Sydkorea
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: 널리 인간을 이롭게 하라 (Koreansk: Bring alle folk fordele) |
|||||
Nationalmelodi: Aegukga | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Seoul (서울) 37°35′ N 127°0′ E |
||||
Største by | Seoul | ||||
Officielle sprog | Koreansk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Roh Moo-hyun Lee Hae-chan |
||||
Uafhængighed • Erklæret • Japansk overgivelse • Forfatning |
Fra Japan 1. marts 1919 15. august 1945 17. juli 1948 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
98.480 km² (nr. 108) 0,3 % |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • 2000 folketælling • Tæthed |
48.640.671 (nr. 24) 47.500.000 491,7/km² (nr. 12) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 720,78 mia. USD (nr. 13) 19.200 dollar (nr. 36) |
||||
Valuta | Sydkoreansk won (KRW ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+9) (UTC+10) |
||||
Internetdomæne | .kr | ||||
Telefonkode | +82 |
||||
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com |
Sydkorea eller Republikken Korea er et land i Asien. Nordkorea er det eneste tilstødende land. Landet ligger på den sydlige del af den koreanske halvø mellem det Japanske Hav (eller Østsøen på koreansk) og det Gule Hav.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Sydkoreas historie
Den koreanske halvøs historie er domineret af de omkringligende landenes magtkrav. For Koreas tidligere historie, se hovedartiklen Korea.
Mellem 1876 og 1894 øgede Japan sin indflydelse på Korea. Japanerne tvang handelsaftaler igennem, og i 1894 blev et oprør slået ned af indbudte kinesiske tropper, og uindbudte japanske tropper. Efter sejren angreb Japan kineserne, som efter et års krig måtte give afkald på deres tusinde år gamle overhøjhed over Korea, der nu var et selvstændigt land. Efter sejren optrådte Japan som Koreas hersker, og tvang mange reformer igennem. Men kongen skjulte sig i den russiske ambassade, som ydede ham beskyttelse. I 1897 følte han sig igen tryg og forlod ambassaden, og blev samme år kronet til kejser, for at vise, at man nu var uafhængig af både Japan og Kina. Og landet skiftede navn fra Choson til Teahan Cheguk (det store Han kejserrige.) Men i 1905 vandt Japan en krig mod Rusland, og krævede Korea som krigsbytte. Kejseren blev degraderet til konge, en embedsmand, der kun skulle svare til den japanske regering blev nedsat, og navnet blev igen Choson.
Japanerne regerede landet hårdt og brutalt, indtil efter 2. verdenskrig, hvor landet blev befriet efter japanernes overgivelse, hvor Sovjetunionen besatte landet nord for den 38. breddegrad, og USA syd for. Den nuværende deling af halvøen stammer fra våbenstilstandslinjen langs den 38. breddegrad, som dannedes efter Koreakrigen. Sydkorea faldt, ligesom Japan, under den amerikanske interessesfære, og landets økonomi fik støtte af USA. Landet var et militærdiktatur til midten af 1980'erne.
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Sydkoreas demografi
Sydkorea har 48 millioner indbyggere og er et af verdens mest tætbefolkede lande. 99.9% af landets befolkning er koreanere, og resten er bl.a. kinesere, vietnamesere og thailændere. Siden 1949 er befolkningen mere end fordoblet, men nu er væksten dæmpet lidt. Den gennemsnitlige levealder for mænd i Sydkorea er 71 år og for kvinder 79 år.
[redigér] Kultur
- Uddybende artikel: Sydkoreas kultur
Det koreanske skriftsprog blev fuldt udviklet i 1400-tallet. Før den tid fandtes der ingen koreansksproget litteratur. Derimod findes meget ældre litteratur på kinesisk, som er skrevet i Korea. I 1400-tallet under den berømte koreanske kong Sejong blev der udarbejdet et nyt koreansk alfabet kaldet Hangul. Meningen med det nye alfabet var at gøre det let for almindelige mennesker at lære at læse og skrive. Den moderne udgave af Hangul-alfabetet består af kun 24 bogstaver og det er derfor muligt at lære at læse koreansk på kort tid.
