Peter den Store

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Peter den Store ved Poltava

Peter den Store (30. maj 1672 - 8. februar 1725), zar af Rusland, blev født i Moskva som sønnesøn af Michail Romanov, zar fra 1613. Han blev kronet til zar af Rusland den 27. april 1682, kun 10 år gammel. På grund af politiske omstændigheder kom han til at regere sammen med sin halvbroder Ivan og under ledelse af Peters halvsøster Sofia.

I 1689 blev Sofia tvunget fra ledelsen, og Peter tog selv magten; da Ivan døde i 1696 blev han enehersker. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til at komme til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte for eksempel København i 1716. Han arbejdede i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket.

Peters første krig var mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet, og for første gang vandt en russisk flåde et slag. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen, og i 1700 startede han Den store nordiske krig mod Sverige. Krigen varede i 21 år. Efter begyndende nederlag lykkedes det at reorganisere hæren, de svenske besiddelser i Baltikum blev erobret, og vendepunktet blev sejren ved Poltava. I de følgende år deltog russiske hære i kampene i Nordtyskland, og landets fremgang vakte både opsigt og bekymring i Vesteuropa.

I 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva-flodens munding på et område, som hidtil havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. I 1725 havde St Petersborg 75.000 indbyggere. Da krigen mod Sverige afsluttedes med freden i Nystad, lod Peter sig udnævne til russisk kejser den 22. oktober 1721. Under hans regering var der flere oprør, (bl.a. strelitseropstanden 1698) som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at hans egen søn, Alexei, deltog i et komplot mod tronen, lod han ham i 1718 fængsle og tortere til døde. Peter den Store døde den 8. februar 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i St Petersborg. Han havde forsømt at udnævne en efterfølger og blev derfor efterfulgt af sin hustru Katharina I, som var en simpel bondepige, da hun blev gift med Peter.

[redigér] Eftermæle

Peter er måske Ruslands betydeligste zar, og hans regering var et stort skel i landets historie fra isoleret og tilbagestående østeuropæisk stat til reformpræget stormagt med vesteuropæisk indflydelse. Han synes at have været en blanding af brutal tyran og jovial og livsglad reformator, primitiv og drikfældig, men interesseret i teknik og praktiske opgaver, ukonventionel og "folkelig" i sin stil og samtidig udpræget enevoldshersker, der selv ville kontrollere alt. Mange af hans reformer var inkonsekvente og overfladiske og satte sig først senere dybere spor, men de blev begyndelsen til en nyere tids Rusland.