Danmarks udenrigsforhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk udenrigsforhold er bygget på fire byggesten; FN, NATO, EU og det nordiske samarbejde. Danmark er også medlem af Verdensbanken og IMF, WTO, OSCE: OECD, Europarådet; samt de tre organisationer Nordisk Råd, Baltisk Råd, Barentsrådet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Internationale samfund
Efter den Kolde Krigs afslutning i 1989 har Danmark været en aktiv deltager i det internationale forsøg på at få integreret de central- og østeuropæiske lande i EU. Danmark har haft en førerrolle med at at koordinere vestlig støtte til de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Danmark er en stærk støtte til international fred, og danske tropper har været involveret i fredsbevarende missioner til det tidligere Jugoslavien i FN Protection Force (UNPROFOR), senere IFOR, og nu SFOR.
[redigér] NATO
Efter 2. Verdenskrig, stoppede Danmark med sin 100 år gamle neutralitetspolitik. Danmark har været medlem af NATO siden dens grundlæggelse i 1949. Der var mange seriøse konfrontationer mellem USA og Danmark på sikkerhedsområdet, i den såkaldte "Fodnote-æra" (1982-1988). Et fjentligt Folketinget tvang regeringen til at adoptere bestemte nationale standpunkter på atom- og våbenkontrol. Med afslutningen af den Kolde Krig, betød det, at Danmark siden har været en støtter af amerikanske mål i NATIO. Danmark er ikke medlem af den Vesteuropiæske Union, men opretholder en observatør status.
[redigér] EU
Danskere har nydt et omdømme som modvillige europæere, da de afviste ratificationen i Maastricht Traktaten den 2. juni, 1992. De lagde en midlertidig bremseklods for det Europæiske Fællesskabs planer med skabelse af den Europæiske Union. I december, 1992, accepterede resten af EF til at fritage Danmark fra visse dele af det lovlige samarbejde. Amsterdam Traktaten blev anerkendt i anbefalingen i den 28. maj, 1998, men det vedvarende skeptisme af EU i Danmark er ikke længere kun et dansk fænomen, men også andre medlemsstater ser ud til at have sunket deres ambitioner for en endnu større politisk integration i Unionen. I Efteråret af 2000, var der et flertal af danskerne, der stemte nej til indførelse af den fælles mønt, Euroen.
[redigér] Territoriale stridigheder - internationalt
- Rockall. En kontineltalsoklen, der indvolvere Danmark, Island, Irland og Storbritannien. (Ireland og Storbritannien har underskrevet en grænse-aftale i Rockall-området.)
- Hans Ø En ø placeret mellem Grønland og de canadiske artiske øer. Det er en uløst grænse stridighed mellem Canada og Danmark(Danmark varetager Grønlands udenrigspolitik). Denne uenighed tog til i juli 2005, da den canadiske forsvarsminister besøgte Hans Ø.
- Nordpolen Danmark er igang med at bevise, at Nordpolen er geografisk forbundet til Grønland. Hvis sådan et bevis er etableret, vil Danmark kræve Nordpolen som grønlandsk farvand.
- Maritime grænse med Polen. Danmark og Polen er stadigvæk ikke blevet enig om hvor den maritime grænse mellem landene. Danmark støtter en maritim grænse midtvejs mellem de to lande; Polen vil tildeles en endnu større del af Østersøen, siden Polen har en større kystlinje end den danske ø Bornholm
