Grundtvigianisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion

Abrahamitiske religioner

jødedom - islam

kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret advent · jul · hellig tre konger faste · påske · pinse trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation Ægteskab Død · Begravelse

Bønner

Fader vor

Kirkeliv

søndag · præst Kirkebygningen Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther Jean Calvin · Ulrich Zwingli Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme Indre Mission · Tidehverv KFUM og KFUK

Retninger

ortodoks katolsk unieret anglikansk · presbyteriansk luthersk · Folkekirken adventisme · baptistkirken Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse mission · korstog skismaer - økumeni

Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på præsten, salmedigteren og forfatteren N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur, kirke og fædreland. Grundtvigianismen var den ene af det 19. århundredes to vigtigste danske vækkelsesbevægelser; den anden af de to var Indre Mission.

Et typisk udtryk for den grundtvigianske tankegang er Grundtvig-citatet: "Menneske først , kristen så". Grundtvigigianismen står i kontrast til de to øvrige store danske salmedigtere Thomas Kingo og H.A. Brorsons synspunkter, idet Grundtvig i modsætning til disse lagde stor vægt på at betragte det dennesidige, jordiske liv som vigtigt og godt, hvilket har gjort, at grundtvigianismen ofte omtales som "glad" kristendom.

Retningen havde stor betydning for dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler samt fri- og valgmenigheder. Også andelsbevægelsen havde bånd til grundtvigianismen. På baggrund af retningen opstod i 1898 Kirkeligt Samfund.

Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet
Teologi:	Luthersk ortodoksi ("gl.-protestantisme" med supranaturalisme)| Pietisme | Liberalteologi |
Bevægelser:	Gudelige vækkelser | De stærke jyder | Folkehøjskole 1844 | Grundtvigianisme | Indre Mission 1861 | KFUM og KFUK i Danmark 1878 | Kirkeligt Samfund 1898 |
Markante personer:	Grundtvig (1783-1872) | Søren Kierkegaard (1813-55) |
Universitetsteologer: ("skriftteologer")	H.N. Clausen (prof. 1822-74) | Hans Lassen Martensen (biskop fra 1854) |
Biskopper (her Sjællands stift):	1783-1808 Nicolai Edinger Balle | 1808-30 Friedrich Christian Carl Hinrich Münter | 1830-34 Peter Erasmus Müller | 1834-54 Jacob Peter Mynster | 1854-84 Hans Lassen Martensen | 1884-95 Bruun Juul Fog | 1895-1909 Thomas Skat Rørdam |
Udgivelser:	Balles Lærebog 1791 | Salmebogsudgivelser | Katekismussudgivelser | Bibeludgivelser | Det Danske Bibelselskab 1814 | Danne-Virke (tidsskrift 1816-19) |
Stridigheder:	Kirkens Gienmæle 1825 (Grundtvig vs H.N. Clausen) | Kirkestormen 1855, Kierkegaard vs Hans Lassen Martensen | "Tro og viden" i 1860'erne |
Salmedigtere:	Grundtvig | B.S. Ingemann |

Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.