Sølv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sølv (latin argentum) er et grundstof med atomnummer 47 i det periodiske system, og dets symbol er Ag.
Sølv er et hvidt og stærkt skinnende tung- og ædelmetal, og er det grundstof, som har den højeste elektriske og termiske ledningsevne. Det angribes langsomt af luftens ilt, men hurtigt af svovl.
Sølv anvendes især i forbindelse med fotografiske artikler, men indgår også i elektriske og elektroniske materialer. Sølvbestik og sølvservice har eksisteret i århundreder, og også smykkeindustrien anvender sølv i udstrakt grad.
De vigtigste sølvproducenter er Canada, USA, Mexico, Peru og Australien.
[redigér] Symbolik
Sølv forbindes med månen, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til Jomfru Maria.
Det blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
I Mexico kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring.
I alkymistiske tekster forbindes sølv med måneguden Luna.
Romerske præster gravede sølvstatuer ned for at holde barbarfolket borte. I folketroen anså man sølv som dæmon-afværgende. Sølvkugler i geværer kunne såre og dræbe vejrhekse.
Det ældste sølvfund i Norden er Gundestrupkedlen fra Himmerland, som vejer næsten 9 kg.
I drømme symbol på positive kvindelige værdier, i mænds drømme for animaen. I auraen repræsenterer sølv stor styrke, original og rensende kraft.
Astrologisk hører sølv til stjernetegnet krebsen.
Heraldisk er sølv som regel synonymt med hvid - dog ses de to undertiden som hver sin tinktur i iberisk heraldik.
Nummer to i de Olympiske Lege og mesterskaber får sølvmedaljer.
Sølvbryllup afholdes efter 25 års ægteskab.
