Bruger:Barklund/Fysikportal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

< Bruger:Barklund

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Dette er mit forsøg på at danne sig et overblik over hvilke artikler, der findes inden for emnet Fysik

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den.

[redigér] Formål

Jeg vil forsøge at kortlægge det under hovedoverskrifterne:

Konstanter, enheder, begreber og størrelser
Historie og fysikere
Områder og teorier

Note: At skelne mellem områder og teorier er svært – er et skel i mellem dem overhovedet muligt endsige nødvendigt?

For hver af disse vil jeg via nogle simple skabeloner opstille emner, som jeg mener bør beskrives, og som kan ses som værende beslægtede. Disse skabeloner kan sidenhen danne præcedens for egentlige skabeloner, som inkludere på siderne.

Ligeledes vil jeg også forsøge at fokusere på kategorisering af artikler, struktur og eventuelt en decideret portal og tilhørende gennemgange af overordnede/detaljerede emner til at lette navigationen inden for emnet.

[redigér] Kilder

Som kilder er jeg indtil videre primært gået ud fra de eksisterende danske artikler og ditto i den engelske Wikipedia.

[redigér] Overblik


Naturvidenskab
biologi · datalogi · fysik · kemi · matematik
Fysik
Størrelser og enheder
Grundlæggende SI-enheder · Afledte SI-enheder · Fysiske konstanter
Fysikkens historie
Antikkens fysik · Den videnskabelige revolution og fysikken · Fysikkens tidslinjer · Fysikere
Teoretisk fysik
Mekanik · Termodynamik · Elektromagnetisme · Statistisk mekanik · Speciel relativitet · Almen relativitetsteori · Kvantemekanik · Kontinuummekanik · Kvantefeltteori · Feltteori
Hovedområder
Astrofysik · Materialefysik · Atomfysik · Molekylefysik · Optisk fysik · Partikelfysik
Relaterede områder
Akustik · Astronomi · Biofysik · Kemisk fysik · Beregningsfysik · Elektronik · Ingeniørvidenskab · Geofysik · Materialevidenskab · Matematisk fysik · Medicinsk fysik · Fysisk kemi · Kvantekemi · Kvanteinformationsvidenskab · Meteorologi
Grænseområder
Forkastede teorier · Foreslåede teorier

[redigér] Kategorier, skabeloner og stubs

[redigér] Kategorier

Nedenstående kategori-træ skal ikke kun betragtes som et træ men mere som en graf, for der er selvfølgelig kategori-strukturer på tværs i træet. For eksempel er Fysikere inden for klassisk mekanik en underkategori til Klassisk mekanik.

Ligeledes har jeg forsøgt for de forskellige kategorier at specificere eksterne overkategorier, der ikke ligger inden for fysikkens emne, men som stadig er naturlige overkategorier.

