30. april
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
30. april er dag 120 i året i den gregorianske kalender (dag 121 i skudår). Der er 245 dage tilbage af året.
Severus dag, italiensk biskop. Det fortælles, at han omkring år 400 kalder en mand til live, så han kan hjælpe sin enke mod glubske kreditorer.
Skikken med at narre hinanden aprilsnar fandt tidligere sted på denne måneds sidste dag og ikke som nu den 1. april.
Om aftenen er det Valborgsaften - aftenen før Valborgmesse, og der blev mange steder opstillet en majstang eller man pyntede byens majtræ op til Valborgs aften og samledes der til "vågenat" for at undgå at blive overlistet af de underjordiske, der var særlig aktive ved forårstide. I Sverige er det denne aften, man har bål med hekse.
Mar - April - Maj | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | |||||
3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 |
24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1738 - Genopbygget efter brand, indvies Vor Frue Kirke i København.
- 1789 - George Washington bliver den første amerikanske præsident.
- 1803 - Frankrig sælger Louisiana til USA.
- 1803 - Guldsmed Niels Heidenreich tilstår, at han året før stjal guldhornene fra Kunstkammeret i København og omsmeltede dem.
- 1812 - Louisiana optages som den 18. stat i USA.
- 1824 - En forordning præciserer, at konfirmation er en betingelse for at kunne blive viet og stå fadder.
- 1897 - Joseph John Thomson beretter i the Royal Institution Friday Evening Discourse om eksistensen af elektronen. For første gang har man fundet en partikel mindre end et atom.
- 1931 - Det borende X anholdes i København; han viser sig at være en stilfærdig grønthandler.
- 1945 - Adolf Hitler begår selvmord i førerbunkeren i Berlin, efter kort tid i forvejen at have gennemført en simpel bryllupsceremoni med Eva Braun, hans kæreste. Først testede han giften på sin elskede hund, Blondi.
- 1955 - Grundstof 101 døbes mendelevium.
- 1963 - Fehmernsundbroen åbnes for trafik.
- 1975 - Vietnamkrigen afsluttes med Sydvietnams overgivelse til FNL, Den Nationale Befrielsesfront.
- 1979 - The Jubilee Line i Londons metro åbner.
- 1980 - Hollands dronning Juliana overdrager tronen til sin datter Beatrix.
- 1985 - Første engelske, sorte biskop udpeget.
- 1986 - Politi trænger ind i Det gyldne Tempel i Amritsar, som var besat af ekstremister.
- 1993 - Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af en beruset tilskuer under et stævne i Hamburg.
- 1996 - Lars von Trier køber filmrettighederne til 94 Morten Korch-romaner.
[redigér] Født
- 1605 - Peder Winstrup, dansk biskop i Lunds stift. (død 1679).
- 1662 - Maria 2. af England, dronning af England 1689 - 1694.
- 1770 - David Thompson, engelsk opdagelsesrejsende. Canadas første og sikkert største geograf. Han arbejdede mere end 28 år i pelshandelen og rejste mere 90.000 kilometer; død 1857.
- 1777 - Karl Friedrich Gauss, stor tysk matematiker; død 1855.
- 1812 - Kaspar Hauser, tysk hittebarn. (død 1833).
- 1870 - Franz Lehár, østrig/ungarsk komponist. (død 1948).
- 1883 - Jaroslav Hašek, tjekkisk forfatter (Den gode soldat Svejks eventyr). (død 1923).
- 1893 - Joachim von Ribbentrop, tysk nazistisk udenrigsminister. (død 1946). - henrettet.
- 1909 - Dronning Juliana af Holland.
- 1933 - Willie Nelson, amerikansk sanger, sangskriver och guitarist fra Texas (country, blues, etc).
- 1935 - Christian Lillelund, direktør, tidligere chefredaktør for Dagbladet Børsen, (død 2006).
- 1937 - Troels Knudsen, jazzmusiker.
- 1944 - Jill Clayburgh, amerikansk filmskuespiller.
- 1946 - Carl 16. Gustaf, svensk konge fra 1973.
- 1954 - Jane Campion, newzealandsk regissør og manuskriptforfatter.
- 1956 - Lars von Trier, dansk filminstruktør.
- 1956 - Jorge Chaminé, portugisisk sanger
- 1982 - Kirsten Dunst, amerikansk skuespiller.
[redigér] Dødsfald
- 1885 - J.P. Jacobsen, dansk forfatter. (Født 1847)
- 1929 - Birger Sjöberg, svensk digter, troubadour og romanforfatter. (født 1885).
- 1945 - Adolf Hitler, tysk diktator, rigskansler og fører, begår selvmord. (født 1889).
- 2000 - Poul Hartling, dansk statsminister. (født 1914).
- 2005 - Lone Kellermann, dansk sanger, 62 år gammel.