Mandel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mandlen (Prunus dulcis, syn. Prunus amygdalus eller Amygdalus communis) er hjemmehørende i Middelhavsregionen og Lilleasien. Både babylonerne og de gamle grækere kendte til mandlen ligesom den også omtales i Bibelen og hos romerne. Mandelen var kendt i Europa allerede under Karl den Store. Mandlen er en 3–6 cm stor stenfrugt, selve skallen er aflang nærmest oval, hård og grøn. Stenen under den yderste skal er brun og furet men alligevel glat at røre ved. Selve mandlen er en ca. 2–3 cm lang oval nød, der er dækket af en sej brun hinde. Mandler skal have et hvidt, fast kød og dufte sødligt og aromatisk.

Mandler bruges som grundbestanddelen i marcipan, til nougat, og i dessertchokolader. Malede mandler bruges i bagte desserter såsom mandelrand, og til nøddekurve. Mandler bruges til konditorkager, tærter og mandelmælk, spises som snack, saltede, sukrede eller naturel. Mandler benyttes i vid udstrækning i det indiske og arabiske køkken. Mandler kan presses til mandelolie der kan anvendes til dressinger på salater eller til grønsagsretter. Mandelolie anvendes også til kosmetiske præparater, og findes i både shampoo, lotion, cremer m.m. Mandelolie er så fint et produkt, at det bruges til at smøre ure med. 40% af verdens mandelproduktion bruges i chokoladebranchen[1].

I dag er mandeldyrkningsområdet par excellence Californien. De leverer halvdelen af det kvantum mandler der avles i verden. Importeres også fra Italien, Spanien og Grækenland.

Bittermandelolie fra bittermandler anvendes i begrænset omfang til madlavning, kosmetik og likør. Bittermandler indeholder forbindelsen amygdalin, som ved enzymatisk nedbrydning kan omdannes til blåsyre, og er i enkelte lande forbudt at handle med.

[redigér] Eksterne henvisninger

• "Almonds Are In!" - Mandelindustriens største online resource (officiel website for Almond Board of California)