Kategori:Fysik (overkategori: Kategori:Naturvidenskab)
- Kategori:Enhedssystemer (overkategori: Kategori:Mål)
  - Kategori:Gamle danske enheder
  - Kategori:Engelske enheder
  - Kategori:CGS-enheder
  - Kategori:SI-enhed
    - Kategori:Grundlæggende SI-enheder
    - Kategori:Afledte SI-enheder
    - Kategori:SI-præfiks
  - Kategori:Imperiske enheder (eller Kategori:US enheder)
- Kategori:Måleenheder (overkategori: Kategori:Mål)
  - Kategori:Arealenheder
  - Kategori:Rumfangsenheder
  - Kategori:Længdeenheder
  - ... (note: mange af disse kategorier findes, men navngivningen af dem skal organiseres - se Kategori:Måleenheder).
- Kategori:Fysiske konstanter
- Kategori:Fysikkens historie (overkategori: Kategori:Naturvidenskabens historie)
  - Kategori:Fysikkens tidslinjer (overkategori: Kategori:Naturvidenskabens tidslinjer)
- Kategori:Fysikere (overkategori: Kategori:Videnskabsfolk)
  - Kategori:Nobelprismodtagere i fysik (overkategori: Kategori:Nobelprismodtagere)
  - Kategori:Fysikere efter profession (overkategori: Kategori:Personer efter profession)
    - Kategori:Fysikere inden for klassisk mekanik (det hedder i hvert fald ikke Kategori:Klassiske mekanikere)
    - Kategori:Relativitetsteoretikere
    - Kategori:Astronomer
    - ... (note: måske ikke alle kategorier er relevante, da nogle områder er meget snævre, men de større områder kan i hvert fald inddeles sådan)
  - Kategori:Fysikere efter tidsperiode (overkategori: Kategori:Personer efter tidsperioder)
    - Kategori:Fysikere i antikken
    - Kategori:Fysikere fra antikken til og med det 15. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 16. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 17. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 18. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 19. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 20. århundrede
    - Kategori:Fysikere i det 21. århundrede
  - Kategori:Fysikere efter nationalitet (overkategori: Kategori:Personer efter nationalitet)
    - Kategori:Europæiske fysikere (overkategori: Kategori:Europæere)
      - Kategori:Danske fysikere (overkategori: Kategori:Danskere)
      - Kategori:Engelske fysikere (overkategori: Kategori:Englændere)
      - ...
    - Kategori:Nordamerikanske fysikere (overkategori: Kategori:Nordamerikanere)
      - Kategori:Fysikere fra USA (overkategori: Kategori:Personer fra USA)
      - Kategori:Canadiske fysikere (overkategori: Kategori:Canadiere)
      - ...
    - ...
- Kategori:Fysikartikler efter teori eller område
  - Kategori:Klassisk mekanik
  - Kategori:Termodynamik
  - ... (faktiske kategorier som efter nedenstående teorier/områder)

Samt stub-kategorierne:

Kategori:Påbegyndte fysikartikler (overkategori: Kategori:Påbegyndte naturvidenskabsartikler)

Og en række ikke nærmere definerede tvær-kategorier:

Kategori:Måleinstrumenter
Kategori:Fysiske værktøjer
Kategori:Fysiklister (overkategori: Kategori:Videnskabslister)
Kategori:Fysikinstitutioner (overkategori: Kategori:Videnskabelige institutioner)
Kategori:Fysikorganisationer (overkategori: Kategori:Videnskabelige organisationer)
Kategori:Fysikbøger (overkategori: Kategori:Videnskabelige bøger)
Kategori:Fysiktidsskrifter (overkategori: Kategori:Videnskabelige tidsskrifter)
Kategori:Fysik-software
Kategori:Fysik i fiktion (overkategori: Kategori:Fiktion, Kategori:Science fiction)

Muligvis flere tilsvarende, hvor det måtte være relevant.

[redigér] Skabeloner

Det er nogle skabeloner, som kan laves som standard – for eksempel over nobelprismodtagere i fysik:

Bruger:Barklund/Fysikportal/skabeloner/fysnobelmodtager:

 {{Bruger:Barklund/Fysikportal/skabeloner/fysnobelmodtager| navn=Niels Bohr
 | billednavn=Niels_Bohr.jpg
 | årstal=[[1922]]
 | øvrige=''Ingen''
 | begrundelse=for hans indsats i forskningen i [[Atomfysik|atomernes]] struktur og den [[stråling]], der udstråler fra dem
 | foregående=[[Albert Einstein]]
 | efterfølgende=[[Robert Andrews Millikan]]
 | fødselsdato=[[7. oktober]] [[1885]]
 | fødselssted=[[København]]
 | dødsdato=[[18. november]] [[1962]]
 | dødssted=[[København]]
 }}

**Niels Bohr**

Nobelpris i fysik modtaget:
1922
Øvrige modtagere samme år:
Ingen
Modtaget for:
“for hans indsats i forskningen i atomernes struktur og den stråling, der udstråler fra dem”
Foregående modtager:
Albert Einstein
Efterfølgende modtager:
Robert Andrews Millikan
Fødselsdato:
7. oktober 1885
Fødselssted:
København
Dødsdato:
18. november 1962
Dødssted:
København

