NATO

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

NATO (North Atlantic Treaty Organisation) eller på fransk OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. På dansk refereres den også som Atlantpagten.

Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte diverse krigsøvelser for medlemslandene. NATO deltager desuden også i fredsbevarende styrker i krigshærgede lande (bl.a. lande som Afghanistan).

Da man etablerede NATO var der 12 lande med. Disse lande var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

[redigér] Medlemslande

Fra grundlæggelsen i 1949 eller med markering af året for indtrædelse.

• Belgien
• Bulgarien (29. marts 2004)
• Canada
• Danmark
• Estland (29. marts 2004)
• Frankrig
• Grækenland (1952)
• Holland
• Island
• Italien
• Letland (29. marts 2004)
• Litauen (29. marts 2004)
• Luxembourg
• Norge
• Polen (1999)
• Portugal
• Spanien (1982)
• Rumænien (29. marts 2004)
• Slovakiet (29. marts 2004)
• Slovenien (29. marts 2004)
• Storbritannien
• Tjekkiet (1999)
• Tyrkiet (1952)
• Tyskland (1955)
• Ungarn (1999)
• USA

[redigér] NATO's generalsekretærer

• Lord Ismay (1952-1957)
• Paul-Henri Spaak (1957-1961)
• Dirk U. Stikker (1961-1964)
• Manlio Brosio (1964-1971)
• Joseph Luns (1971-1984)
• Lord Carrington (1984-1988)
• Manfred Wörner (1988-1994)
• Willy Claes (1994-1995)
• Javier Solana (1995-1999)
• Lord Robertson (1999-2003)
• Jaap de Hoop Scheffer (2004-?)

[redigér] Eksterne henvisninger

• NATO's officielle website
• Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Aktuelle kommentarer til NATOs rolle i international politik