Drage (fabeldyr)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se drage.

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Eventyrdrage er foreslået skrevet ind i denne artikel. (Diskutér forslaget)

Sankt Georg i kamp med dragen (Dragen er lille fordi den blev overvundet, af en STOR helt)

En drage er et fabeldyr i europæiske eventyr. De fremstilles som regel som onde, og de må bekæmpes med list eller i åben kamp. Drager er meget stærke og farlige. kan ofte spy ild og flyve. Belønningen for drabet på dragen er i nogle historier en skat den ruger over. I andre historier er der en prinsesse, der skal reddes.

Sankt Georg skal ifølge overleveringen have reddet en by fra en drage, der åd får og i mangel af får, jomfruer. Sankt Georg kommer netop som dragen skal fodres med en prinsesse. Han dræber dragen med et enkelt stød af sin lanse. Som belønning giver kongen ham en stor sum penge, men Georg deler pengene ud blandt byens fattige inden han rider videre.

Drager kaldes nogle gange også ved deres nordisk mytologiske navn Orm, eller Lindorm. I sagnet om Sigurd Fafnersbane er Fafner en ond drage, der spyr gift. Sigurd må bruge både list og styrke for at besejre den og vinde skatten og pigen, der begge bevogtes af dragen.

I den nordiske mytologi ligger dragen Nidhug og gnaver af verdenstræet Ask Yggdrasils rødder. Tolkien har drager i sine historier - f.eks. dragen Smaug, der vogter en storslået skat i historien om Hobbitten. Astrid Lindgren har skrevet om den frygtelige drage kaldet Katla i historien om Brødrene Løvehjerte.

Fynske livregiments våbenmærke var en lindorm. Som historien er blevet berettet for de værnepligtige i tidens løb, er den lindorm der indgår i regimentetsmærket bosiddende i Langesø på Fyn.

I den virkelige verden findes der ikke drager. Men Komodovaranen kommer tæt på. Det er verdens største nulevende krybdyr.