[redigér] Stubs

Og følgende stubs:

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysstub}}

Denne fysikartikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysenhedstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysenhedstub}}

Denne artikel om en fysisk enhed er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fyshisstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fyshisstub}}

Denne artikel om fysikkens historie er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysikerstub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysikerstub}}

Denne fysikerartikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysteoristub: {{Bruger:Barklund/Fysikportal/stubs/fysteoristub}}

Denne artikel om en fysisk teori eller et relateret emne er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

{{fysteoristub}} bør muligvis yderligere opdeles – man kan gå så specifikt som en {{fysplanetstub}} (for planet-artikler), {{fysrelastub}} (for relativitetsteoriartikler), {{fysnewtonstub}} (for Isaac Newton-relaterede artikler) og så videre. Men i første omgang burde dette nok kunne gøre det.

[redigér] Enheder, konstanter og størrelser

[redigér] Enheder

Oversigt over fysiske størrelser
Grundlæggende SI-størrelser:	Elektrisk strøm \| Lysstyrke \| Længde \| Masse \| Stofmængde \| Termodynamisk temperatur \| Tid
Afledte SI-størrelser:	Acceleration \| Aktivitet \| Areal \| Arealdensitet \| Bestråling \| Bølgelængde \| Dynamisk viskositet \| Effekt \| Elektrisk feltstyrke \| Elektrisk kapacitans \| Elektrisk konduktans \| Elektrisk ladning \| Elektrisk ladningstæthed \| Elektrisk modstand \| Elektrisk spænding \| Energi \| Entropi \| Fasevinkel \| Frekvens \| Hastighed \| Illuminans \| Impuls \| Induktans \| Inertimoment \| Kinematisk viskositet \| Kinetisk energi \| Kraft \| Ladning \| Ledningsevne \| Lineær densitet \| Lysstrøm \| Magnetisk feltstyrke \| Magnetisk flux \| Magnetisk fluxtæthed \| Massefylde \| Moment \| Permeabilitet \| Permittivitet \| Potentiel energi \| Rotationsenergi \| Rumfang \| Rumvinkel \| Termisk konduktans \| Tryk \| Vinkel \| Vinkelhastighed \| Vinkelacceleration \| Vinkelmoment
Se også: Fysikportal

[redigér] Konstanter

Oversigt over fysiske konstanter

Konstanter:

Se også: Fysikportal

[redigér] Længder

Enheder for længde:
SI-enhed:	Meter
Metersystemet:	Nanometer \| Mikrometer \| Millimeter \| Centimeter \| Decimeter \| Meter \| Kilometer
Imperiske enheder:	Inch \| Foot \| Yard \| Mile
Astronomiske enheder:	Astronomisk enhed \| Lysminut \| Lysår \| Parsec
Andre enheder:	Alen \| Bygkorn \| Dansk sømil \| Dansk mil \| Dansk favn \| Dansk fod \| Dansk mil \| Fjerdingmil \| Fjerdingvej \| Fod \| International mil \| International sømil \| Linie \| Kabellængde \| Kvarter \| Kvartmil \| Rode \| Romersk mil \| Svensk mil \| Svensk sømil \| Skrupel Tomme \| Wasser alen \| Ångström
Længdekonstanter:	Bohr-radius \| Planck-længde
Se også: Fysikportal

[redigér] Areal

Enheder for areal:
SI-enhed:	Kvadratmeter
Metersystemet:	Kvadratnanometer \| Kvadratmikrometer \| Kvadratmillimeter \| Kvadratcentimeter \| Kvadratdecimeter \| Kvadratmeter \| Kvadratkilometer
Imperiske enheder:	Square inch \| Square foot \| Square yard \| Acre \| Square mile
Andre enheder:	Ar \| Hektar
Gamle enheder:	Album \| Fjerdingkar \| Kvadratalen \| Kvadratfod \| Kvadratmil \| Penning \| Skæppe \| Tønde land \| Tønde hartkorn
Se også: Fysikportal

