Ungdomsoprøret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund for ungdomsoprøret
Den økonomiske vækst efter 2. verdenskrig medførte en stigende velstand i Vesten. Med Marshall-hjælpen fra USA fik folk flere penge mellem hænderne. Det medførte bl.a. at flere unge mennesker fik mulighed for at studere på universiteterne, hvilket tidligere kun havde været en mulighed for de få. Det medførte en forlænget ungdomsperiode for mange. Førhen havde der været et brat skel fra barndom til voksenlivet når man blev konfirmeret og gik ud af skolen blev man betragtet som voksen. I 1950'erne blev et nyt begreb indført; nemlig teenager, som betegner den periode i livet hvor man hverken er barn eller voksen, men netop ung. Den gruppe var der mange af efter babyboom'et under og efter 2. verdenskrig. Ungdommen i 1960'erne var dermed mangetallig og var økonomisk bedre stillet end tidligere generationer. Med penge og mange i antal kommer magt og ungdommen havde fik mere indflydelse end førhen.
Den stigende velstand medførte at folk ikke længere behøvede at bruge al deres energi på at arbejde for at få mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen. Der blev tid til at reflektere over livet og det samfund man levede i og den politiske bevidsthed blev større. Mange fik råd til at rejse ud i verden og opleve nye ting og anderledes samfund end det hjemlige. I mange familier fik man råd til at købe hjælpemidler til husholdningen; køleskabe, køkkenmaskiner og vaskemaskiner. Der skulle også gerne være råd til bil og eget hus.
Det blev nødvendigt at kvinden kom ud på arbejdsmarkedet da behovet for mere arbejdskraft steg i takt med økonomiens vækst. I mange familier havde man brug for flere penge til at følge med i forbrugerræset. Dette medførte at kvinder i højere grad blev mere selvstændige økonomisk og ikke længere var afhængige af manden. Derfor begyndte mange kvinder at stille spørgsmålstegn ved ægteskabet og kvindens rolle som hustru, mor, partner etc. Kvinderne blev mere bevidste over deres liv og krævede rettigheden til at bestemme over egen krop og at få samme løn for samme arbejde som mændene. Det var dog især fra 1970 at kvindekampen for alvor begyndte at markere sig med rødstrømpebevægelsen, en feministisk gruppe oprindelig dannet i USA.
På universiteterne stammede mange af de nye studerende fra arbejderklassen. Da de kom på universitetet lagde de mærke til de mange stivnede og gammeldags traditioner og omgangsformer som fandtes. Pensum var ofte bestemt af underviserne, og det var kun professorerne og lektorerne som sad i studierådene, de studerende havde intet at skulle have sagt.I USA startede studenteroprøret på University of California i Berkeley, bla. på baggrund af kritikken af Vietnamkrigen og af det kapitalistiske samfund. På Sorbonne i Frankrig, et universitet i udkanten af Paris, var baggrunden for oprøret der, at på de tilknyttede kollegier måtte man ikke have besøg af det modsatte køn og at universitetets lokaler var nedslidte. Bag jerntæppet i Østeuropa demonstrerede studenterne for demokrati.
Ungdomsoprøret foregik i tiden under den kolde krig. Med våbenkapløbet og trusler om en 3. verdenskrig blev mange unge bevidste om at det var nødvendigt at passe på Jorden og naturen og det medførte en stigende interesse for at dyrke og spise økologisk og leve et liv i pagt med naturen uden at opbruge alle ressourcerne, men genbruge ting og ikke overforbruge som de mente forældregenerationen gjorde. Desuden var mange imod krig, da man mente at det var uretfærdigt. Vietnamkrigen gjorde USA meget upopulær, både inde for egne grænser og i Europa.
Ungdomsoprøret er et udtryk fra de glade tressere og hippietiden. De unge mennesker gjorde oprør mod gældende normer, både i handlinger og påklædning. Tiden satte store spor i samfundet indenfor musikken, især rockmusikken, billedkunsten, litteraturen, filmen og familien. Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grünbaum, Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich; i dansk rockmusik navne som Young Flowers, Steppeulvene og Gasolin. Oprøret kulminerede i maj 1968 med opstande i Paris og med besættelse af Københavns Universitet. De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f. eks. happenings, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen, mange blev militærnægtere.
