Panserslaget ved Kursk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Panserslaget ved Kursk | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af 2. verdenskrig | |||||||
Ødelagt sovjetisk T-34 kampvogn der trækkes væk fra slaget ved Kursk |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Nazityskland |
Sovjetunionen |
||||||
Førere | |||||||
Hans von Kluge, Hermann Hoth Walther Model |
Konstantin Rokossovskiy, Nikolay Vatutin |
||||||
Styrke | |||||||
800.000 infanteri, 2.700 tanks, 2.000 krigsfly |
1.300.000 infanteri, 3.600 tanks, 2.400 krigsfly |
||||||
Tab | |||||||
500.000 døde, sårede eller tilfangetagne 500 tanks 200 fly |
607.737 døde, sårede eller tilfangetagne 1.500 tanks 1.000 fly |
Panserslaget ved Kursk "Unternehmen Zitadelle" - det største panserslag i historien - fandt sted på østfronten den 5. - 13. juli 1943 under 2. verdenskrig.
Slaget drejede sig om en fremskudt bule på den tyske front vest om byen Kursk. Hvis det var lykkedes den tyske hærledelse at sende tilstrækkeligt med tropper, våben og forsyninger ind i dette område, ville de med stor sandsynlighed have gennembrudt den russiske front. På den måde ville tyskerne have ændret tilbagetrækning til ny offensiv og muligvis have vendt krigslykken.
Wehrmacht stillede op med 900.000 mand, 1.800 fly, 10.000 kanoner og 2.700 panserkøretøjer og håbede på at genoptage initiativet på østfronten. Overfor dem stod Sovjetunionens Røde arme med 1.350.000 mand og 4.000 panserkøretøjer.
Russerne var klar over, hvilken trussel brohovedet ved Kursk var, og de ventede ikke på, at tyskerne skulle tage initiativet. Ydermere havde russerne den fordel, at de kendte tyskernes planer, som de havde fået fra England, der kendte dem via Enigma. De indledte en offensiv, som i realiteten byggede på de samme principper, tyskerne selv havde brugt i krigens første år: stor mobilitet, masser af panser, omgåelse af troppekoncentrationer og omringning af disse.
Ved daggry den 5. juli startede den tyske operation. Den nordlige fløj gjorde kun langsomt fremskridt og nåede kun 5 kilometer frem igennem de russiske linier. Den sydlige fløj under Hoth nåede derimod hurtigt 25 kilometer ind i sovjetisk område, og den røde hær måtte sende forstærkninger til området nord for Belgorod. I dette område foregik derefter det vigtige kampvognsslag ved Prokhorovka, hvor de tyske Panther- og Tiger-kampvogne mødte de russiske T-34. De mange uafgjorte kampvognsslag førte til at tyskerne trak sig tilbage 22. juli.
På det taktiske niveau var slaget uafgjort, tyskerne brød ikke den sovjetiske fremmarch, og den røde hær kunne ikke omringe eller nedkæmpe de tyske styrker.
På det strategiske niveau derimod var det en stor sejr for den røde hær, idet tyskerne mistede så mange kampvogne og så meget andet materiel, at det formentlig afkortede krigen på Østfronten med adskillige måneder. Russerne kunne erstatte de ødelagte kampvogne med nye, det kunne tyskerne ikke.