[redigér] Rumfang

Enheder for rumfang:
SI-enhed:	Kubikmeter
Internationalt anvendte enheder:	Kubikmillimeter \| Kubikcentimeter \| Liter \| Kubikmeter \| Kubikkilometer
Anvendte engelske enheder:	Bushel \| Cubic inch \| Cubic foot \| Cubic yard \| Cubic mile \| Gallon \| Ounce \| Pint \| Quart
Madlavningsenheder:	Knivspids \| Teske \| Dessertske \| Spiseske \| Kop
Andre enheder:	Ahm vin \| Album \| Anker øl \| Bimpel \| Dansk kubikfod \| Fad korn \| Fad vin \| Fad øl \| Fjerding \| Fjerdingkar \| Kande \| Kubikalen \| Læster \| Oksehoved \| Otting \| Ottingkar \| Pægl \| Pot \| Skæppe \| Tønde korn \| Tønde kul \| Tønde tjære \| Tønde øl \| Viertel
Se også: Fysikportal

[redigér] Masse

Enheder for masse:
SI-enhed:	Kilogram
Anvendte danske enheder:	Milligram \| Gram \| Kilogram \| Ton
Anvendte engelske enheder:	Grain \| Dram \| Ounce \| Pound \| Hundredweight \| Ton
Andre enheder:	Apotekerpund \| Apotekerunse \| Bismerpund \| Centner \| Drittel smør \| Drachme \| Fjerding smør \| Gran \| Karat \| Kvint \| Kvintin \| Lispund \| Lod \| Lod sølv \| Mark \| Mark sølv \| Ort \| Otting smør \| Pund \| Skippund \| Skrupel \| Tønde smør \| Unse
Se også: Fysikportal

[redigér] Historie og fysikere

[redigér] Antikkens fysik

Fra den engelske side er der mange links og navne, der kan indføres. En decideret oversigt/samlende skabelon kan være svær, men man kan måske dele den op som (altså emner funderet i antikken):

Vigtige fysikere (Archimedes, ...)
Områder (astronomi, ...)
Værktøjer (teleskopet, ...)
Teorier (mekanik, ...)
Vigtige steder/lokationer (biblioteket i Alexandria, ...)

Og derigennem lave en tur igennem Antikkens fysik.

[redigér] Den videnskabelige revolution og fysikken

Tilsvarende kan der findes info på den engelske side, men generelt skal den videnskabelige revolution beskrives. Opdeling og klassificering kan foregå som i det ovenstående.

[redigér] Fysikkens tidslinjer

Her kan man lave tidslinjer som nogle af de nævnte i en:Category:Technology timelines, der dog er om generel teknologi. Man burde lave tidslinjer på flere niveauer, både globalt for fysikken, men også mere specifikt inden for specifikke emner. Disse letter i høj grad navigationen og er en glimrende indgang til emnerne.

[redigér] Fysikere

En samlet liste á la den engelske vil være praktisk – især i starten, hvor mange af dem er ikke-beskrevne og derfor ikke kan findes via kategorier.

[redigér] Danske fysikere

Identificeret (fra den engelske og lokale kategori):

Alternativt kunne man finde nulevende fysikere ved relevante, danske universiteter – dog med berettiget claim to fame.

[redigér] Øvrige fysikere

Fra den engelske kategori og den engelske liste er det sådan set bare at gå i gang. Opdeling og kategorisering på tværs er relevant selvfølgelig.

[redigér] Nobelprisen i fysik

Lav siden Nobelprisen i fysik færdig, færdiggør sider om samtlige modtagere (med stubs indtil videre) og en standard-infoboks svarende til den for præsidenter eller noget i den stil.

