Maniodepressiv sindslidelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maniodepressiv sindslidelse kaldes nu også for bipolar affektiv sindslidelse. Der er tale om en ubalance i stemningslejet, som typisk giver sig udslag i svingninger mellem maniske og depressive tilstande.
Sygdommen har siden 1960'erne med succes været behandlet med lithium. De seneste år er der fremkommet en række epilepsimidler, som ligeledes har vist sig at have god profylaktisk virkning. Lægevidenskaben har fundet frem til at en kombination af epilepsipræparaterne Lamictal og Topimax har en gunstig virkning på bipolære tilstande, også kaldet Maniodepressiv sindslidelse.
Der er tale om en ret almindelig sindslidelse med periodisk optrædende forandringer i sindsstemningen i form af abnorm opstemthed (mani) eller nedtrykthed (depression). Mellem anfaldene virker patienterne i almindelighed psykisk raske. - De fleste lider kun af depression, et fåtal kun af mani eller af både mani og depression. Sygdommen er til en vis grad arveligt betinget. Anfaldene kan kræve hospitalsindlæggelse og kan behandles på forskellig måde, bl.a. med psykoterapi og medikamenter samt i svære tilfælde med elektrochok eller insulinchok. Effektiv behandling kan i reglen afkorte anfaldenes varighed.
Den danske overlæge Poul Christian Baastrup (f. 1918) opdagede 1966, at lithium med stort held kan anvendes som forebyggende medikament.
Første beskrivelse af sygdommen kommer fra 1. århundrede før vor tidsregning af grækeren Aretaeus af Cappadocia, som beskrev mani-symptomer og melancholi-symptomer i detaljer. Han beskrev mani som det modsatte af melancholi. Sygdommen blev udskilt af Kraepelin i begyndelsen af 1899 som en selvstændig diagnostisk enhed, maniodrespressiv sygdom.
Sygdommen er beskrevet i ICD-10 i 1994 under betegnelsen bipolar affektiv sindslidelse som den officielle betegnelse.
[redigér] Diagnose
En sindslidelse karakteriseret ved to eller flere episoder, hvor patientens stemningsleje og aktivitetsniveau har været tydeligt ændret med såvel opstemthed, øget energi og aktivitet (hypomani eller mani), som nedtrykthed, nedsat energi og aktivitet (depression). Patienter, som har haft gentagne episoder af hypomani eller mani, men ikke depressive episoder, klassificeres også som bipolare.
Affektive episoder afgrænses ved skift til episode af modsat eller blandet polaritet eller ved skift til neutralt stemningsleje, dvs. mindst to måneder uden betydende affektive symptomer.
