Viktor Frankl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viktor Emil Frankl, født 26. marts 1905 i Wien, Østrig - død 2. september 1997 i Wien, var professor i neurologi og psykiatri ved Medizinische Universität Wien, og grundlæggeren af dén "tredje wienerskole" indenfor psykoterapien, der kaldes logoterapi og eksistentiel psykoterapi.
Frankls hovedværk er bogen "Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager" (da. "Psykologi og eksistens"), hvor han med udgangspunkt i sine oplevelser som koncentrationslejrfange under 2. verdenskrig udvikler, og forklarer tanken og psykologien bag logoterapien.
Ved siden af Sigmund Freud (1856-1939) og Alfred Adler (1870-1937) har Viktor Frankl været toneangivende for udviklingen af psykoterapien og dens værktøjer i det 20. århundrede.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Viktor Frankl blev født 1905 af jødiske forældre fra Tjekkoslovakiet. Faderen Gabriel Frankl var regeringsembedsmand fra Mähren. Moderen Elsa Frankl (født Lion) kom fra Prag. Viktor Frankl fødtes som den mellemste i en søskendeflok på tre, og havde en bror og en søster. Familien tilhørte Wiens bedre borgerskab, men havde nogle svære år i løbet 1. verdenskrig, og oplevede direkte fattigdom som følge af krigen.
I gymnasie- og ungdomstiden var Viktor Frankl engageret i politisk arbejde for den lokale ungsocialistiske forening, Sozialistischen Mittelschüler Österreichs, hvor han i løbet af årene avancerede til leder. Det er angiveligt indtrykkene og erfaringerne herfra, der for alvor vakte Frankls interessere for psykologi.
Som hovedopgave i gymnasiet skrev Viktor Frankl et essay, "Die Psychologie des philosophischen Denkens", med udgangspunkt i den tyske filosof og forfatter Arthur Schopenhauer (1788-1860). Han får i 1921 sin første artikel, "On the mimic movements of affirmation and negation", trykt i Internationale Zeitschrift für Psychoanalyse, og indleder en brevveksling med Sigmund Freud og Alfred Adler.
1923 begynder Frankl at studere medicin ved Universität Wien, og specialiserer sig senere i neurologi og psykiatri. Han møder i 1925 Freud, og erfarer, at hans egne teorier støtter sig mere til Alfred Adlers individualpsykologi end til Freuds psykoanalyse. Senere samme år publicerer han artiklen "Psychotherapie und Weltanschauung" i tidsskriftet Internationale Zeitschrift für Individualpsychologie.
I artiklen bevæger Frankl sig ud i grænselandet mellem psykoterapi og filosofi, og diskuterer værdier og mening. Året efter bruger han første gang begrebet logoterapi under en forelæsning, og han begynder arbejdet med at udvikle sin gren af psykologien.
Viktor Frankl organiserede i 1928 og 1929 en række konsultationsklinikker i Wien og seks andre byer i Østrig, hvor man tilbød gratis rådgivning og hjælp til teenagere, samtidig arbejde han ved den psykiatriske klinik ved Universität Wien. Året efter tager Frankl sin doktorgrad i medicin, og fortsætter de følgende år sine neurologiske studier.
Frankl er en tid tilknyttet Maria Theresien Schlössel, og fra 1933 til 1937 leder han den såkaldte Selbstmörderpavillon (selvmordspavillonen), en afdeling for kvinder ved det psykiatriske hospital i Wien, hvor man årligt behandlede 3.000 klienter. Fra 1937 til 1940 praktiserede han privat psykoterapi fra egen klinik.
[redigér] Krigsårene
Den alvorlige situation i Europa gør, at Viktor Frankl i 1939 søger og får visum til USA. Af hensyn til sine forældre vælger Frankl dog at blive i Østrig, og visumet udløber. Fra 1940 til 1942 er han leder af det neurologiske afsnit ved Rothschild-Spitals hospitalet, der på dette tidspunkt var det eneste hospital i Wien, som tillod jødiske læger at arbejde.
Han begynder at arbejde på afhandlingen "Ärztliche Seelsorge", og bliver gift med Tilly Grossner i 1942. I september samme år bliver Viktor Frankl sammen med sin kone, sin broder og sine forældre deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Frankl fik fangenr. 119.104. Han medbringer sit manuskript til "Ärztliche Seelsorge", og holder det skjult indsyet i linningen på sit tøj.
I 1944 bliver han flyttet til Auschwitz. I forbindelse med flytningen bliver manuskriptet til "Ärztliche Seelsorge" opdaget og ødelagt. Denne hændelse fylder, ifølge Frankl selv, ham med et brændende ønske om at overleve, så han kan gense sin familie og færdiggøre afhandlingen. Viktor Frankl begynder nu målrettet at rekonstruere manuskriptet efter hukommelsen på de stykker papir, det lykkes ham at komme over. Senere overflyttes han til Kaufering og Türklein, hvor arbejdet med manuskriptet fortsætter.
Viktor Frankl blev befriet af soldater fra den amerikanske hær den 27. april 1945.