[redigér] Områder og teorier

[redigér] Teoretisk fysik

[redigér] Klassisk mekanik

[redigér] Skabelon

Mekanik
Centrale emner:	Arbejde \| Bølge \| Fiktiv kraft \| Fluid mekanik \| Gravitation \| Kinematik \| Moment \| Stift legeme \| Svingning
Centrale størrelser:	Acceleration \| Effekt \| Fasevinkel \| Frekvens \| Hastighed \| Impuls \| Inertimoment \| Kinetisk energi \| Kraft \| Masse \| Potentiel energi \| Tryk \| Vinkelacceleration \| Vinkelhastighed
Centrale sætninger, love, ligninger, konstanter og tilsvarende:	Arbejdssætningen \| Bernoullis ligning \| Bølgeligningen \| Energibevarelsessætningen \| Gravitationskonstanten \| Hookes lov \| Impulsbevarelsessætningen \| Impulsmomentbevarelsessætningen \| Inertimomentsætningen \| Kontinuitetsligningen \| Massemidtpunktssætningen \| Massetiltrækningsloven \| Newtons 1. lov \| Newtons 2. lov \| Newtons 3. lov \| Reynolds' tal \| Stokes Lov \| Superposition
Se også: Fysikportal

[redigér] Hierarkisk

Til del hierarkisk organiseret liste over emner, love, sætninger, ligninger og størrelser inden for klassisk mekanik:

Kinematik
- Partikel
- Vektor
  - Vektorligning
  - Komposant
- Position
- Hastighed
- Acceleration
- Cirkelbevægelse
  - Vinkel
  - Vinkelhastighed
  - Vinkelacceleration
  - Polært koordinat
Newtons love
- Kraft
- Newtons 1. lov
- Newtons 2. lov
- Newtons 3. lov
- Impuls
  - Impulsmoment
  - Impulsbevarelsessætningen
- Inertialsystem
  - Partikelsystem
  - Henførelsessystem
- Masse
- Superposition eller Newtons 4. lov
- Snorkraft
  - Atwoods faldmaskine
- Krumlinjet bevægelse
  - Centripetalkraft
  - Konisk pendul
- Gnidning
  - Gnidningskraft eller Friktion
  - Gnidningskoefficient og en liste herover
  - Tribologi, læren om gnidning
  - Coulombgnidning
  - Viskositet, gnidning gennem væsker eller gasser – og en liste heraf
  - Stokes lov
  - Opdrift
  - Modstandskoefficient
  - Reynolds' tal
- Massemidtpunktssætningen eller Tyngdepunktssætningen
  - Massefylde
- System med variabel masse
  - Impulsændring
  - Trykkraft
Arbejde og Energi
- Joule
- Effekt og Watt
- Kinetisk energi
  - Ydre kinetisk energi
  - Indre kinetisk energi
- Potentiel energi
- Mekanisk energi
- Energibevarelsessætningen
  - Termodynamikkens 1. hovedsætning
  - Lennard-Jones' vekselvirkning
- Konservativ kraft
  - Centralkraft
- Arbejdssætningen
- Fjeder
  - Fjederkonstant
  - Hookes lov
  - Arbejdslinje
  - Spænding
  - Tøjning
  - Elasticitetsmodul
  - Brudspænding
Impulsmoment
- Kraftmoment
- Inerti og Inertimoment
- Impulsmomentsætningen
- Impulsmomentbevarelsessætningen
- Centralkraft
- Aksialkraft
- Stød
  - Stødproces
  - Elastisk stød
  - Uelastisk stød
  - Restitutionskoefficient
Fiktiv kraft
Stift legeme
- Parallel-akse-teoremet
- Svinghjul
- Tennisketsjereffekt
Svingning
- Harmonisk svingning
  - Dæmpet harmonisk svingning
    - Dæmpet svingning
    - Aperiodisk bevægelse
    - Aperiodisk grænsetilfælde
  - Tvungen harmonisk svingning
- Ligevægt
- Amplitude
- Vinkelfrekvens
- Fase
- Fasekonstant
- Pendul
  - Matematisk pendul
  - Fysisk pendul
  - Torsionspendul
Gravitation
- Astronomi og betydningen heraf
- Massetiltrækningsloven
- Gravitationskonstanten
- Tyngdefelt
  - Flux
  - Tyngdepotential
  - Tidevand
  - Omløbstid
- Keplers 1. lov
- Keplers 2. lov
- Keplers 3. lov
- Keplerbevægelse
- Centralbevægelse
Bølger
- Bølgeligningen
- Transversal bølge
- Longitudinal bølge
- Harmonisk bølge
- Impedans
- Refleksion
- Transmission
- Interferens
Fluid mekanik
- Tryk
- Strøm
  - Massestrøm
  - Volumenstrøm
  - Laminar strøm
  - Turbulent strøm
  - Kontinuitetsligningen
- Bernoullis ligning
  - Energibevarelse
  - Torricellis teorem
  - Venturimeter
  - Magnuseffekt

