Krimkrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Krimkrigen

Den lette brigades angreb. Maleri af William Simpson

Dato	1854 – 1856
Sted	Krim-halvøen, Balkan, Sortehavet, Østersøen, Stillehavet.
Resultat	Allieret sejr.
Casus belli	Slaget ved Sinope

Parter

Storbritannien

Frankrig
Osmanniske Rige Sardinien

Russiske Kejserrige

Bulgarske frivillige

Tab

90,000 Franske
35,000 Tyrkiske
17,500 Britiske
2,050 Sardinske
Dræbte, sårede og døde af sygdomme

256,000 dræbte, sårede eller døde af sygdomme

Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem Rusland på den ene side, og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Sardinien-Piemonte og Osmannerriget på den anden. Det meste af krigen fandt sted på Krimhalvøen, med yderligere kampe i det vestlige Tyrkiet, Østersøen, Hvidehavet og i det russiske fjernøsten.

[redigér] Optakt til krig

Det handlede om at russerne ville øge deres indflydelse i Balkanområdet og sikre sig passage fra Sortehavet til Middelhavet gennem strædet ved Dardanellerne. Der var også religiøse stridigheder blandet ind i det da zar Nikolaj 1. følte sig ydmyget over at osmannerne havde forbigået den ortodokse kirke og givet den katolske kirke adgang til de hellige steder i Palæstina.

[redigér] Krigens gang

Krigens hovedslag blev kæmpet omkring den russiske flådebase ved Sevastopol. Byens belejring varede fra september 1854 til september 1855. Byen var hjemsted for den russiske sortehavsflåde.

I Østersøen blev bl.a. fæstningen Sveaborg bombet.

Et af de mest kendte hændelser under krigen er den Lette Brigades angreb.

Mest kendt fra Krimkrigen er nok den engelske sygeplejerske Florence Nightingale, hvis indsats var med til at skabe den moderne sygepleje i krigstid.

[redigér] Krigens efterspil

Krigen sluttede egentlig med russernes nederlag ved Sevastopol den 11. september 1855. Zar Alexander 2., der havde overtaget styret efter faderen Nikolaj 1.s død 2. marts, underskrev fredsbetingelserne ved Paris-kongressen den 30. marts 1856.