffede yderligere 400.000, og billetsalget gav 200.000 drachmer. På opfordring fra Konstantin indvilgede den rige forretningsmand George Averoff i at betale for restaureringen af Panathinaiko Stadion, hvilket kostede 920.000 drachmer. Averoffs generøsitet blev belønnet med opførelsen af en statue af ham, der blev afsløret den 5. april uden for stadion, hvor den stadig står.
Organiseret sport var noget relativt nyt i Grækenland, og derfor havde organisationskomiteen meget lidt erfaring med at arrange idrætsstævner. Dens arbejde på dette område blev i stor udstrækning overtaget af de Coubertin selv, der både besluttede hvilke regler der skulle følges og inviterede alle idrætsfolkene. Nogle af dem deltog, fordi de tilfældigvis var i Athen på det tidspunkt, hvor legene blev afholdt, enten på ferie eller i forbindelse med arbejde (f.eks. arbejdede nogle af de britiske sportsfolk for den britiske ambassade). Der var ingen særlig olympisk landsby for sportsfolkene som nutildags; de boede på hoteller eller hos venner.
[redigér] Åbningsceremoni
Den 6. april blev Den Første Olympiades Lege officielt åbnet. Den var 2. påskedag for den græsk-ortodokse, romersk katolske og protestantiske kirke, og det var også årsdagen for udbruddet af de den græske uafhængighedskrig.
Panathinaiko Stadion var fyldt med ca. 80.000 tilskuere, herunder kong Georg, hans kone Olga og deres sønner. De fleste af de konkurrerende sportsfolk stod linet op på græsplænen, hvert land for sig. Formanden for organisationskomiteen, kronprins Konstantin, holdt en tale, og derefter åbnede hans far officielt legene:
- "Jeg erklærer åbningen af de første internationale olympiske lege i Athen. Nationen længe leve. Det græske folk længe leve."
Bagefter opførte 9 orkestre og 150 korsangere den olympiske hymne, komponeret af Spyros Samaras med tekst af digteren Kostis Palamas. Hymnen blev vel modtaget og tilskuerne krævede den afspillet endnu en gang.
De nutidige olympiske åbningsceremonier indeholder stadig elementer fra denne korte åbningsceremoni. Det er stadig statsoverhovedet for værtslandet, der officielt åbner legene, og den olympiske hymne (officiel siden 1958) bliver stadig spillet. Andre indslag, såsom landenes indmarch, tændingen af den olympiske ild og den olympiske ed blev først indført senere.
[redigér] Oversigt over sportsgrene
På Sorbonne-konferencen i 1894 var der blevet foreslået en masse sportsgrene til det olympiske program i Athen. Den første officelle kundgørelse nævnte bl.a. fodbold og cricket, men disse sportgrene blev aldrig til noget. Roning var til gengæld programsat, men konkurrencerne måtte aflyses på grund af for stærk vind på konkurrencedagen. Sejlsport blev også aflyst, fordi "vi havde ingen passende både, og ingen udlændinge dukkede op til konkurrencen" (fra den officielle rapport).
[redigér] Atletik
Uddybende artikel: OL i atletik 1896
Atletikkonkurrencerne, som blev afviklet på Panathinaiko Stadion, var den sportsgren med størst international deltagelse. Det amerikanske hold på 10 atleter, heraf dog kun én national mester, dominerede atletik og vandt 9 af de 12 konkurrencer. Men det største højdepunkt på atletikprogrammet var maratonløbet - det første internationale nogensinde. Spiridon Louis, en indtil da ukendt vandbærer, vandt konkurrencen og blev den eneste græske mester i atletik, og dermed nationalhelt. Der blev ikke sat nogen verdensrekorder, eftersom kun meget få topnavne var med. Derudover var løbebanernes kurver meget krumme, hvilket nærmest umuliggjorde hurtige tider i løbedisciplinerne.
[redigér] Brydning
Uddybende artikel: OL i brydning 1896
Der var ingen vægtklasser i brydning og dermed kun én konkurrence (og derfor kun én vinder). Den blev afholdt på Panathinako Stadion, og reglerne mindene om dem i moderne græsk-romersk brydning, men der var ingen tidsgrænse, og ikke alle bengreb var forbudte (i modsætning til nutidige regler).