[redigér] Historie og personer

Mekanikkens historie
Aristoteles (Aristoteleske mekaniksystem)
Archimedes (Opdrift)
Galileo Galilei
Johannes Kepler (Keplers 1. lov, Keplers 2. lov, Keplers 3. lov)
Leonardo da Vinci (Gnidningskraft)
Charles Augustin de Coulomb (Gnidningskraft)
Isaac Newton (Principia, Newtonske mekaniksystem)
George Gabriel Stokes (Stokes lov)
Robert Hooke (Hookes lov)
Thomas Young (Elasticitetsmodul, Youngs modul)
John Lennard-Jones (Lennard-Jones' vekselvirkning)
Henry Cavendish (Jordens vægt)
Daniel Bernoulli (Bernoullis ligning)
Evangelista Torricelli (Torricellis teorem)

[redigér] Kilder

Mekanik, af Gunner Christensen, Erik Both og Preben Østergaard Sørensen, 2000, Udgivet af Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet, ISBN 87-87669-18-8
Elements of Newtonian Mechanics, J.M.Knudsen & P.G.Hjorth, Springer

[redigér] Termodynamik

[redigér] Skabelon

Termodynamik
Centrale emner:	Termodynamik
Centrale størrelser:	Energi \| Entropi \| Massefylde \| Molar masse \| Specifik volumen \| Stofmængde \| Temperatur \| Tryk \| Varmemængde \| Volumen
Centrale sætninger, love, ligninger, konstanter og tilsvarende:	Avogadros konstant \| Boltzmanns konstant \| Daltons lov \| Gaskonstanten \| Idealgasligningen \| Waals' tilstandsligning
Se også: Fysikportal

[redigér] Hierarkisk

Til del hierarkisk organiseret liste over emner, love, sætninger, ligninger og størrelser inden for termodynamik:

