Virus (biologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||
---|---|---|---|
Influenza A virus.
|
|||
Videnskabelig klassifikation | |||
|
|||
|
|||
|
- For alternative betydninger, se Virus.
Et biologisk virus (flertal vira, latin acytota, aphanobionta) er en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA, ofte pakket ind i et capsid (proteinkapsel). Viruspartiklen fungerer som en parasit da den kræver en celle for at kunne kopiere sine gener og sig selv. Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.
Opdaget af botanikeren D. Iwanowski i 1892 da vand fra en syg tobaksplante, efter at have været filtreret i et bakteriefilter, inficerede en rask tobaksplante. Virus betyder gift. I 1935 krystalliserede virologen W. M. Stanley TMV (tobaksmosaikvirus) og påviste viras semilivsform.
Vira har ikke et traditionelt slægtskab, de er nærmest beslægtet med deres værtsorganismer. Tobaksmosaikvirus er tættere beslægtet med tobaksplanten end den er beslægtet med influenzavirus, der igen er tættere beslægtet med mennesket.
2/3 af alle vira inficerer planter, resten inficerer dyr og bakterier (bakteriofag).
Der er en lighed mellem virus-DNA og værtsorganismens nonsens-DNA. Vira er formentlig undsluppen nonsens-DNA og nedkæmpes i de fleste tilfælde af immunsystemet.
[redigér] Klassifikation
Biota
- Vira
- DNA virus
- Dobbeltstrenget DNA virus
- Orden: Caudovirales
- enkeltstrenget DNA virus
- Dobbeltstrenget DNA virus
- Revers transkriberende virus
- DNA revers transkriberende virus
- RNA revers transkriberende virus
- Familie: Retroviridae
- RNA virus
- Dobbeltstrenget RNA virus
- negativt polariseret enkeltstrenget RNA virus
- Orden: Mononegavirales
- positivt polariseret enkeltstrenget RNA virus
- Orden: Nidovirales
- Subvirale agens
- Satelitter
- Viroider
- Prioner
- DNA virus
[redigér] Baltimore klassifikation
Deler virus i 7 grupper, efter deres arvemasse og deres replikationsmetode.
[redigér] Gruppe I - Dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA)
- Adenoviridae
- Herpesviridae (Skoldkopper, Mononukleose)
- Papillomaviridae
- Poxviridae (Kopper)
[redigér] Gruppe II - Enkeltstrenget DNA-virus (ssDNA)
- Parvoviridae
- Parvovirus B19 - Lussingesyge
[redigér] Gruppe III - Dobbeltstrenget RNA-virus (dsRNA)
[redigér] Gruppe IV - Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (+ssRNA)
[redigér] Gruppe V - Negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (-ssRNA)
- Paramyxoviridae (Mæslinger)
- Rhabdoviridae (Hundegalskab)
- Ebola
- Marburgfeber
[redigér] Gruppe VI - Reverstranskriberende enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA-RT)
[redigér] Gruppe VII - Reverstranskriberende dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA-RT)
[redigér] Morfologisk klassifikation af vira
- Icosahedriske (kubiske) capsider.
- Adenoviridae
- Caliciviridae
- Hepadnaviridae f.eks. Hepatitis B
- Papovaviridae f.eks. fodvorter
- Parvoviridae f.eks. lussingesyge/5. børnesygdom
- Picornaviridae f.eks. et forkølelsesvirus
- Reoviridae f.eks rotavirus
- Med membrankappe:
- Flaviviridae f.eks. Gul feber
- Herpesviridae f.eks. skoldkopper
- Togaviridae f.eks. Røde hunde
- Heliske (filamentøse) capsider.
- TMV Tobaksmosaikvirus
- Med membrankappe:
- Bunyaviridae
- Coronaviridae f.eks. SARS
- Filoviridae f.eks. Ebola
- Orthomyxoviridae f.eks. influenza A
- Paramyxoviridae
- Rhabdoviridae f.eks. rabies
- Komplekse capsider.
- f.eks. Bakteriofag
- Med membrankappe:
- Arenaviridae f.eks. Lassafeber
- Poxviridae f.eks. kobber
- Retroviridae f.eks. HIV
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Litteratur
- Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
- L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.