Bortset fra de to græske brydere havde alle deltagerne tidligere konkurreret i andre sportsgrene ved legene. Vægtløftningsmesteren Launceston Elliot mødte gymnastikmesteren Carl Schuhmann fra Tyskland. Sidstnævnte vandt nemt og gik videre til finalen, hvor han mødte Georgios Tsitas. Deres finalekamp måtte afbrydes efter 40 minutter, fordi mørket faldt på, men blev fortsat dagen efter, hvor tyskeren afgjorde kampen efter et kvarter.
[redigér] Cykling
Uddybende artikel: OL i cykling 1896
Konkurrencerne i banecykling blev afholdt på den nybyggede Neo Phaliron Velodrom. Der blev kun afholdt ét landevejsløb - fra Athen til Marathon og tilbage igen (87 km).
Franskmanden Paul Masson var den bedste banerytter, og han vandt både løbet over en omgang (enkeltstart), sprintkonkurrencen og 10.000 m løbet. I 100 km løbet deltog Masson som fartholder for sin landsmand Léon Flameng. Flameng vandt løbet efter at være styrtet undervejs, og efter at være stoppet for at vente på sin græske modstander Kolettis, der havde haft mekaniske problemer. Den østrigske fægter Adolf Schmal vandt 12 timers løbet, der blev fuldført af kun to cykelryttere. Landevejsløbet blev vundet af Aristidis Konstantinidis.
[redigér] Fægtning
Uddybende artikel: OL i fægtning 1896
Fægtekonkurrencerne blev afviklet i Zappeion, opkaldt efter Evangelos Zappas, der havde arrangeret græske olympiske lege i midten af 1800-tallet. I modsætning til de andre sportsgrene havde professionelle lov til at deltage i fægtning. I modsætning til andre professionelle blev disse såkaldte 'fægtemestre' anset for at være gentlemen-sportsfolk på samme måde som amatørerne var.
Fire discipliner var planlagt, men af ukendte årsager blev kårdekonkurrencen aflyst. Fleuretkonkurrencen blev vundet af en franskmand, Eugène-Henri Gravelotte, mens de to andre discipliner, sabel og fleuret for 'mestre', blev vundet af græske fægtere. Leonidas Pyrgos, der vandt sidstnævnte disciplin, blev den første græske olympiske mester i moderne tid.
[redigér] Gymnastik
Uddybende artikel: OL i gymnastik 1896
Gymnastikøvelserne blev udført på græsplænen på Panathinaiko Stadion. Tyskland havde sendt et 11 mand stort hold af gymnaster, der dominerede ved at vinde 5 af de 8 discipliner, inklusive begge holdkonkurrencer. I holdkonkurrencen i reck, var tyskerne uden konkurrence. Tre tyskere vandt desuden individuelt. Hermann Weingärtner, der også fik to andenpladser og en tredjeplads, vandt reck-øvelsen, mens Alfred Flatow vandt i barre. Carl Schuhmann, der også triumferede i brydning, vandt spring over hest.
De resterende øvelser blev vundet af Louis Zutter, en schweizisk gymnast der vandt bensving, mens grækerne Ioannis Mitropoulos og Nikolaos Andriakopoulos sejrede i henholdsvis ringene og tovklatring.
[redigér] Skydning
Uddybende artikel: OL i skydning 1896
Afholdt på en skydebane ved Kallithea; der var fem skydeøvelser - to for riffel og tre for pistol.
Den første konkurrence, 200 m militærriffel, blev vundet af Pantelis Karasevdas, der var den eneste deltager, der ramte målet på alle skud. Den anden konkurrence, militærpistol, blev domineret af de to amerikanske brødre John og Sumner Paine. For ikke at ydmyge værterne besluttede de at kun én af dem deltog i den næste pistolkonkurrence, fri pistolskydning. Sumner Paine vandt øvelsen alene, hvorved de to brødre blev en del af den første familie med to olympiske mestre.
Paine-brødrene deltog ikke i 25 m pistol-øvelsen, da deres våben blev dømt ureglementerede - de var ikke af den krævede kaliber. I deres fravær vandt Ioannis Frangoudis. Frangoudis blev nr. 2 i den sidste øvelse - fri riffelskydning, der blev afviklet samme dag. Men konkurrencen var ikke færdig ved mørkets frembrud og blev først fuldført næste morgen, hvor Georgios Orphanidis kunne hyldes som mester.