Størrelser og begreber
- Mol
- Molar masse
- Stofmængde
- Molekyle
- Massefylde
- Tryk
- Volumen
- Specifik volumen
- Energi
- Entropi
- Enthalpi eller Entalpi
- Varmemængde
- Varmefylde
- Varmekapacitet
- Temperatur
  - Termodynamisk temperatur
  - Termometer
  - Celsius
  - Fahrenheit
  - Kelvin
  - ITS-90
  - Temperaturfikspunkt
Termodynamikkens hovedsætninger eller Termodynamikkens love
- Termodynamikkens 0. hovedsætning, Termodynamikkens 0. lov eller Termisk ligevægt
- Termodynamikkens 1. hovedsætning eller Termodynamikkens 1. lov
- Termodynamikkens 2. hovedsætning eller Termodynamikkens 2. lov
- Termodynamikkens 3. hovedsætning eller Termodynamikkens 3. lov
Tilstand
- Tilstandsform eller Fase (stof)
  - Gas
  - Væske
  - Fast form
  - Plasma
  - Damp (termodynamik)
    - Mættet damp
    - Umættet damp
  - Faseomdannelse
- Kogepunkt eller Fortætningspunkt
- Frysepunkt eller Smeltepunkt
- Tripelpunkt
  - Tripeltryk
  - Tripeltemperatur
  - Tripellinje
- Clapeyrons ligning
- Tilstandsflade
  - Tilstandsdiagram
  - Sublimation og Sublimationskurve
  - Damptryk og Damptrykskurve
  - Fordampningskurve
  - Smeltekurve
- Tilstandsligningen
- Ligevægt
  - Ligevægtstermodynamik
  - Mekanisk ligevægt
  - Kemisk ligevægt
  - Termisk ligevægt
  - Kvasistatisk ligevægt
  - Hydrostatisk system
- Waals' tilstandsligning
- Delproces
  - Isoterm
  - Isobar
  - Isokor eller Isochor
  - Adiabatisk eller Isentropisk
  - Isentalpisk eller Isenthalpisk
- Differentiel tilstandsligning
  - Rumudvidelseskoefficient
  - Sammentrykkelighedskoefficient eller Isoterm kompressibilitet
Varme og Arbejde (termodynamik)
- Varmekapacitet og Varmereservoir
- Kredsproces
- Indre energi
Varmetransmission
- Varmeledning
  - Fouriers erfaringssætning
  - Varmeledningsevne eller Varmekonduktivitet
  - Varmestrøm
    - Lineær varmestrøm
    - Radial varmestrøm
  - Transmissionskoefficient
  - Overgangsisolans
  - Temperaturprofil
  - Fouriers varmeledningsligning eller Varmeledningsligningen
- Konvektion
  - Varmeoverføringskoefficient
  - Newtons konvektionsligning
- Varmestråling
  - Exitans, Emissionsevne eller [Udstråling]]
  - Plancks strålingslov
  - Irradians
  - Absorptionsfaktor
    - Hulrumsstråling
  - Reflektionsfaktor
  - Transmissionsfaktor
  - Kirchoffs lov
  - Stefan-Boltzmanns lov
  - Solstråling
Ideal gas
- Kompressibilitetsfaktor
  - Generaliseret kompressibilitetsdiagram
- Joules eksperiment
- Varmefyldeforhold
- Polytrop proces
- Adiabatligningen
Entropi
- Energiomdannelse
- Reversibel proces
- Carnotkredsproces
- Energikvalitet
- Exergi
- Anergi

[redigér] Historie og personer

Amedeo Avogadro (Avogadros konstant - faktisk hedder han Count Lorenzo Romano Amedeo Carlo Avogadro di Quaregna e Cerreto)
Ludwig Boltzmann (Boltzmanns konstant)
John Dalton (Daltons lov)
Galileo Galilei (Termoskop)
Ole Rømer (Termometer)
Johannes Diderik van der Waals (Walls' tilstandsligning)
Émile Clapeyron (Termodynamikkens 2. hovedsætning og Clapeyrons ligning)
Joseph Fourier (Fouriers erfaringssætning)
James Prescott Joule (Joule)
Julius Robert von Mayer (Varme og Arbejde og striden herom)
Ludvig August Colding (Københavnsk stadsingeniør, Varmeekvivalent)
Max Planck (Varmestråling)
Joseph Stefan (Varmestråling)
Gustav Robert Kirchhoff (Kirchoffs lov)
Siméon Denis Poisson (Adiabatligningen)
Clément, Désorme og Rüchardt (Varmefyldeforhold – eftersøges på en:Talk:Specific heat capacity#Specific heat capacity relationship)
Hero af Alexandria eller Heron af Alexandria
Robert Newcomen (Newcomens maskine
James Watt (Watts maskine)
Robert Stirling (Stirlingkredsproces)

[redigér] Kilder

Termodynamik, af Gunner Christensen og Erik Both, 1995, Udgivet af Den private Ingeniørfond, Danmarks Tekniske Universitet, ISBN 87-7381-056-8

[redigér] Elektromagnetisme

[redigér] Kilder/inspiration

Elektromagnetisme, af Niels Jonassen, 1995, Udgivet af Polyteknisk Forlag, ISBN 87-502-0771-7
Introduction to Electrodynamics, David J. Griffiths, (bølger og elektrodynamik)
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63504&InFrame=0 (bølger og elektrodynamik)

