Elizabeth af Habsburg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elisabet af Østrig (også kendt som Isabella af Burgund), født 18. juli 1501 i Bryssel, død 19. januar 1526 i Gent, gift med Christian II, var dronning af Danmark og Norge, og 1520-21 den sidste dronning af Sverige under Kalmarunionen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Opvækst
Elisabet var datter af Johanne af Kastilien og Filip I; hendes mormor og morfar var Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand II af Aragonien og hendes farmor og farfar var Maria af Burgund og kejser Maximilian I tysk-romersk kejser.
Efter faderens død i 1506 blev hun opdraget af sin faster, Margarete, der var regentinde i Nederlandene i byen Mechelen.
Elisabet og hendes søskende blev anset som dens tids "ædleste børn". Hendes brødre Karl V og Ferdinand I blev som tysk-romerske kejsere Europas mægtigste mænd. De måtte dog kæmpe med religiøse problemer, udløst af Martin Luther og Reformationen.
[redigér] Christian 2.
På det europæiske ægteskabsmarked stod Elisabet i høj kurs. Den dansk-norsk-svenske konge Christian 2. ønskede sig efter sin tronbestigelse en hustru, der kunne give gode handelsmæssige forbindelser. Hans valg faldt på Elisabet. Hun tog med stor resignation imod beskeden om, at hun skulle giftes med den tyve år ældre konge. På grund af sin unge alder havde hun ikke andet valg end at rette sig efter sine formyndere.
I juni 1515 sejlede den danske ærkebiskop sammen med et antal adelsmænd til Nederlandene for at følge den unge Elisabet til Danmark. Den 4. august 1515 steg hun i land i Helsingør. Søndag den 12. august 1515 blev den 14-årige prinsesse Elisabet gift med den 34-årige kong Christian.
[redigér] Nederlændere på Amager
Elisabet vandt hurtigt det danske folks hjerte. Christian II rådførte sig ofte med sin hustru, da hun - trods sin unge alder - var meget politisk bevidst. Sin mands forhold til sin elskerinde Dyveke bar Elisabet med tålmodighed. I året 1517 døde Dyveke pludseligt i Helsingør, måske forgiftet af kirsebær.
Elisabet savnede de friske grøntsager, som hun var vant til fra Mechelen. Dette foranledigede Christian 2. til at invitere nederlandske bønder til Store Magleby på Amager.
[redigér] Børn
I ægteskabet fødtes der fem børn:
- Hans, dansk prins (1518 - 1532)
- Maximilian og Filip (1519; tvillingar; døde som spæde)
- Dorotea af Oldenborg (1520 - 1580) var gift med Frederik 2. den Vise, pfalzgreve
- Kristine af Oldenborg (1521 - 1590) var først gift med Francesco II Sforza, hertug i Milano og siden med François I, hertug i Lothringen. Fra hende nedstammer Louise Josefine, prinsesse af Sverige som blev gift med Frederik 8..
[redigér] Landflygtighed
Christian II's reformer havde skabt modstand. Adelen i Jylland rejste sig mod kongen, som blev tvunget til at flygte. Den 13. april 1523 rejste Christian til Nederlandene sammen med Elisabet, deres børn og Dyvekes mor, Sigbrit. I Nederlandene boede de først hos Elisabets faster, regentinden Margarete.
I slutningen af 1524 flyttede familien til Lier i Belgien. Der oplevede de en svær tid, fyldt med bekymringer og mangel på penge. På grund af de svære forhold blev Elisabet syg. I slutningen af 1525 rejste hun med sin mand til klosteret Zwijnaarde udenfor Gent.
Elisabet døde 19. januar 1526, kun 24 år gammal. Hun blev oprindeligt begravet i Sankt Peterskirke i Gent. Siden oktober 1883 han hun været begravet ved siden af sin mand og svigerforældre i Sankt Knuds kirke i Odense, Danmark.
