Uralbjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-syd gående bjergkæde i det vestlige Rusland. Kæden anses nogengange som den nordlige del af den naturlige grænse mellem kontinenterne Asien og Europa.

[redigér] Geografi

Uralbjergene løber 2.500 km fra de kazakhiske stepper langs Kazakhstans nordlige grænse til kysten af Ishavet. Øen Novaya Zemlya danner en yderligere fortsættelse af bjergkæden. Dets højeste top er Mount Narodnaya (Poznurr, 1895 m). Erosion har blottet betydelige mineralrrigdomme i Ural, inklusiv stene som topaz og beryl. Virgin Komi skoven mod nord er udnævnt til Verdensarvsområde.

Geografer har delt Ural op i fem regioner: Syd, midt, nord, subantarktik og arktisk Ural. Trægrænsen falder fra 1400 m.o.h. til 0 m.o.h som man bevæger sig mod nord. Dele af Syd og Midt Ural er helt dækkede af skov.

Jekaterinburg er den største by og selvudråbte hovedstad af Ural, selvom Ural er et geografisk udtryk og ikke et administrativt.

[redigér] Geologi

Uralbjergene er blandt verdens ældste bjergkæder. For sin alder på 300 til 250 mio år er den dog usædvanlig høj. Kæden blev dannet i den sene kultid, da et kontinent bestående primært af Sibirien kolliderede med det østlige Baltika (~forbundet med Laurentia (Nordamerika) for at danne det mindre superkontinent Euramerika) og Kazakhstanien for at danne superkontinentet Laurasien. Senere kolliderede Laurasia og Gondwana og dannede superkontinentet Pangæa. Europa og Siberien har været bundet sammen siden.

Bjergene har store forekomster af guld, platin, malm, kul, stål, nikkel, sølv og andre mineraler.

Denne artikel om bjerg(e) er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.