[redigér] Statistisk mekanik

[redigér] Kilder/inspiration

http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63505&InFrame=0

[redigér] Speciel relativitet

[redigér] Kilder/inspiration

http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63086&InFrame=0
Introduktion til den specielle relativitetsteori, Mogens Dam, ukendt udgivelse (noter)
http://arxiv.org/abs/gr-qc/9712019

[redigér] Almen relativitetsteori

[redigér] Kilder/inspiration

[redigér] Kvantemekanik

[redigér] Kilder/inspiration

http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63503&InFrame=0
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=57758&InFrame=0
An Introduction to Quantum Mechanics, af A. D. Jackson, udgivelse ukendt (sikkert forfattet af underviseren selv fra førstnævnte link).
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57248&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteinformation)

[redigér] Kvantefeltteori

[redigér] Kilder/inspiration

http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57246&Sprog=DK&InFrame=0
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57418&Sprog=DK&InFrame=0
http://sis.ku.dk/lp/VisAfsnit.asp?Snr=27016&Sprog=DK&InFrame=0
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57245&Sprog=DK&InFrame=0
An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse

[redigér] Fysikkens hovedområder

[redigér] Astrofysik/astronomi

[redigér] Kilder/inspiration

http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57763&Sprog=DK&InFrame=0 (kosmologi)
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63089&InFrame=0 (galakser)
Galaxies in the Universe. An Introduction, Linda S. Sparke and John S. Gallagher, Cambridge University Press, 2000
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=57764&InFrame=0 (planetsystemer og stjernedannelse)
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63166&InFrame=0 (stjerners struktur og udvikling)
Stellar Structure and Evolution af J. Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

[redigér] Atomfysik

[redigér] Kilder/inspiration

http://home19.inet.tele.dk/vikinger/AtomFysik/Vramme.htm
http://ie.lbl.gov/education/glossary/glossaryf.htm (opslagsværk primært om stråling og

[redigér] Optisk fysik

[redigér] Kilder/inspiration

http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57196&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteoptik)
Quantum Optics af Scully & Zubairy, Cambridge University
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57248&Sprog=DK&InFrame=0 (kvanteoptik)
Introduction to Electrodynamics, David J. Griffiths, (bølger og elektrodynamik)
http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=63504&InFrame=0 (bølger og elektrodynamik)

[redigér] Partikelfysik

[redigér] Kilder/inspiration

http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57224&Sprog=DK&InFrame=0
An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57280&Sprog=DK&InFrame=0
Techniques for Nuclear and Particle Physics Experiments, W.R.Leo, Springer Verlag, ukendt udgivelse

[redigér] Faststoffysik

[redigér] Kilder/inspiration

http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57193&Sprog=DK&InFrame=0
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57245&Sprog=DK&InFrame=0
http://sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57195&Sprog=DK&InFrame=0
An introduction to Quantum Field Theory, af M.E. Peskin and D.V. Schroeder, ukendt udgivelse
Condensed Matter Physics af M. Marder, Wiley, 2000
Introduction to Solid State Physics af C. Kittel, Wiley, 1996

[redigér] Relaterede områder

[redigér] Akustik

[redigér] Astronomi

[redigér] Biofysik

[redigér] Kemisk fysik

[redigér] Beregningsfysik

[redigér] Elektronik

[redigér] Ingeniørvidenskab

[redigér] Geofysik

[redigér] Materialevidenskab

[redigér] Matematisk fysik

[redigér] Medicinsk fysik

[redigér] Fysisk kemi

[redigér] Kvantekemi

[redigér] Kvanteinformationsvidenskab

[redigér] Meteorologi

[redigér] Nanoteknologi

[redigér] Grænseområder

[redigér] Forkastede teorier

[redigér] Foreslåede teorier

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../b/a/r/Bruger%7EBarklund_Fysikportal_e4d5.html"

Kategorier: Påbegyndte fysikartikler | Påbegyndte artikler om fysiske enheder | Påbegyndte artikler om fysikkens historie | Påbegyndte artikler om fysikere | Påbegyndte artikler om fysiske teorier