Ariel Sharon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ariel Sharon

Ariel Sharon (אריאל שרון, alternative transkriptioner Scharon og Sjaron), født som Ariel Scheinermann 27. februar 1928 i Kfar Malal, som søn af en polsk-tysk far og en russisk mor, er en israelsk general og politiker. Var premierminister i perioden 2001-06 hvor han afløste Arbejderpartiets Ehud Barak på et løfte om en hård kurs overfor palæstinesiske terrorister.

Sharon er en i flere vestlige lande kontroversiel politiker, som både i Israel og udenfor er stærkt omdiskuteret. Som leder af partiet Likud har han trukket partiet mod midten i israelsk politik og forhandlet om fred med palæstinenserne.

Sharon fik bredt flertal i regeringen, der består af både Likud, Arbejderpartiet og en række småpartier, for tilbagetrækningen fra Gaza. Israel vil indtil videre opretholde en række bosættelser på Vestbredden. Israels opførelse af en stor sikkerhedsbarriere delvis på palæstinensisk område er blevet fordømt af FN og erklæret folkeretsstridig af den Internationale Domstol i Haag.

I november 2005 tabte formanden for det israelske Arbejderparti, Shimon Peres, et internt formandsvalg i sit parti til Amir Peretz. Den nye Arbejderparti-formand blev valgt på et løfte om at trække Arbejderpartiet ud af koalitionsregeringen med Sharons Likud-parti. Som konsekvens af dette, og med udsigten til selv at tabe en lignende afstemning i Likud-partiet, brød Ariel Sharon med Likud-partiet, som han selv var med til at stifte i begyndelsen af 1960'erne, og dannede et nyt parti med navnet Kadima (på dansk: Fremad). Samtidig udskrev Sharon nyvalg til det parlamentet, Knesset.

Han blev indlagt på hospital den 18. december 2005 efter at være blevet ramt af en mindre blodprop i hjernen, men blev udskrevet i - efter sigende - fin form to dage senere.

Den 4. januar 2006 blev han imidlertid ramt af en omfattende hjerneblødning og vicepremierminister Ehud Olmert fik overdraget hans beføjelser. Ifølge bulletiner fra hospitalet skulle Sharon være ramt af varige men, blandt andet lammelser, og man gav ham ikke store chancer for at vende tilbage til et aktivt liv i politik.

Den 6. januar 2006 blev Sharon opereret for 3. gang, da lægerne kunne konstatere nye komplikationer i hans hjerne som følge af endnu en hjerneblødning.

Den 14. april 2006 efterfulgte Ehud Olmert ham, officielt, som premierminister, dog havde han reelt fungeret som premierminister siden 4. januar.

[redigér] Kontroversielle episoder

I 1953 ledede Sharon som officer et angreb på landsbyen Qibya. De israelske styrker sprængte en række huse i luften, hvori der befandt sig kvinder og børn. 59 mennesker blev dræbt.

I 1982 var Sharon som forsvarsminister ansvarlig for at holde israelske styrker i Libanon i ro mens kristne begik drab på hundredvis af tusinde palæstinensere i to flygtningelejre, som de israelske soldater forhindrede i at flygte.

28. september 2000 besøgte Sharon, som da var ledende oppositionspolitiker, Tempelbjerget, en handling der var med til at udløse den 2. intifada.