Tintin (serie)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tintin er en tegneserie skabt af den belgiske serieskaber Hergé. Tintin startede oprindeligt som tegneserie om en spejderleder ved navn Totor i den belgiske spejderavis Le Boy-Scout Belge. Tegneserien handler om journalisten Tintin, der konstant roder sig ud i mysterier, sammen med sin trofaste følgesvend: Hunden Terry. Senere, i Krabben med de gyldne kløer kommer den fordrukne Kaptajn Haddock også til og bliver fast følgesvend fremover.
Den første Tintin-historie, Tintin i Sovjet, startede som fortsat avisstribe i den belgiske avis "Le Vingtième Siècle"s ugentlige børnetillæg "Le Petit Vingtième" den 10. januar 1929. Avisen var ledet af den stærkt højrekatolske Abbed Wallez, som i det store og hele bestemte indholdet af tegneserien for den letpåvirkelige unge Herge i de første avisstriber, læs: Tintin i Congo og Tintin i Sovjet. Disse første tegneserier fra Herges hånd er da også præget af nogle temmelig stereotype personbeskrivelser og påduttede politiske holdninger, men langt senere, da Herge kommer til at arbejde for en anden avis, begynder Tintin at udvikle sig i en positiv retning, til det vi i dag kender som den typiske helt, som rejser rundt i verden og opklarer mysterier.
[redigér] Tintin-album udgivet på dansk
Nedenstående er den første fulde danske albumkronologi i serien Tintins oplevelser. I parentes angives originaltitlen og originalens oprindelige udgivelsesår.
- Tintin i Sovjet (Tintin au Pays des Soviets, 1929)
- Den mystiske stjerne (L'Étoile Mysterieuse, 1941)
- Kong Ottokars scepter (Le Sceptre d'Ottokar, 1938)
- De syv krystalkugler (Les 7 Boules de Cristal, 1946)
- Soltemplet (Le Temple du Soleil, 1947)
- Faraos cigarer (Les Cigares du Pharaon, 1932)
- Det sorte guld (Tintin au Pays de l'Or Noir, 1948)
- Månen tur-retur, del 1 (Objectif Lune, 1950)
- Månen tur-retur, del 2 (On a Marché sur la lune, 1952)
- Tintin i Tibet (Tintin au Tibet, 1958)
- Det hemmelige våben (L'Affaire Tournesol, 1954)
- Enhjørningens hemmelighed (Le Secret de la Licorne, 1942)
- Rackham den rødes skat (Le Trésor de Rackham le Rouge, 1943)
- Koks i lasten (Coke en Stock, 1956)
- Det gådefulde juveltyveri (Les Bijoux de la Castafiore, 1961)
- Den sorte ø (L'Ile Noire, 1937)
- Flight no. 714 til Sydney (Vol 714 pour Sydney, 1966)
- Krabben med de gyldne kløer (Le Crabe aux Pinces d'Or, 1940)
- Tintin i Amerika (Tintin en Amérique, 1931)
- Det knuste øre (L'Oreille Cassée, 1935)
- Tintin og Haj-søen (Tintin et le lac aux requins) (filmalbum)
- Den blå lotus (Le Lotus Bleu, 1934)
- Tintin i Congo (Tintin au Congo, 1930)
- Tintin og picaroene (Tintin et les Picaros, 1975)
- Tintin og alfabetkunsten (Tintin et l'alph-art, 1986) (ufuldendt værk)
I 2005 starter en genudgivelsesrække, hvor flere titler er ændret og rækkefølgen er byttet om, så man nu følger den originale kronologiske udgivelsesrækkefølge. I parentes angives den hidtidige titel:
- Tintin i Congo
- Tintin i Amerika
- Faraos cigarer
- Den Blå Lotus
- Det knuste øre
- Den sorte ø
- Ottokars scepter (Kong Ottokars scepter)
- Krabben med de gyldne klosakse (Krabben med de gyldne kløer)
- Den mystiske stjerne
- »Enhjørningen«s hemmelighed
- Rackham den Rødes skat
- De syv krystalkugler
- Soltemplet
- Landet med det sorte guld (Det sorte guld)
- Mission til Månen (Månen tur-retur, 1. del)
- De første skridt på Månen (Månen tur-retur, 2. del)
- Tournesol-mysteriet (Det hemmelige våben)
- Koks i lasten
- Tintin i Tibet
- Castafiores juveler (Det gådefulde juveltyveri)
- Rute 714 til Sydney (Flight no. 714 til Sydney)
- Tintin og picaroerne
- Tintin og alfa-kunsten (Tintin og alfabet-kunsten)
[redigér] Spillefilm og tegnefilm med Tintin
- Hergé * The adventures of Tintin, All 21 adventures on 7 DVDs, tegnefilm 1991) DVDbox med de fleste eventyr (fra og med Tintin i Amerika, til og med Tintin og Picaroerne)