[redigér] Svømning
Uddybende artikel: OL i svømning 1896
I modsætning til i dag blev svømmekonkurrencerne i 1896 afholdt i åbent hav. Næsten 20.000 tilskuere siges at have overværet svømningen i Zea-bugten ud for Piræus' kyst.
Alle fire øvelser blev holdt samme dag (11. april). For Alfréd Hajós fra Ungarn betød det, at han kun kunne deltage i to af øvelserne, da de blev holdt kort tid efter hinanden, hvilket kun gav ham kort tid til at komme til kræfter. Ikke desto mindre vandt han begge de løb han startede i, 100 m og 1200 m fri. Senere blev Hajós en af kun to olympianere gennem tiden, der vandt medaljer i både sports- og kunstkonkurrencer ved OL, da han vandt sølvmedalje i arkitektur i 1924.
Den tredje øvelse, 500 m fri, vandtes af den østrigske svømmer Paul Neumann, der slog sine modstandere med mere end halvandet minut. Den fjerde og sidste svømmekonkurrence var kun for græske sømænd.
[redigér] Tennis
Uddybende artikel: OL i tennis 1896
Selvom tennis allerede i slutningen af 1800-tallet var en stor sport, dukkede ingen af topspillerne op til tennisturneringen i Athen, der blev holdt på Athen Lawn Tennis Club's baner og på velodromens inderkreds.
Ireren John Pius Boland, der var på ferie i Athen, var blevet tilmeldt turneringen af en græsk ven, og han vandt relativt let. I første runde slog han Friedrich Traun, en tysker der var blevet slået ud i 800 m løb. De besluttede at danne par til doubleturneringen, hvor de nåede finalen og vandt over deres græsk/egyptiske modstandere efter at have tabt første sæt.
[redigér] Vægtløftning
Uddybende artikel: OL i vægtløftning 1896
Sportsgrenen vægtløftning var stadig meget ung i 1896, og reglerne var ret forskellige fra i dag. Konkurrencerne blev afholdt i det olympiske stadion på inderkredsens græsplæne, og ligesom i brydning var der ingen vægtklasser.
Den første øvelse var to-hånds vægtløftning, der blev afviklet i disciplinen der nu kaldes "stød". To konkurrenter skilte sig ud: Launceston Elliot fra Storbritannien og Viggo Jensen fra Danmark. Begge løftede samme vægt, men juryen med prins Georg som formand, dømte Jensen som vinder på bedre stil. Den britiske delegation kendte ikke denne regel og protesterede. Løfterne fik derfor lov til udføre flere løft, men ingen af dem forbedrede sig og derfor blev Jensen kåret som mester.
Elliot fik revanche i en-hånds "træk"-øvelsen, der blev holdt umiddelbart efter to hånds-øvelsen. Jensen var blevet småskadet i sit sidste forsøg med to hænder og havde ingen chance mod Elliot, der let vandt foran Jensen. Det græske publikum var fortryllet af den britiske vinder, som de syntes var meget attraktiv. Angiveligt fik han endda ægteskabstilbud fra en "højt placeret dame" blandt publikum.
[redigér] Afslutningsceremoni
Søndag den 12. april om morgenen var kong Georg vært for en banket for officials og sportsfolk. I sin tale gjorde han det klart, at efter hans mening burde de olympiske lege altid afholdes i Athen.
Den officielle afslutningsceremoni blev holdt den efterfølgende onsdag, udsat fra om tirsdagen på grund af regnvejr. Endnu en gang var den kongelige familie tilstede ved ceremonien, der blev indledt med den græske nationalmelodi og en ode komponeret og fremført af den britiske sportsmand og studerende George S. Robertson.
Bagefter uddelte konge præmier til vinderne. Til forskel fra i dag modtog vinderne sølvmedaljer og nr. 2 bronzemedaljer. Nogle af vinderne fik også yderligere præmier, f.eks. modtog Spyridon Louis en pokal fra Michel Bréal, en af de Coubertins venner, der havde fået ideen til maratonløbet. Louis førte derefter an på vindernes æresrunde på stadion, mens den olympiske hymne blev spillet igen. Så lukkede kongen officielt legene med ordene "Jeg erklærer de Første Internationale Olympiske Lege for afsluttede."