[redigér] Studenterne
Et andet begreb som bruges om samme periode som ungdomsoprøret er studenteroprøret. Det hænger naturligvis sammen med at studenter, som en særlig samfundsgruppe, gjorde oprør, bl.a. mod professorvældet på universiteter over hele den vestlige verden. Den studerende ungdom var især inspireret af marxismen, hvis ideer var meget fremme i perioden. Især fremstår året 1968 som centralt for studenteroprøret, i så høj grad at at en hel generation i Danmark; 68'erne, er opkaldt efter dette. Det var netop året hvor psykologistuderende i København besatte deres fakultet og hvor psykologistuderende Finn Einar Madsen eroberede talerstolen fra rektor Mogens Fog ved universitetets årsfest, hvor kun de kongelige og eliten var inviteret. USA var stedet hvor studenteroprøret startede. De unge gjorde oprør mod Vietnamkrigen, mange unge blev indkaldt til tjeneste og man brændte derfor indkaldseskort ved massedemonstrationer. Desuden gjorde man oprør mod racismen eftersom det især i Syden var svært for sorte amerikanere at komme på universitetet. 1968 var året hvor fortaleren for sortes rettigheder og sameksistens;Martin Luther King blev myrdet.
[redigér] Hippierne
Hippierne var ikke en egentlig samlet gruppe, men nærmere en livsstil hvor man gjorde oprør mod det (små)borgerlige samfund. Det skete blandt andet ved at iklæde sig farverigt tøj, især inspireret eller købt i Østen, og dermed skille sig ud fra den grå masse af jakkesæt og uniform påklædning. Et andet kendetegn var at mænd lod håret vokse, i starten af 1960'erne så det nåede ned omkring ørene; det såkaldte Beatles-hår og senere så langt at det kunne nå ned til lænden. Det var i protest mod fastlåste og konservative kønsroller som dikterede at kvinder skulle have langt hår og mænd kort. Mange hippier benyttede sig af euforiserende stoffer og lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed.
[redigér] Provoerne
[redigér] Feministerne
[redigér] Kollektivisterne
[redigér] Protestmusikken
[redigér] Teateret
Teaterforestillingerne foregik nu også i det offentlige rum, eksempler herpå er Solvognens forestillinger julemandshæren og happeningen i Rebild bakker.
[redigér] Litteraturen
[redigér] Musikken
Indenfor musik skete der meget i det store udland, især indenfor rockmusikken, Danmark var ikke uden indflydelse fra udlandet, især fra USA og England. Påvirkningen kom fra både enkelt personer og grupper deriblandt Bob Dylan, The Doors, Greatful Dead, Cream, The Beatles og Jimi Hendrix. I Danmark kunne det afspejle sig i grupper som Steppeulvene, Burnin Red Ivanhoe, Young Flowers, Skousen & Ingemann og Røde Mor. Det gjaldt stort set om at bryde så mange regler som muligt, improvisationer blev en stor del af musikken, alt kunne lade sig gøre: Man kunne spille elektrisk guitar med violinbue, som Jimmy Page i Led Zeppelin gjorde den 19. maj 1969 i danske monopol fjernsyn, hvor de spillede Communication Breakdown, Dazed And Confused, Babe I’m Gonna Leave You og How Many More Times. Eller man kunne som Jimi Hendrix spille med guitaren på ryggen, der ud over kunne han også finde på at spille guitaren med tænderne.
Røde Mor delte instrumenter ud til publikum ved koncerter for at involvere publikum. Steppeulvene lavede i sommeren 1967 gratis koncerter i Kongens Have, såkaldte Loveins. Disse Loveins var starten på hippie-bevægelse i Danmark, selvom hippierne i San Francisco symbolsk havde begravet hippie-bevægelse i februar 1967.
[redigér] Markante dage i ungdomsoprøret
- 21. oktober: Første anti-atom march fra Holbæk til København.
