Ålandsøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ålandsøerne

Ålandsøerne

Siden 1921

Areal

6 784 km²

Befolkning
- Total (2002)
- Pr.km²

26 257
17,9/km²

Ålandsøerne består af 6500 øer

Ålandsøerne er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6500 øer og skær. Hovedstaden er Mariehamn.

I følge Folkeforbundets beslutning i 1921 blev øerne en demilitariseret zone og kom under finsk styre, men med internt selvstyre. Finske statsborgere har kun begrænsede politiske og økonomiske rettigheder. Flertallet af Ålandsøernes indbyggere har et reserveret forhold til det finske hovedland, men er tilfreds med den nuværende autonomstatus.

Ålandsøerne er en af Jordens få demilitariserede zoner, og har siden 1992 været hjemsted for et fredsinstitut. Ålandsøernes økonomi er domineret af turisme og skibsfart. Færgetrafikken til Sverige og Finland er støttet med skattefordele, som begunstiger fordelagtige toldfrie indkøb.

Svensk er øernes officielle sprog. Ålands-svenska, står rigssvensk nærmere end Finlandssvensk. Mod øst, særlig i Brändö tales der svensk med en let finsk accent. 5 % af Ålandsøernes indbyggere har finsk som modersmål.

Indholdsfortegnelse

1 Geografi
- 1.1 Klima
- 1.2 Flora og Fauna
2 Historie
3 Kommuner
4 Eksterne henvisninger

[redigér] Geografi

90 % af indbyggerne bor på den vestlige hovedø Fasta Åland, der har et areal på 1.010 km² og som ligger ca. 40 km fra den svenske kyst og 100 km fra den finske. Ålandsøernes samlede landareal er 1.527 km² og et vandareal på 13.517 km².

Regner man et skær på 0,25 ha for en ø, består øgruppen af i alt 6757 øer. De på ca. 60 øer fordelte indbyggertal på 26.530 giver en befolkningstæthed på 17,4 indbyggere pr kvadratkilometer.

Ålandsøerne er en relativt flad øgruppe. Den højeste bakke er den 129 meter høje Orrdalsklint på den nordlige del af Fasta Åland. En gammel betegnelse for Åland er Alandia, og derfor indgår dette ord i mange virksomheders navne.

[redigér] Klima

Klimaet er på grund af beliggenheden i Østersøen relativt mildt. Østersøen opvarmer om vinteren de kolde nordøstvinde og køler om sommeren de varme sydøstvinde. Den gennemsnitlige nedbør pr. år er på 551 mm og er dermed mindre end på det svenske og finske fastland. Gennemsnitstemperaturen er 5,5 °C. Den højeste målte temperatur er 31,3 °C, den laveste -32,4 °C.

Bjergand

Viking Line færge til Åland

Kastelholm

[redigér] Flora og Fauna

Åland har overvejende gran og fyrretræer, men også i mindre antal løvtræer som eg, almindelig Ask elm, løn og lind.

Der vokser også mange arter af gøgeurt-familien, hvoraf de fleste er i blandt de 50 plantearter der er fredet.

Åland er hjemsted for ca. 25 pattedyrarter, som gnavere, men også kronhjorte og rådyr. Det relative milde havklima giver et rigt fugleliv med ca. 130 fuglearter, der i blandt den truede bjergand. Havørnen, var fra 1975 næsten udryddet, men kan på grund af fredning og udsætning af føde igen ses ofte over alt på Ålandsøerne.

[redigér] Historie

3. årtusinde f.Kr.: I stenalderen bosatte de første fiskere og jægere sig.
1. århundrede f.Kr.-400: I begyndelsen af den nordiske bronzealder nåede de første bronzegenstande som smykker og våben til øerne.
400-600 var øerne formodentlig ubeboede. Der er fra denne periode ikke fundet tegn på beboelse. Grundene til affolkningen er stadig en gåde.
I det 7. århundrede nåede en ny bølge af indvandrere øerne fra vest og udgjorde grundlaget for Ålandsøernes nutidige befolkning.
1000-1300: I perioden, hvor det det svenske rige grundlægges, var Ålandsøerne en del af det katolske bispedømme i Linköping og blev derfor i samme periode en del af det svenske rige og øerne blev kristnet.
1388: Ålands historie er i den følgende tid lig med Sveriges historie. På grund af øernes geografiske beliggenhed fik Åland stor strategisk betydning, og i 1388 byggede svenskerne borgen Kastelholm.
I 1809 erklærer Sverige krig mod Danmark og Rusland, Finland og Ålandsøerne, men taber krigen og må aflevere Åland og Finland til den russiske kejser, der omdanner de afståede områder til storfyrstedømmet Finland med sig selv som storfyrste.
1856: I Aalands-servitutten efter Krimkrigen i 1856 vedtages der, at "de Aalandske Øer ikke må befæstes, og at militær- og marineinstallationer hverken må vedligeholdes eller nyopføres".
1917: Finland blev selvstændigt, og efter at den sidste russiske kejser var blevet afsat i marts 1917, krævede de forskellige folkeslag i kejserriget ret til national selvbestemmelse. På et møde på Ålands Folkehøjskole i august 1917 forlangte udsendinge fra de ålandske kommunalbestyrelser, at øerne blev genforenet med Sverige. Ved en underskriftsindsamling blev kravet om genforening støttet af over 95 procent af den voksne befolkning.
I 1919 vælger ålændingene et landsting, der dog ikke bliver anerkendt af de finske myndigheder.
1921: Sagen om genforening med Sverige går i hårdknude. 20. oktober aftaler de implicerede stater på en konference i Geneve, at øerne skal tilfalde Finland. Betingelserne er:
- Ålandsøerne skal afmilitariseres og være neutrale.
- Øerne skal have indre selvstyre under et folkevalgt landsting.
- Åland skal være et rent svensksproget område med sin egen kultur. Der må ikke forsøges nogen form for "forfinskning".

1922: Den 9. juni træder det nyvalgte dengang endnu Landsting Ålands lagting sammen til sit første møde og siden har den 9. juni været Ålandsøernes nationaldag.
1954: 3. april fik Åland sit eget flag, som med de gule og blå farver symboliserer forbindelsen til Sverige.
1984: Åland har siden 1984 haft sine egne frimærker og siden 1993 eget postvæsen.

[redigér] Kommuner

I provinsen Åland er der 16 kommuner. Hovedby og eneste by er Mariehamn. De seks skærkommuner Brändö, Kumlinge, Vårdö, Föglö, Sottunga og Kökar er de mindste kommuner i Finland. Sottunga er med kun 130 indbyggere den mindste kommune i EU.