Josip Broz Tito
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Josip Broz blev født den 7. maj 1892 i landsbyen Kumrovec, Kroatien (dengang Østrig-Ungarn), døde den 4. maj 1980 I Ljubljana, Slovenien, SFRJ. Han døde i klinikcentret i Ljubljana den 4. maj 1980 og blev begravet i mausoleet i Beograd, som bærer navnet "Blomsternes hus".
I verden var han kendt som Marskal Tito, og han var den vigtigste politiske skikkelse i Jugoslavien efter 2. Verdenskrig til sin død.
Han blev født som 7. barn i familien Franjo og Marija Broz. Faderen Franjo var kroat og moderen Marija var slovener. Efter nogle år hvor han voksede op hos sin morfar i Podsreda i Slovenien, blev han indskrevet i folkeskolen i Kumrovec, hvor han afsluttede skolen i 1905. Året 1907 forlader han Kumrovec og begynder i lære som låsesmed i Sisak. Her møder han ideen om arbejdsbevægelsen og deltager for første gang i 1. maj mødet. Året 1910 bliver han medlem af fagforeningen for metalarbejderne og den Socialdemokratiske parti i Kroatien og Slovenien. Fra 1911 til 1913 arbejdede han som arbejdsmand i forskellige byer af det Østrig-Ungarnske Rige.
I efteråret 1913 aftjente han sin værnepligt, og i maj 1914 vandt han sølvmedaljen i Østrig-Ungarns militære fægteturnering i Budapest. Da 1. Verdenskrig brød ud, blev han sendt til Ruma, men pga. antikrigs propaganda blev han anholdt og fængslet i Petrovaradin fortet. I 1915 blev han sendt til Galicien i krig mod Rusland. Her blev han hårdt såret af granatsplinter i Bukovina, og i april blev hele bataljonen taget til fange. Efter få måneder på sygehuset, blev han i efteråret 1916 sendt i arbejdslejr i Ural området. I april 1917 blev han anholdt for at organisere protester af krigsfangerne. Senere flygtede han fra lejren og deltog i demonstrationerne i St. Petersborg den 16.- og 17. juli 1917. For at undgå politiet, flygtede han til Finland men blev anholdt og fængslet i tre uger i Petropavlov fortet. Derfra blev han sendt til fangelejren i Kungur, men flygtede under transporten med toget. Herefter meldte han sig ind i den Røde Arme i Omsk. I 1918 ansøgte han medlemskab i det russiske Kommunistparti.
I 1920 blev Josip Broz medlem af det Jugoslaviske Kommunistparti.
I 1934 blev han medlem af Central Komiteen i det Jugoslaviske Kommunistparti, og begyndte at bruge kaldenavnet "Tito".
Den 4. juli 1941 kom Tito med en opfordring til folket om at starte væbnet oprør mod nazisterne.
Fra 1941-1945 blev han kommandant for den jugoslaviske Folkearme.
Fra 1945-1953 promoverede han til præsident for regeringen samt udlandsminister i FNRJ.
I 1948 sammenstødte Tito med Stalin og brød derefter med Sovjetunionen.
Fra 13. januar 1953-1980 var han Jugoslaviens Præsident.
I 1961 dannede han De alliancefrie landes bevægelse sammen med Gamal Abdel Nasser og Dzavaharlal Nehru.