Web Analytics


https://www.amazon.it/dp/B0CT9YL557

We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Internet - Wikipedia, le encyclopedia libere

Internet

De Wikipedia, le encyclopedia libere

Internet (o Interrete) es un rete de computatores a scala mundial de milliones de computatores. Al contrario de lo que se pensa communmente, Internet non es synonymo de World Wide Web. Isto es parte de illo, essente le World Wide Web (Tela Trans Terrestre), un del multe servicios offerite in le rete de Internet. Le Web es un systema de information multo plus recente (1995) que emplea le rete de Internet como medio de transmission.

Alcunes del servicios disponibile in Internet a partir del Web es le accesso remote a altere machinas (telnet e ssh), transferimento de files (FTP), posta electronic (e-mail), novas electronic (news o gruppos de notitias), conversationes in linea (chat), messageria instantanee (ICQ, YIM, Jabber), et cetera.


[modificar] Origines del Internet

A final del anno de 1972 se realisava le prime demonstration public de ARPANET, un nove rete de communicationes financiate per le DARPA que functionava de forma distribuite super le rete telephonic commutate; le successo de iste nove architectura serviva pro que, in 1973, le DARPA initiava un programma de investigation super possibile technicas pro interconnecter retes (orientate al traffico de pacchettos) de distincte classes. A iste fin se disveloppava nove protocollos de communication que permitteva iste intercambio de information de forma "transparente" pro le computatores connectite. Del philosophia del projecto surgeva le nomine de "Internet" que se appliccava al systema de retes interconnectite per medio del protocollos TCP e IP.

Le 1 de januario de 1983 ARPANET cambiava le protocollo NCP pro TCP/IP. Le mesme anno se creava le IAB con le fin de standardisar le protocollo TCP/IP e de proportionar ressources de investigation a Internet. Per un altere parte, se centrava le function de assignation de identificatores in le IANA que, plus tarde, delegava parte de su functiones in le IR que, a su vice proportiona servicios al DNS.

Alcun annos plus tarde, in 1986, le NSF comenciava le disveloppamento de NSFNET que se converteva in le principal rete truncal de Internet, complementate depois con le retes NSINET e ESNET, tote illos in le SUA. In parallello, altere retes truncal in Europa, tanto public como commercial, junctemente con le retes american formava le skeleto basic (o in anglese "backbone") del Internet.

Desde 1989, con le integration del protocollos OSI in le architectura del Internet se initiava le tendentia actual de permitter, non solo le interconnexion de retes de structuras differente, si non de facilitar le uso de distincte protocollos de communication.

In 1989 tamben, in le CERN de Geneva, un gruppo de physicos ducite per Tim Berners-Lee, creava le linguage HTML, basate super le SGML. In 1990 le mesme equipa construeva le prime cliente de Web, appellate 'WorldWideWeb', e le prime servitor 'web'.

Actualmente Internet include, approximatemente, 5000 retes in tote le mundo, e plus de 100 protocollos differente basate in TCP/IP, que se configura como le protocollo del rete.

Le protocollo de transferimento de files (FTP o File Transfer Protocol) es le protocollo standard in le rete pro transferer files de un servitor a un computator o inter computatores.

In alcun paises le accesso a Internet es restringite unicamente a entitates governamental e interprisas estranier, o es fortemente controlate per le stato.

[modificar] Internet e societate

Hodie, le Internet ha devenite un grande parte del focares e del interprisas del paises ric, in iste aspecto il se ha aperite un brecha digital con le paises povre, in le quales le penetration del Internet e le nove technologias es multo limitate.

In paises ric e in vias de disveloppamento, le accesso a Internet in establimentos specialisate appellate cybercafés es multo commun.

[modificar] Vide tamben

Wikimedia Commons ha archivos multimedia de: Internet

commons

Altere linguas
Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Sub-domains

CDRoms - Magnatune - Librivox - Liber Liber - Encyclopaedia Britannica - Project Gutenberg - Wikipedia 2008 - Wikipedia 2007 - Wikipedia 2006 -

Other Domains

https://www.classicistranieri.it - https://www.ebooksgratis.com - https://www.gutenbergaustralia.com - https://www.englishwikipedia.com - https://www.wikipediazim.com - https://www.wikisourcezim.com - https://www.projectgutenberg.net - https://www.projectgutenberg.es - https://www.radioascolto.com - https://www.debitoformtivo.it - https://www.wikipediaforschools.org - https://www.projectgutenbergzim.com