[redigér] Efterkrigstiden
Frankls familie overlevede ikke koncentrationslejrene. Faderen dør i Theresienstadt. Viktor Frankls broder og moder dør i Auschwitz, og Frankls kone dør i Bergen-Belsen. Fra den nærmeste familie overlevede kun hans søster, Stella, der tidligere havde immigreret til Australien.
I 1946 bliver Viktor Frankl leder af Wiener Neurologischen Poliklinik - en stilling han beholder indtil 1971. Frankl fuldfører, og udgiver rekonstruktionen af "Ärztliche Seelsorge", og begynder at undervise ved Medizinische Universität Wien. Samme år udkommer hovedværket og storsælgeren "Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager" (da. "Psykologi og eksistens"), hvor Frankl begynder med at fortælle om sine oplevelser i de tyske koncentrationslejre, og fortsætter med at redegøre for hovedtankerne bag logoterapien. Inden sin død når Frankl at se denne bog blive solgt i mere end 9 millioner eksemplarer.
Viktor Frankl gifter sig i 1947 med Eleonore Katharina Schwindt, og i december samme år får de datteren Gabriele. Året efter bliver han dr.phil. i filosofi på en afhandling, "Der unbewußte Gott" (da. "Den ubevidste Gud"), der afdækker forholdet mellem psykologi og religion, og tilknyttes som professor i neurologi og psykiatri ved universitetet i Wien.
Han grundlægger i 1950 Austrian Medical Society for Psychotherapy. Med bogen "Theorie und Therapie der Neurosen", der er en indføring i logoterapien og den eksistentielle psykoterapi, beskriver han i 1956 terapiens teoretiske og praktiske sider. I 1966 udgiver Frankl bogen "The Will to Meaning" – den bog, han selv anså for at være den mest systematiske på engelsk.
Viktor Frankl fortsatte med at forelæse ved universitet i Wien indtil 1990, og gav mere end 200 gæsteforelæsninger ved andre universiteter verden over. Familie, venner og velgørere grundlagde i 1992 Viktor Frankl Institut i Wien, som et videnskabscenter med fokus på logoterapi og eksistentiel psykoterapi. Instituttet administreres af Viktor Frankl Foundation, der hvert år uddeler Viktor Frankl Award.
1995 udgav Frankl sin selvbiografi, "Was nicht in meinen Büchern steht", og blev samme år udnævnt til æresborger i sin fødeby Wien. Frankls sidste bog, "Man’s Search for Ultimate Meaning", udkom i 1997. Viktor Frankl nåede at skrive 32 bøger, der blev oversat til mere end 30 sprog.
Viktor Frankl var æresdoktor ved 29 universiteter, og blev tildelt en lang række af udmærkelser og gæsteprofessorater. Frankl modtog bl.a. Oskar Pfister Award, Albert Schweitzer medaljen, John F. Kennedy Star, og var nomineret til Nobels fredspris.
[redigér] Teorien
Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening.
Frankls logoterapi og eksistentielle psykoterapi tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse og Adlers individualpsykologi, og er baseret på den antagelse, at menneskets indre drivkraft og motivationsfaktorer er en søgen efter mening med tilværelsen. Der er tydelig påvirkning fra Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.
Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening - og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.
Frankl beskriver tre kerneområder:
Viljens frihed:
- Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.
Viljen til mening:
- Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.
Mening med livet:
- Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagere på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.
[redigér] Terapien
Ved logoterapi skal den enkelte erkende, at spørgsmålet ikke lyder, hvad meningen med livet er – men skal i stedet spørge sig, hvordan man selv kan give livet mening. Da hver enkelt klient af Frankl betragtes som unik, kan der ikke opstilles nogen form for drejebog, som psykoterapeuten kan benytte fra tilfælde til tilfælde. Hver klient er en unik klient. Men der er udviklet nogle værktøjer.
Man benytter især tre tekniker i arbejdet med klienterne:
- Paradoksal intervention hvor den tvangs- eller angstneurotiske klient konfronteres med, og gennemlever det, der fremkalder angsten, og samtidigt skal vende det, man er bange for, skal ske, til et ønske om at ske. Humor og selvdistancering benyttes bl.a. her som redskaber.
- Derefleksion som benyttes i arbejdet med bl.a. søvnløse og med frigide eller impotente, der lærer at tænke på noget andet end sin frigiditet eller impotens i samlejesituationen. Overdreven selviagttagelse er en af metoderne, hvor målet er at lære at forudse og imødegå de fastlagte adfærdsmønstre, der fremkalder den situation, man vil undgå.
- Sokratisk samtale stammer, som navnet antyder fra filosoffen Sokrates, der gjorde samtalen til et værktøj for at opnå større indsigt i sig selv og den verden, man lever i. Ved at stille spørgsmål og blive stillet spørgsmål, får den enkelte større selvindsigt, og kan derved hjælpes til at opstille nye eller omformulere urealistiske mål, for dermed at kunne finde ny mening for tilværelsen og livet.
[redigér] Se også
[redigér] Udgivelser
På dansk er udgivet:
- 1993 - Det overhørte råb om mening
- 1980 - Den ubevidste Gud
- 1971 - Psykiatri og sjælsorg
- 1970 - Psykologiens menneskebillede
- 1967 - Psykologi og eksistens