Mange støttede ligesom kongen ideen om også at afholde de næste olympiske lege i Athen. De fleste amerikanske sportsfolk underskrev et brev til kronprinsen, hvori de udtrykte dette ønske. Men Pierre de Coubertin var stærk modstander af dette. Han forestillede sig, at en af hjørnestenene i de moderne olympiske lege var at værtsskabet gik på skift internationalt. Og som følge af dette ønske blev de næste lege afholdt i Paris, selvom det skulle vise sig at de blev overskygget af den samtidigt afholdte verdensudstilling.
[redigér] Nationer
Konceptet 'nationale hold' var ikke en del af de olympiske lege før Ekstralegene i 1906 ti år senere, men mange kilder angiver idrætsfolkenes nationaliteter og medajlernes fordeling på disse nationer.
De fleste kilder lister de følgende 13 konkurrerende nationer:
| Land | Note |
| Australien | Australien var stadig var en del af Storbritannien, men Teddy Flacks resultater angives typisk som opnået af en australier. |
| Danmark | |
| Egypten | Dionysios Kasdaglis fra Alexandria betragtes typisk som repræsentant for Egypten, men visse kilder anser ham dog for at være græker. |
| Frankrig | |
| Grækenland | Græske resultater inkluderer typisk også resultaterne opnået af idrætsfolk fra Cypern og Smyrna (senere Izmir). I visse tilfælde er egypteren Kasdaglis også medregnet under Grækenland. |
| - Cypern | Nogle kilder angiver cypriotiske resultater separat, men de fleste regner Anastasios Andreou, en græsk-cypriot og den eneste deltager fra Cypern, som græker. Cypern var et britisk protektorat dengang. |
| - Smyrna | De to idrætsfolk fra Smyrna er næsten altid medregnet som grækere, ligesom for cyprioten. |
| Italien | |
| Schweiz | |
| Storbritannien | Storbritannien (eller helt korrekt Det Forenede Kongerige har historisk set haft separate idrætsforbund for hvert af landets bestanddele. Den store undtagelse har været OL, hvor landet betragtes som en helhed. |
| Sverige | |
| Tyskland | |
| Ungarn | Ungarn er som regel opgjort separat fra Østrig, på trods af at de to lande formelt var ét, Østrig-Ungarn. De ungarske resultater inkluderer idrætsfolk fra Vojvodina (nu en del af Serbien) og Slovakiet. |
| USA | |
| Østrig | Østrig var en del af Østrig-Ungarn, men de østrigske idrætsfolks resultater rapporteres typisk adskilt fra de ungarske. |
[redigér] Tilmeldte nationer, der ikke konkurrerede
Tre nationer havde navngivne idrætfolk tilmeldt, som trak sig inden start:
[redigér] Medaljefordeling
Nutildags offentliggør mange medier medaljerfordelinger ved olympiske lege. Det var ikke tilfældet i 1896, men mange kilder har beregnet fordelinger fra 1896-legene, så de kunne sammenlignes med senere lege. Denne statisk skal dog tages med et gran salt.
Først og fremmest blev der i Athen ikke uddelt nogen guldmedaljer overhovedet, og der var slet ingen præmier til tredjepladserne. For det andet fandtes nationale hold, som vi kender det fra i dag, stort set ikke dengang. Grækenland og Ungarn havde afholdt udtagelsesstævner, men de fleste andre idrætsfolk repræsenterede blot sin klub eller sig selv. Derudover eksisterede ikke alle de nedenfor nævnte lande i 1896. F.eks. var Australien endnu ikke blevet selvstændigt fra Storbritannien, og Ungarn og Østrig var formelt set ét land. Ikke desto mindre har de fleste kilder den nedenfor anførte liste af lande.