- 20. januar: Provoer smides ud af sporvogn i København.
- 11. marts: 11 provoer anholdes efter affyring af røgbombe på Amalienborg Slotsplads.
- 1. maj: Overborgmester Urban Hansens tale i Fælledparken forstyres af provoer med sang, dans og happening.
- 22. juli: Første Love-in i Danmark, hippie-happening med akustisk musik fra Steppeulvene.
- 20. december: Første storfamilie i Danmark, kollektiv i villa på Svanemøllevej, Hellerup.
- 19. april: 100 psykologistuderende besætter dele af Købenshavns Universitet. Får korte efter indrømmelser og rømmer de besatte områder.
- 3. maj: Sorbonne Universitetet i Paris lukkes efter studenter uroligheder.
- 14. maj: Studenter udråber Sorbonne Universitet til folkerepublik. Gadekampe i gaderne i Paris.
- 21. november: Stud. psych. Finn Ejnar Madsen erobrer talerstolen fra rektor på Københavns Universitetet ved årsfesten.
- 16. februar: 30 demonstranter besætter Statens Filmskole som protest mod storkapitalens omklamring af film og skole.
- 27. februar: Politifolk stormer Sofiegården på Christianshavn og fjerner slumstormere med magt.
- 2. marts: Stundenter fra Kunstakadamiet besætter Kulturministeriet, men går dog frivilligt.
- 29. juni: Kunstneren Lene Adler Petersen chokerede Børsen ved at optræde nøgen ved en happening i sammenarbejde med Bjørn Nørgaard.
- 15. august til 17. august: Musikfestivalen Woodstock Festival afholdes i Bethel nord for New York med 400.000 deltagere.
- 9. maj: Stundenter besætter universiteterne i København og Århus i protest mod undervisningsminister Helge Larsen, kaldte "Onde Helge", og styrelsesloven.
- 10. maj: Rødstrømper, med Ulla Dahlerup i forgrunden, nægter at betale mere end 80 % af busbilletten i en HT-bus.
- 4. juli: Det Ny Samfund åbner Thy-lejren i Frøstrup.
- 6. juli: Klaus Rifbjerg, Ebbe Kløvedal Reich, Niels Skousen, Charlotte Strandgaard, Jesper Jensen og flere ryger hash på Kulturministeriets trappe.
- 4. september: De første spæde beboelser på Bådmandsstrædes kaserne, senere Christiania.
- 20. september: Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens årsmøde i København.
- 28. august: Roskilde Festival afholdes under navnet "Sound Festival" i 2 dage.
- 26. september: Christiania besættes. Jacob Ludvigsen erklærer fristaden for åben.
- 10. december: Provoen Ole Grünbaum anholdes for for unddragelse af millitærtjeneste.
- 24. maj: 100 betjente stormer Stærekassen på Christianshavn. 25 slumstormer anholdes blandt dem Kim Larsen.
- 7. september: 30 unge opfører eget seminarium i Tvind.
- 24. maj Loven om fri abort vedtages.
- 14. juni: Christiania er til møde hos kulturministeren, og får lov at forsætte 3 år endnu.
[redigér] Resultater af ungdomsoprøret
- Nye familieformer
- Friere omgangstoner og omgangsformer
- Friere seksualitet
- Stigende miljøbevidsthed
[redigér] Se også
- Studenteroprør
- Hippier
- Økologi
- Rockmusik
- Rødstrømperne
- Christiania
- Vietnamkrigen
- Protestmusik
[redigér] Litteratur
Bendix, Morten og Olsen, Niklas(Red.): 1968. Dengang og nu. Museum Tusculanums Forlag, 2004.ISBN: 87-7289-996-4
Bundgaard, Peder: Lykkens Pamfil. Dansk Rock i 60'erne. Borgen, 1998. ISBN: 87-21-00862-0
Kurlansky, Mark: 1968. Året der rystede verden. Borgen, 2004. ISBN: 87-21-02352-2
![]() |
Denne artikel om politik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
![]() |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |