Norsk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Norsk er et vestskandinavisk sprog af den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og har to officielle skrevne former: Bokmål og Nynorsk. Norsk er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Bokmål (bogmål), med den nu uofficielle form Riksmål (rigsmål), der er mere konservativt, har sin oprindelse i dansk skriftsprog. Omkring 80 procent af nordmændene skriver bokmål.

Nynorsk er baseret på norske dialekter medens Høgnorsk (højnorsk) er en konservativ form af nynorsk. Ca. 20 procent af den norske befolkning bruger nynorsk.

Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var riksmål næsten helt identisk med dansk. Forskellen mellem bokmål/riksmål og dansk er i dag meget lille og ret overfladisk - f.eks. hårde konsonanter i stedet for bløde, d som i blød > t som i bløt, b som i tabe > p som i tape. Der skal bemærkes, at mange ordformer, der ikke er officielle i Norge, alligevel er gangbare i norsk, da de bruges af mange konservative rigsmålsbrugere. F.eks. sprog, efter, nu, hård, sne osv.

Sprogstriden gennem hele 1900-tallet mellem det riksmålstalende borgerskab og den nationalromantiske bondebevægelse, har i Norge været meget bitter. Det officielle norske sprog har i perioder ligget milevidt fra det faktisk anvendte skriftsprog. Det specielle er, at det var den økonomiske elites sprog, der blev undertrykt af myndighederne. De senere år har bokmål bevæget sig langt tilbage mod det dansknære riksmål.