Francium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Francium (tidligere kaldet Actinium K, siden 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87. grundstof i det periodiske system; det er det tungeste af alkalimetallerne, og har det kemiske symbol Fr. Francium forekommer i naturen, men fordi det er stærkt radioaktivt, henfalder det lynhurtigt til andre grundstoffer — af den grund findes der dårlig nok et halvt kilo af det i hele Jordens skorpe. Francium udmærker sig desuden ved at være det mindst elektronegative grundstof man kender.
[redigér] Historie
I 1871 havde Dmitrij Mendelejev forudsagt eksistensen af et nyt alkalimetal efter cæsium, som han kaldte for eka-cæsium. Dmitri Dobroserdow kaldte stoffet for russium, og offentliggjorde i 1925 nogle beregninger der forudsagde dets atomvægt og nogle af dets kemiske og fysiske egenskaber. To engelske kemikere, der i 1926 var i færd med at undersøge mangansulfat, observerede det forudsagte stofs spektrum, og navngav det virginium. Rumæneren Horia Hulubei, der også mente at have opdaget stoffet, kaldte det for Moldavium.
Franciums eksistens blev først endegyldigt fastslået i 1939, som det sidste af de naturligt forekommende grundstoffer, af Marguerite Perey ved Curie-instituttet i Paris. Stoffet fik i første omgang navnet Actinium K, fordi det skabes i naturen ved alfa-henfald af actinium-isotopen Ac-227. Man kan også fremstille francium ad kunstig vej ved at bombardere thorium med neutroner.
[redigér] Isotoper af francium
Samtlige de 34 isotoper af francium man kender, er radioaktive; den mest "sejlivede" er francium-223, med en halveringstid på blot 22 minutter. Selv om der hele tiden skabes nye francium-atomkerner ved radioaktivt henfald af actinium, henfalder francium-atomkernerne selv lynhurtigt til andre grundstoffer, med det resultat at der i hele jordskorpen findes et sted mellem 1/2 og 1/3 kilogram francium.