Skoldkopper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skoldkopper (tidligere også kaldet skålkopper). Navnet kommer af, at udslættene kan se ud som sporene efter skoldning.

Er en meget smitsom sygdom, som skyldes human herpesvirus 3 (HHV-3), tidligere kaldet varicella-zoster virus (VZV). Sygdommen rammer stort set kun børn og er her en ret almindelig børnesygdom. Sygdommen kan forebygges med vaccination, men da sygdommen normalt forløber forholdsvis fredeligt og efterlader personen med livslang immunitet for sygdommen udelader de fleste lande sygdommen i deres vaccinationsprogram - således også Danmark. Inkubationstiden er 1 - 3 uger. Sygdommen smitter ved direkte kontakt, men den er også luftbåren.

Sygdommen starter med let feber, hoste og evt. hovedpine. Efter to - fem dage fremkommer et rødt karakteristisk udslæt. Nogle personer bliver ikke så voldsomt angrebet og får kun et mindre udslæt, mens andre får røde prikker over det meste af kroppen. Efter nogle timer udvikles de røde prikker til væskende blærer, der efter et par dage brister og danner sårskorpe. Ofte kommer det røde udslæt i en - tre bølger under sygdomsforløbet. Indtil alle blærer har dannet sårskorpe kan personen smitte andre personer. Blærerne er meget kløende; salve, kolde omslag og løst tøj kan lindre. Sygdomsforløbet varer normalt 7 - 10 dage. I meget sjældne tilfælde kan der optræde hjernebetændelse som komplikation til skoldkopperne. Kradses der hul på blærerne kan de ved infektion efterlade ar.

Selvom man har haft sygdommen og dermed er immun overfor skoldkopper resten af livet kan sygdommen bryde ud senere i livet, da virusset findes i en dvaletilstand i kroppen. Har en person et meget lavt immunforsvar kan virus derfor bryde ud i såkaldt helvedesild, der kræver behandling. Gravide der ikke har haft skoldkopper tidligere kan risikere fosterskader ved smitte.

Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.