Tal i parenteser indikerer resultatet hvis der ikke medregnes medaljer, der blev vundet som del af et blandet hold.
| Sommer-OL 1896 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Nr. | Land | 1 | 2 | 3 | Total |
| 1 |  USA |
11 | 7 | 2 | 20 |
| 2 |  Grækenland |
10 | 17 (16) | 19 | 46 (45) |
| 3 |  Tyskland |
7 (6) | 5 | 2 | 14 (13) |
| 4 |  Frankrig |
5 | 4 | 2 | 11 |
| 5 |  Storbritannien |
3 (2) | 3 | 3 (2) | 9 (7) |
| 6 |  Ungarn |
2 | 1 | 3 | 6 |
| 7 |  Østrig |
2 | 1 | 2 | 5 |
| 8 | Australien |
2 | 0 | 1 (0) | 3 (2) |
| 9 |  Danmark |
1 | 2 | 3 | 6 |
| 10 |  Schweiz |
1 | 2 | 0 | 3 |
| 11 |  Egypten |
0 | 2 (1) | 0 | 2 (1) |
| – |  Italien |
0 | 0 | 0 | 0 |
 Sverige |
0 | 0 | 0 | 0 | |
| * | / Tyskland/Storbritannien[4] |
1 | 0 | 0 | 1 |
| * | / Egypten/Grækenland |
0 | 1 | 0 | 1 |
| * | / Australien/Storbritannien |
0 | 0 | 1 | 1 |
[redigér] Kvindelige idrætsfolk
Det var ikke tilladt for kvinder at konkurrere ved OL 1896. En kvinde, Stamata Revithi med kælenavnet Melpomene efter den græske muse for tragedie, protesterede ved at løbe maratonruten den 11. april, dagens efter mændenes maratonløb.[5].
[redigér] Noter
- ^ - Antallet er åbent for fortolkning og kan svinge mellem 10 og 15. Nationale hold fandtes næsten ikke dengang, og de fleste idrætsfolk repræsenterede sig selv eller deres klub. Derudover var landene ikke altid så veldefinerede som i dag. Antallet af lande reflekterer her det antal, der angives af de fleste moderne kilder. Se #Nationer for flere detajler om fastsættelsen af dette antal.
- ^ - Antallet af idrætsfolk er et skøn, taget fra Mallon & Widlund (see #Referencer). Op til 252 idrætsfolk deltog, men identiteten er kun kendt for de 179 af dem.
- ^ - Grækenland brugte stadig den julianske kalender den gang. Ifølge den kalender blev legene åbnet den 25. marts og afsluttet den 3. april.
- ^ - Disse medaljer blev vundet af et hold bestående af deltagere fra to forskellige lande. Det var tilladt i 1896, men det er ikke længere tilfældet.
- ^ - www.olympicwomen.co.uk
[redigér] Referencer
- Lampros, S.P.; Polites, N.G.; De Coubertin, Pierre; Philemon, P.J.; & Anninos, C.: "The Olympic Games: BC 776 – AD 1896" (Athens: Charles Beck, 1897). Digital version: [6]
- Mallon, Bill; & Widlund, Ture: "The 1896 Olympic Games. Results for All Competitors in All Events, with Commentary" (Jefferson: McFarland, 1998) ISBN 0-7864-0379-9 ( [7])
- Smith, Michael Llewellyn: "Olympics in Athens 1896. The Invention of the Modern Olympic Games" (London: Profile Books, 2004) ISBN 1-86197-342-X.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- International Olympic Committee (IOC) page on the 1896 Summer Olympics.
- A chronicle of the 1896 Summer Olympics.
- Official Report of the 1896 Olympics (PDF format)
| Olympiske sommerlege |
|---|
|
1896 | 1900 | 1904 | Mellemlege 1906 | 1908 | 1912 | 1916 | 1920 | 1924 | 1928 | 1932 | 1936 | 1940 | 1944 | 1948 | 1952 | 1956 | 1960 | 1964 | 1968 | 1972 | 1976 | 1980 | 1984 | 1988 | 1992 | 1996 | 2000 | 2004 | 2008 | 2012 | 2016 | 2020 |
| Olympiske vinterlege |
|
1924 | 1928 | 1932 | 1936 | 1940 | 1944 | 1948 | 1952 | 1956 | 1960 | 1964 | 1968 | 1972 | 1976 | 1980 | 1984 | 1988 | 1992 | 1994 | 1998 | 2002 | 2006 | 2010 | 2014 | 2018 |