[redigér] Religion
Man har religionsfrihed i Sydkorea, og religionen har historisk haft stor indflydelse i Korea. Omkring halvdelen af befolkningen er i dag ateister, og buddhismen er den største religion med kristendommen på en andenplads. Koreanerne har kombineret indslag af buddhisme, konfucianisme og kristendom med indenlandsk shamanisme. Men nu er shamanismen trængt tilbage og dyrkes primært i landområder. I 1900-tallet voksede kristendommen kraftigt, og i 1980 blev buddhismen og kristendommen gjort til landets officielle religioner.
[redigér] Koreansk mad
- Gimchi
- Bulgogi
- Gimbab
- Bibimbap
[redigér] Steder på UNESCO's Verdensarvsliste i Sydkorea
- Changdeokgung palads komplekset
- Gochang, Hwasun, og Ganghwa Dolmen steder
- Det historiske område Gyeongju
- Haeinsa templet
- Hwaseong fæstnigen i Suwon
- Jongmyo Shrie
- Seokguram grotten og Bulguksa templet
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Sydkoreas geografi
Landskabet er ikke helt så bjergrigt som Nordkoreas, og det opdyrkede areal er større. Luft- og vandforureningen begyndte at være mærkbar i 1970'erne. Vestkysten ved det Gule Hav er i dag alvorligt forurenet.
Vinteren i Sydkorea er lang og kølig, og temperaturerne er lave trods det omgivende hav. Der er mildere ved kysterne. Det regner mest om sommeren, hvor vinden ændrer retning, idet varm og fugtig luft kommer ind fra Stillehavet. Monsunvinden blæser fra juni til september. Det regner mest i syd og mindst på læsiden af halvøen.
Dyrelivet har taget stor skade af, at naturlige biotoper er blevet ødelagt ved skovrydning. Det findes stadig hjorte og vildsvin, men andre dyr som bjørn, los, tiger og leopard findes kun i afsidesliggende bjergområder.
[redigér] Provinser og byer
Sydkorea består af 9 provinser (do; 도; 道), 1 særligt byområde (Teukbyeolsi; 특별시; 特別市), og 6 byer (Gwangyeoksi; 광역시; 廣域市):
Særligt byområde
1. Seoul Teukbyeolsi (서울 특별시; 漢城特別市)
Byer
2. Busan / Pusan Gwangyeoksi (부산 광역시; 釜山廣域市)
3. Daegu / Taegu Gwangyeoksi (대구 광역시; 大邱廣域市)
4. Incheon / Inchon Gwangyeoksi (인천 광역시; 仁川廣域市)
5. Gwangju Gwangyeoksi (광주 광역시; 光州廣域市)
6. Daejeon Gwangyeoksi (대전 광역시; 大田廣域市)
7. Ulsan Gwangyeoksi (울산 광역시; 蔚山廣域市)
Provinser
8. Gyeonggi-do (경기도; 京畿道)
9. Gangwon-do (강원도; 江原道)
10. Nordchungcheong (Chungcheongbuk-do; 충청 북도; 忠清北道)
11. Sydchungcheong (Chungcheongnam-do; 충청 남도; 忠清南道)
12. Nordjeolla (Jeollabuk-do; 전라 북도; 全羅北道)
13. Sydjeolla (Jeollanam-do; 전라 남도; 全羅南道)
14. Nordgyeongsang (Gyeongsangbuk-do; 경상 북도; 慶尚北道)
15. Sydgyeongsang (Gyeongsangnam-do; 경상 남도; 慶尚南道)
16. Jeju-do (제주도; 濟州道)
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Eksterne henvisninger
Afghanistan | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern2 | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien1 | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan1 | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Qatar | Rusland1 | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet1 | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten4 | Østtimor
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3